
Elite


Elite - Hometrainere og tilbehør til indendørs cykling i høj kvalitet
Elite er et italiensk brand, som blev grundlagt i 1979, og som dengang producerede lette og modstandsdygtige cykelholdere samt holdere til drikkedunke. Sidenhen er brandet dog kommet utroligt langt med deres innovative produktudvikling og kærlighed til cykelsporten, hvilket har resulteret i, at Elite i dag er specialister indenfor research, udvikling og produktion af smarte og interaktive hometrainers samt tilbehør hertil.
I dag har Elite da også mere end 60 medarbejdere, som alle har stor forståelse og passion for cykling. Elites ultimative mål er nemlig, at tage cyklisters cykeloplevelse til nye højder gennem deres kvalitetsfyldte produkter.
Elite hometrainere bruges af de bedste
Elite har gennem årene udviklet et bredt sortiment af produkter, som alle sammen er medvirkende til at skabe en ultra-realistisk indendørs cykeloplevelse. Kvaliteten af Elites produkter er derfor også årsagen til, at flere af verdens bedste cykelhold og cykelryttere anvender produkterne i deres træning og foreredelse til cykelløb. Blandt de professionelle cykelhold, som er sponsoreret af Elite i 2024, er blandt andre WorldTour-mandskaberne UAE Team Emirates, INEOS Grenadiers, Alpecin-Deceuninck, Groupama-FDJ og Bahrain Victorious.
Derfor vil man eksempelvis også se flere af ovenstående hold anvende en Elite Justo, som er Elites topmodel indenfor serien af smarte hometrainere, i deres opvarmningsfase inden en enkeltstart. Elite Justo-hometraineren kan nemlig prale af en præcision på +/- 1% i wattmåling, mens den simulerer modstand på op til 2300 watt og stigninger på op til 24%. Samtidig skabes en yderst naturlig bevægelse med de bløde gummifødder i form af Elite Flex Feet, som fordeler kropsvægten på sadlen.
Kombineres hometraineren samtidig med en Elite Rizer, skabes den ultimative realistiske cykeloplevelse, da Elite Rizer simulerer stigninger og fald ved fysisk at hæve og sænke cyklen, mens den ligeledes gør det muligt at styre sin avatar i Zwift, så man kan dreje og placere sig rigtigt på vejen. Ønsker man kun at kunne styre sin avatar i Zwift, skal man se i retning af Elite Sterzo Smart, som til en yderst fornuftig pris tilføjer denne dimension til din indendørs cykeloplevelse.
Elite Direto XR-T følger lige i hældene på Justo og er ligeledes et yderst populært valg af hometrainer. Direto XR-T's indbyggede wattmåler har en præcision på +/- 1,5%, mens den leverer de samme imponerende tal som topmodellen, når det kommer til simulering af belastning og stigning. Flere cykelhold tyer dog også til Elite Suito-T, da den er let at transportere, hvilket altså betyder, at hometraineren er den perfekte mulighed for hurtig opvarmning under store og travle cykelløb som Tour de France og Giro d’Italia.
Elites tilbehør til hometrainere er prikken over i'et til din cykeloplevelse
Blandt ryttere, der anvender Elites produkter, er Jay Vine fra UAE Team Emirates, som gennem tiden har brugt utallige timer på indendørs cykling på hometrainer. Den australske stjerne vandt nemlig Zwift Academy i 2020 og scorede en professionel kontrakt med Alpecin-Deceuninck. Kort efter bragede han ind på den store cykelscene, og i dag står han blandt andet noteret for to etapesejre i Vuelta a Espana.
I videoen herunder fortæller Jay Vine, at selvom han nu er blevet professionel cykelrytter, så bruger han stadig ofte sin hometrainer under opvarmning til enkeltstarter og til hverdagstræning, når vejret ikke viser sig fra sin bedste side. Jay Vine kan i videoen ses køre på en Elite Justo, som han har kombineret med en Elite Hometrainer Træningsmåtte og en Elite Aria Blæser. Blæseren er en genial tilføjelse til dit setup, da den nedkøler kroppen, mens man giver den gas på Zwift eller andre platforme. Elite Aria Blæser kan endda styre vindhastigheden baseret på din puls, fart, watt eller kropstemperatur.