Anmeldelser på Trustpilot

Cykelcomputere

Vil du have mere ud af træningen på landevejene? I så fald er vores GPS-baserede cykelcomputere sikkert noget for dig. Der findes både små og simple enheder og større og avancerede cykelcomputere med kort, navigation og avancerede træningsfunktioner. Vi har et stort udvalg af billige cykelcomputere fra Garmin, Polar og Wahoo, mens fremadstormende brands som iGPSPORT, Magene, Cycplus og Hammerhead ligeledes har gjort deres indtog i vores sortiment.

35 varer

Stigende orden
pr. side

35 varer

Stigende orden
pr. side

Hvilken cykelcomputer skal jeg vælge?

Der er meget at vælge imellem, og det er nok ikke helt uden grund, at cykling har fået et ry for at være en rigtig udstyrssport. Optimeringen kan være givende i sig selv og behøver ikke være en kompliceret omgang. 

Hvis du ikke er erfaren eller dedikeret sportscyklist, kan du bare tage udgangspunkt i din personlige kørestil eller træningsstil. Du kan vælge en cykelcomputer, som afspejler de aspekter ved cyklingen, som du interesserer dig for eller arbejder med i øjeblikket. Det kan være den personlige kondi eller farten og den friske luft på landevejene, og der er cykelcomputere til alle formål. Med en enkel start kan du altid opgradere og udvide i takt med, at træningen og interessen udvikler sig.

Kvalitetsmærker af cykelcomputere

Er du på udkig efter en ny og smart cykelcomputer, kan du se nærmere på modellerne fra de kendte mærker, vi fører i sortimentet. De dækker hele spektret, og der er digitalt udstyr til alle formål og typer af cykling. Cykelcomputerne i udvalget sælges med trykt DK-brugervejledning.

Garmin har godt fat i markedet for cykelcomputerne med deres Edge-serie. Cykelcomputerne fra Edge findes i små kompakte enheder, som kan optage tonsvis af avancerede træningsdata. Men der er også større enheder som for eksempel Garmin Edge 840, Edge 1040 og den nye Edge 1050 med trykfølsom skærm, som har europakort, navigation og mange andre smarte features. De er desuden udstyret med bluetooth 4.0 og WiFi, så data trådløst kan uploades online. Pulsure.dk har alle cykelcomputerne fra Garmin til billige priser.

Wahoo laver cykelcomputere, som både er kompatible med bluetooth og ANT+ udstyr, så de fungerer med stort set alt tredjepartsudstyr. Topmodellen Wahoo Elemnt Roam 2 kan fuldt ud måle sig med de bedste fra Polar. Den har kort og navigation, og kan vise hundredvis af forskellige datafelter - alt sammen noget, man sætter op og personliggør direkte fra en smartphone. De sidste nye cykelcomputere med GPS fra Wahoo hedder Wahoo BOLT V2, og er en mindre avanceret udgave af Wahoo Element.

Stort udvalg af cykelcomputere fra nye spændende mærker

Mens cykelcomputere fra Garmin og Wahoo har været en etableret magtfaktor på markedet i mange år, så er flere nye og yderst spændende mærker også på vej frem. Nye mærker, som vi hos Pulsure.dk naturligvis følger tæt, og løbende tager ind i sortimentet, såfremt produkterne lever op til vores krav.

Blandt disse nye mærker er Magene, som med deres topmodel, Magene C606, har formået at udvikle en avanceret cykelcomputer med farvetouchskærm, mulighed for download af kort over hele verden, navigation, brugerdefineret datadisplay og fede træningsfunktioner til en uhørt god pris. 

Et andet særdeles fedt og interessant brand er iGPSPORT, som allerede har stablet et bredt sortiment af cykelcomputere på benene. iGPSPORT har uden tvivl indstillet deres sigtekorn mod toppen af markedet for value-for-money cykelcomputere og med deres iGS-serie og BSC-serie, har de udviklet et sortiment af cykelcomputere, der hver især opfylder forskellige behov og krav hos den enkelte cykelrytter. I udvalget finder du derfor bl.a. deres topmodeller iGSPORT iGS630 og iGS800, som er udstyret med hele pakken af funktioner, mens iGPSPORT BSC100S i den anden ende af skalaen, henvender sig til cykelrytteren, der blot vil have en simpel cykelcomputer med de mest basale funktioner.

Selvom prisvenligheden er i top, så er der dog ikke gået på kompromis med kvaliteten, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at iGPSPORT har fået det ypperste kvalitetsstempel af den 4-dobbelte Tour de France-vinder, Chris Froome, der fungerer som brandets globale ambassadør.

Cycplus har ligeledes gjort deres indtog på markedet med en række prisvenlige, simple og data-fokuserede cykelcomputere. I skrivende stund består sortimentet af Cycplus M1, Cycplus M2 og Cycplus G1 Mini, men Cycplus er et brand med en innovativ tankegang, hvilket betyder, at udvikling af nye produkter hele tiden er på tegnebrættet. Derfor kan man med fordel holde øje med sortimentet for nye spændende produkter.

Hammerhead er blandt de nyeste mærker hos Pulsure.dk, hvor vi i øjeblikket forhandler Hammerhead Karoo, som er 3. generation af cykelcomputere i Karoo-serien. Cykelcomputeren er en kvalitetsfuld en af slagsen, der bl.a. byder på multiband-GPS, navigation i topklasse og avancerede træningsfunktioner, som sørger for en formidabel træningsoplevelse.

Tag pulsen på din træning

Flere og flere danskere dyrker cykling - både på motionsplan og eliteniveau, og det er efterhånden et must at kunne måle sin præstation, distance, hastighed og watt. Hos Pulsure.dk fører vi et stort sortiment af gps-cykelcomputere, lige fra de helt avancerede enheder med kort, navigation, wattmåling osv. til de mere simple enheder, som bare skal måle fart og distance.

Den digitale opkobling gør det også nemt at bruge de mange data fra cykeltræningen i større eller kombinerede motionsprogrammer. Dyrker du for eksempel triatlon, kan du få overblik over dine styrker og svagheder og planlægge cyklingen i forbindelse med de øvrige sportsgrene med den optimale effekt. Er motionscyklingen en del af et vægttabsforløb, kan det også være motiverende at få indblik i både den personlige ydeevne og de seneste resultater.

Er cykelcomputere sikre i trafikken?

Uanset om det gælder mobiltelefoner i bilen eller cykelcomputere, bør de digitale muligheder aldrig fjerne opmærksomheden fra vejen og de andre trafikanter. Det ved alle, der færdes på vejene.

Men moderne cykelcomputere kan faktisk også bidrage positivt til sikkerheden på flere måder. Med online-forbindelsen og GPS-koordineringen kan du løbende styre ruten uden om de mest befærdede områder eller tage højde for den trafikale udvikling, når turen planlægges. Er uheldet ude, er det også nemt at give besked, og du kan være nemmere at finde. Computeren kan hurtigt melde til kontaktpersoner eller den akutte hjælp. 

De smarte radarbaglygter fra Garmin er oplagte at bruge i kombination med cykelcomputeren. Udover at have lang levetid og levere det lovpligtige lys, kan den indbyggede sensorteknologi registrere bagvedkørende og give automatisk besked på computerens display.

Baglyset er synligt på op til halvanden kilometers afstand, forudsat at sigtbarheden tillader det, og med konstant lys uden blink kan batteriet holde i ni timer. Radaren kan registrere og følge op til otte biler ad gangen, og deres relative placering i forhold til cyklen vises direkte på skærmen.

Hvad er fordelene ved GPS i cykelcomputere?

Flere af modellerne har kort og vejvisere, og hvis de bløde danske bakker ikke er nok, kan du navigere i hele Europa på stort anlagte ture og træningspas. Du kan også planlægge hele cykelferien, så I kommer til at køre ad de smukkeste veje. Men fordelene ved at bruge GPS-teknologien i cykelcomputere stopper ikke der.

Detaljeret kendskab til ruten giver ekstra muligheder i træningen, og du kan se helt konkret, hvor du yder bedst. Cykler du som en del af et større hold, er det en endnu større fordel, fordi I kan følge og koordinere placeringerne helt nøjagtigt. Der er også højdekurver både på kortsiden og i ruteplanlægningen i flere af cykelcomputerne.

Kan cykelcomputere betale sig?

Sortimentet rummer både meget simple og avancerede modeller af cykelcomputere, og derfor varierer priserne naturligvis også. Men det behøver ikke være dyrt at være udstyret korrekt. Uanset om softwaren er simpel eller kompleks, er kvaliteten i top, og hardwaren er bygget til at holde.

Cykelcomputere er en integreret del af moderne cykelsport, og de tilføjer ekstra værdi til alle de øvrige elementer. Med data og tracking kan du få mere ud af både din egen indsats og cyklen i sig selv. Derfor kan der både være langsigtede gevinster og øjeblikkelige fordele.