CORE
CORE - Træn som WorldTour-cykelryttere med varmetræning
CORE er et projekt, der i sin tid blev initieret af greenTEG, som er en schweizisk virksomhed, der udvikler banebrydende sensorteknologier. Målet med opstarten af CORE var simpelt - at forbedre atleters præstationer gennem et videnskabeligt fokus på sportspræstationer.
Dette førte til fødslen af CORE Body Temperature Sensor, som er en sensor, der leverer de mest præcise og pålidelige målinger af kroppens kernetemperatur.
Når man kan følge udviklingen i kroppens kernetemperatur i realtid, kan man bruge dataen til at sikre sig, at man træner i de helt rigtige temperaturzoner og derved får de fulde effekter af varmetræning.
Hvad er varmetræning og hvordan kan varmetræning optimere præstationsevnen?
For at forklare hvordan varmetræning med CORE Body Temperature Sensor fungerer, skal vi holde tungen lige i munden, da det hurtigt kan blive en smule teknisk.
Når du løber, cykler eller dyrker en anden form for fysisk krævende aktivitet, så vil dine muskler generere varme. Varmen vil få din krops kernetemperatur til at stige, og når det sker, vil kroppen forsøge at nedkøle sig selv ved at sende blod fra musklerne til huden. I den forbindelse bliver blodet nedkølet gennem svedprocessen, men det fører altså samtidig til en nedsat ydeevne.
Ved at varme-træne med CORE Body Temperature Sensor kan du dog sikre dig, at du træner i de helt rigtige temperaturzoner, da det vil resultere i en stigning af dit blodplasma. Når mængden af blodplasma stiger, betyder det, at kroppen kan sende mere blod ud til huden for at blive nedkølet - uden at mindske den nødvendige mængde af blod i musklerne. Samtidig øges volumen af hæmoglobin i de røde blodlegemer, hvorfor kroppen vil være i stand til at levere mere ilt til musklerne.
Og det er denne proces, der i sidste ende vil øge din power og sørge for, at du er bedre tilpasset til at præstere i varme betingelser.
Effekten af varmetræning med CORE Body Temperature Sensor er eksempelvis blevet påvist i forbindelse med et laboratorieforsøg, hvor man formåede at forbedre en cykelrytters tidskørsel med 8% efter kun 10 dages varmetræning.
Ganna brød UCI timerekorden med hjælp fra CORE Body Temperature Sensor
Når varmetræning anvendes korrekt, kan det altså medføre nogle utrolige resultater. Effekten af varmetræning minder på flere punkter om effekterne ved højdetræning, og derfor er det ingen overraskelse, at størstedelen af cykelholdene på WorldTouren anvender CORE Body Temperature Sensor og varmetræning til at optimere rytternes ydeevne.
Blandt WorldTour-holdene, der bruger CORE Body Temperature Sensor, er INEOS Grenadiers. Det stjernespækkede britiske mandskab bruger sensoren til at optimere rytternes træning, så de kan blive i stand til at yde deres absolut bedste, når sæsonens mål skal indfries. I den forbindelse fik INEOS-mandskabet og Filippo Ganna eksempelvis stor gavn af varmetræning og CORE Body Temperature Sensor, da det italienske wattmonster i 2023 tilbagelagde 56,762 kilometer på velodromen i Grenchen og smadrede UCI timerekorden.
I videoen herunder kan du se, hvordan INEOS og Ganna gjorde brug af CORE Body Temperature Sensor op til rekordforsøget.
Få det fulde overblik over din varmetræning i CORE-appen
CORE Body Temperature Sensor er kompatibel med stort set alle Garmin og Wahoo enheder, hvilket betyder, at det er muligt at følge kroppens kernetemperatur i realtid på sin cykelcomputer eller sit løbeur. Derved kan man hele tiden sørge for, at man befinder sig i den rigtige temperaturzone. Efterfølgende vil alt dataen opsummeres og sammenfattes i CORE-appen, hvilket skaber det fulde overblik og giver en bedre forståelse af sammenhængen mellem kernetemperaturen og præstationsevnen. På appen bliver du ligeledes præsenteret for diverse guides, som hjælper dig med at bruge sensoren på bedst mulig vis.
Når man anvender CORE Body Temperature Sensor, er det samtidgi vigtigt at sensoren anvendes korrekt, hvis man som atlet gerne vil have mest muligt ud af sin varmetræning. CORE anbefaler i den forbindelse at fastgøre CORE Body Temperature Sensor til et pulsbælte eller på en CORE Chest Strap på brystet for at få de mest nøjagtige målinger. Sensoren kan dog også anvendes på armen med en CORE Arm Strap.