Zwift er på mange måder den ultimative træningsplatform til indendørs cykling. Og en af de fedeste funktioner i Zwift er muligheden for at bringe konkurrencen indenfor og køre cykelløb mod andre cykelryttere. Men at køre et Zwift Race er en kunst i sig selv, da det ikke blot kræver styrke at toppe resultatlisterne - det kræver også taktisk snilde og korrekt disponering af sine kræfter. Det er en svær disciplin, men i denne artikel vil jeg sammen med vores helt egen ekspert på området, Søren Andersen, give dig en række tips & tricks, så du kan forbedre dine chancer for en podieplacering på de virtuelle landeveje.
At vinde et Zwift Race kræver mere end blot råstyrke
Indendørs cykling og Zwift er to ting, der går hånd i hånd. Der kan nemlig ikke herske stor tvivl om, at Zwift er blandt de fedeste og mest populære virtuelle træningsplatforme på markedet. At køre Zwift er både utrolig sjovt og super realistisk, da træningssoftwaren, i kombination med en hometrainer, kan simulere watt og stigningsprocenter til nærmest perfektion. Derudover bidrager Zwift samtidig med et kæmpe fællesskab, da man kører med og imod andre cykelryttere fra hele verden i realtid.
Og så kan man selvfølgelig også køre race på de virtuelle landeveje.
Under et cykelløb er det muligt at konkurrere mod træningskammeraterne fra den lokale cykelklub eller mod fremmede cykelryttere fra alle verdens hjørner. Cykelløb på Zwift er en meget populær aktivitet, men hvis man vil blande sig i toppen af resultatlisterne, så kræver det både styrke, taktisk snilde, korrekt disponering af sine kræfter og forståelse for løbsdynamikken. Med andre ord - det kan være pokkers svært at køre først over målstregen.
Derfor har jeg allieret mig med en af Danmarks største eksperter indenfor Zwift og hometrainere generelt, Søren Andersen. Ja, jeg vil faktisk strække mig så langt og sige, at Søren er en af Danmarks største Zwifties (hehe). Søren er desuden indehaver af Danish Bike Riders og så er han min gode kollega her hos Pulsure.dk.
Ikke desto mindre har vi i fællesskab sammenstøbt denne lille guide, der indeholder en masse gode råd til at give konkurrenterne baghjul i dit næste Zwift Race.
Dit niveau vurderes på baggrund af Zwift Racing Score
Inden vi begynder at snakke om in-race taktik og disponering af energi, så lad os lige starte et helt andet sted og snakke om niveau-kategorisering med Zwift Racing Score.
At køre Zwift skal være sjovt - det er den største prioritet. Der er ikke nogen, som får noget ud af at blive smadret og sat med +10 minutter - eller omvendt vinde med flere minutters forspring til nummer 2 på resultatlisten. Hedder man Tadej Pogacar, er der selvfølgelig ikke meget at gøre, men Zwift har alligevel udviklet et kategoriseringssystem, som matcher ryttere, der er på nogenlunde samme niveau. Systemet, der hedder Zwift Racing Score, er stadig relativt nyt (pr. foråret 2025), hvorfor man skal være forberedt på, at det kan tage noget tid, inden systemet får kategoriseret alle ryttere fuldstændigt korrekt. Men idéen med Zwift Racing Score er altså, at alle skal kunne cykle med en følelse af at være konkurrencedygtige i de cykelløb, som de deltager i.
Zwift Racing Score tager afsæt i en score fra 0-1000. Jo tættere ens Racing Score er på 1000, jo højere et niveau har man i Zwift. I takt med at man kører forskellige cykelløb på Zwift, så vil ens Racing Score ændres og tilpasses baseret på ens egen slutplacering og de øvrige rytteres Racing Score. Kører man på podiet mod et stærkt felt af ryttere, kan man forvente en stigning i sin Racing Score, mens en placering i den lave ende blandt et mindre stærkt felt sandsynligvis vil resultere i et fald.
Nok om det - lad os snakke om in-race taktik.
Vær taktisk og brug din energi effektivt
Nu er det blevet tid til at køre cykelløb. Vi har fået tilmeldt os et Zwift Race i den rigtige kategori for vores niveau, og startboksen er åben (åbner 30 minutter før løbsstart). Vi står nu klar på startstregen og uret i højre hjørne tæller ned. Cykelløbet er på nippet til at starte. Vi skal derfor have fat i vores Zwift-ekspert, Søren, som vil dele ud af lidt guldkorn.
Sådan skal du lægge fra land
Jeg står klar på startstregen og uret tikker ned. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg får den mest optimale start på cykelløbet?
- Inden vi dykker ned i konkrete tips og tricks, så vil jeg først pointere, at ingen cykelløb er ens. Der er en masse variabler, der vil præge løbets gang. Derfor vil mine råd tage afsæt i min egen erfaringer og oplevelser med at køre cykelløb på Zwift.
- Der er nærmest garanti for, at starten vil have karakter af en sprint. Ingen vil risikere at komme på bagkant fra start, så det er altid hektisk de første par kilometer, indtil løbet får lov at sætte sig. Derfor er det også vigtigt, at få trådt cyklen i gang, inden startskuddet lyder. Jeg anbefaler, at man begynder at træde cyklen op i fart med 5-10 sekunder til start. Jeg plejer selv at træde 5-600 watt, når det går løs. Herefter holdes intensiteten selvfølgelig høj i noget tid. Men det er stort set altid nok til at komme godt afsted i kategori C, som min Racing Score placerer mig i.
- Førhen lå jeg typisk i den høje ende af kategori C, men med introduktionen af Zwift Racing Score, så må jeg altså være forberedt på at få nogle solide hug.
- Men selvom det kræver en indsats at få en god start, så vil jeg samtidig påpege, at man skal passe på med at sprinte all-out og gå for dybt allerede på dette tidspunkt af løbet. Det er essentielt at tilpasse sin effort ud fra løbets hårdhed og distance. Man skal med andre ord ikke brænde for mange tændstikker for tidligt. Starten på et Zwift Race vil dog altid være en balancegang mellem at spare på kræfterne og samtidig komme med i frontgruppen.
Udnyt gruppen og få gavn af draft
De første par kilometer af cykelløbet er nu kørt. Hvordan forholder jeg mig nu?
- Selvom man ikke kan vide sig sikker på cykelløbets udvikling, så siger min erfaring, at der ofte udspiller sig én af flere typiske scenarier. Man vil tit opleve, at løbet sætter sig på en måde, så der bliver mulighed for at få pulsen ned. Dog kan der også udspille sig et andet scenarie, hvor det forbliver hårdt og der sker en gradvis udskilning i takt med, at løbet skrider frem. Og udskilningen vil i langt de fleste tilfælde ske på bakkerne. I den forbindelse kan et tredje scenarie også vise sig, hvor et par ryttere får slået hullet og dermed danner en mindre frontgruppe.
- Uanset hvilket scenarie, der udspiller sig, så er kunsten at disponere sine kræfter og spare sig. Og den bedste måde at gøre det på, er ved at ligge på hjul af andre ryttere i gruppen - altså det vi også kalder at drafte. Når man drafter, så træder man færre watt, men kører alligevel samme hastighed som de øvrige ryttere i gruppen, da man simpelthen bliver trukket med.
- Det er dog en svær øvelse at mestre draftens kunst. Det kræver, at man kører mange events og at man bruger mange timer i sadlen, hvis man vil have løbsdynamikken ind under huden. Jeg har efterhånden selv rundet 1000 events, så man kan roligt sige, at jeg også har brugt en god sjat tid på at opnå min egen forståelse for løbsdynamikken. I forlængelse heraf, så er rutekendskab samtidig en af de mest afgørende faktorer for succes.
Skal du angribe eller have is i maven?
I vores scenarie nærmer cykelløbet sig sin afgørende fase, hvor jeg fortsat sidder med i den forreste gruppe. Jeg kan mærke, at jeg har en smule overskud, men skal jeg brænde mine tændstikker og angribe nu eller skal jeg spare på kræfterne?
- Der er flere perspektiver i det her. Hvis vi kigger på finalen med individuelle briller, så afhænger en optimal tilgang til finalen i høj grad af ens egen ryttertype. Har man en stærk spurt, så vil det næsten altid være optimalt at komme samlet hjem til en sprint.
- Hvis man på den anden side ikke er en god sprinter, men derimod har en stor dieselmotor, der kan holde faste høje watt over en lang strækning, så kan det give god mening at forsøge sig udefra. Der er dog altid et “men”. Fordi selvom man ikke normalvis har en god spurt, så kan man alligevel godt være den bedste sprinter i gruppen.
- Derfor har jeg også et finurligt lille trick gemt i ærmet. Man kan nemlig få uvurderlig viden om de øvrige ryttere ved at foretage lyn-analyser midt i løbet. Har man en ekstra tablet til rådighed, kan man via Zwift Power se de andre rytteres statistikker og følge deres data live gennem løbet. På den måde kan man skabe sig et overblik over deres styrker og bruge informationen i sine overvejelser til at afgøre sit næste træk.
- Et andet simpelt råd, som man kan drage stor fordel af, er at udvælge sine løb på baggrund af sine styrker. Forskellige ruter tilgodeser nemlig forskellige ryttertyper. Er man en udpræget sprinter, så vil det for eksempel ofte være mest fordelagtigt at vælge løb med få højdemeter.
Sådan skal du time din spurt
Lad os antage, at jeg besluttede mig for at have is i maven. Vi nærmer os løbets afslutning, hvor en spurt blandt en mindre gruppe skal afgøre, hvem der kan hæve armene i jubel. Hvordan timer og tilrettelægger jeg min spurt mest optimalt?
- Igen er der ingen fast formel. Men man bør altid overveje, hvordan man selv foretrækker at spurte. Foretrækker man at åbne spurten selv eller vente og udnytte draft’en fra de andre ryttere?
- Hvis man venter med at åbne, så får man ikke kun draft i starten af opløbet, man får også gavn af draft under størstedelen af sin spurt - indtil man forhåbentligt rammer fronten til sidst. Kunsten er dog hverken at vente for længe eller starte sin spurt for tidligt. Og det kræver erfaring at finde den balance. Derfor er det en god idé at køre så mange løb som muligt for at få en bedre fornemmelse af dynamikken under en spurt.
- Hvis jeg skal tale for mig selv, så foretrækker jeg altid at vente og udnytte draft’en. Hvis finalen skal køres i en mindre gruppe, så ligger jeg konsekvent i den bagerste række, når vi kører ind på opløbet. I det perfekte scenarie, baseret på min egen erfaring, er min tommelfingerregel at åbne spurten med 250-300 meter til mål. Og herfra er det selvfølgelig bare all-out hele vejen til stregen.
- Et lille ekstra tip er at udnytte PowerUps - hvis man altså kører et Race, hvor de er tilgængelige. PowerUps er forskellige former for performance boosts, som med andre ord giver en hjælpende hånd i forskellige scenarier. Er man f.eks. heldig at få et Aero Boost op til spurten, så skal den bruges lige inden man åbner sin sprint.
I videoen herunder kan du se et eksempel på en spurt i et Zwift Race, hvor Søren får udnyttet draft fra gruppen og efterfølgende timer sin spurt på fornem vis.
Så nåede vi til vejs ende her i vores guide. Vi håber, at du kan bruge nogle af de små tips og tricks til at klatre højere op i resultatlisterne i dine kommende Zwift Races.
Tak fordi du læste med!
