Anmeldelser på Trustpilot

FramesAndGear

13 varer

Stigende orden
pr. side

13 varer

Stigende orden
pr. side

FramesAndGear - Udstyr til cykling i dansk design og kvalitet

FramesAndGear er et dansk brand med base på Sjælland, der producerer udstyr til cykling. De forskellige high-end komponenter, som FramesAndGear udvikler, har til formål at tilføje det sidste lækre touch til en cykel og skabe en “effortless ride” for kunderne - og det må man sige, at FramesAndGear er lykkes med. 

FramesAndGear fremstiller først og fremmest deres produkter af letvægts CNC aluminium, Carbon og Titanium, hvilket sikrer komponenternes tårnhøje kvalitet og pålidelighed. Uanset om du er på udkig efter en aerodynamisk cykelcomputer-holder, et erstatningsbeslag til din cykelcomputer eller noget andet udstyr til din cykel, så er du garanteret et produkt fra øverste hylde.

Den exceptionelle kvalitet af produkterne fra FramesAndGear kommer bl.a. til udtryk via deres samarbejde med Colnago. Ved både Tour de France og Vuelta a Espana i 2024 har FramesAndGear nemlig leveret gear-drops til Colnago cykler, hvilket betyder, at den danske virksomhed havde en lille andel i Tadej Pogacars store Tour-triumf. Da Pogacar senere på året kronede sin mesterlige 2024-sæson med en VM-titel på landevejen, var FramesAndGear ligeledes med hele vejen. Den danske virksomhed leverede nemlig også her gear-droppet til Pogacar’s særlige cykel, Colnago V4RS Tadej Edition, som sloveneren leverede sit suveræne solotogt på.

Hvis du er på udkig efter topkvalitet, lækkert design, aerodynamik og stor funktionalitet, ja så går du aldrig galt i byen med FramesAndGear.

FramesAndGear udvikler kvalitetsfulde og aerodynamiske mounts til cykelcomputere

Som nævnt laver FramesAndGear holdere til cykelcomputere. Og disse holdere er ikke kun lavet af højkvalitets materialer, de er også designet med perfekt aerodynamisk pasform til specifikke cykelstyr. Derfor vil cykelcomputeren flugte med den øverste del af frempinden på cykelstyret, hvilket er medvirkende til at reducere vindmodstanden og dermed forbedre aerodynamikken. 

Vores udvalg af mounts fra FramesAndGear består af versioner, der alle har fået en smule mere længde, hvorfor de også er ideelle til større cykelcomputere som eksempelvis Garmin Edge 1050 og Garmin Edge 1040. Nogle af modellerne har desuden en integreret GoPro-løsning, hvilket betyder, at det på disse versioner er muligt at montere et actionkamera, som kan fange alle de bedste øjeblikke fra dine cykelture.

Vores udvalg af FramesAndGear mounts til cykelcomputere består i skrivende stund af:

  • Trek Madone Gen 7 Garmin Mount
  • Trek Madone Gen 7 Garmin Mount med GoPro
  • Trek Madone Gen 8 Garmin Mount med GoPro
  • Specialized Tarmac SL8 Garmin Mount
  • Specialized Tarmac SL8 Garmin Mount med GoPro
  • Canyon Aeroad Garmin Mount med GoPro
  • Cervelo S5 Garmin Mount med GoPro
  • Scott Foil & Addict Garmin Mount
  • Pinarello Dogma Garmin Mount

Øvrigt tilbehør til cykling fra FramesAndGear

FramesAndGear producerer som sagt også øvrigt tilbehør til cykling, hvilket i vores sortiment kommer til udtryk gennem diverse erstatningsbeslag, som er geniale til at udskifte et ødelagt eller nedslidt beslag på udvalgte cykelcomputere og Varia lygter.

Med et erstatningsbeslag fra FramesAndGear kan man derfor forlænge sin cykelcomputers eller Varia lygtes levetid.

Vores udvalg af FramesAndGear erstatningsbeslag består i skrivende stund af:

  • Garmin Edge & Varia Replacement Mount
  • Garmin Edge Replacement Mount 2.0
  • Wahoo Elemnt Replacement Mount

Pulsure.dk og FramesAndGear

Samarbejdet mellem Pulsure.dk og FramesAndGear blev indledt i sommeren 2024, da vi stødte på hinanden til den store og velansete EuroBike messe i Frankfurt, hvor FramesAndGear var repræsenteret med deres egen stand. 

Efter en lang dag nærmede afslutningen for dagens messe sig, men i det fjerne hørte vi stemmer, der talte dansk. Vi blev nysgerrige og fandt vej til FramesAndGear’s stand, hvor Kristoffer bød os velkommen. Vi faldt hurtigt i snak og fik præsenteret de forskellige produkter fra FramesAndGear. Kvaliteten og funktionaliteten af produkterne var ikke til at tage fejl af, og derfor blev vi hos Pulsure.dk særdeles interesseret i at få FramesAndGear på hylderne, så vores kunder også kunne få glæde af de fede mounts til cykelcomputere og øvrige tilbehør til cykling.