COROS

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.

Historien bag COROS

COROS blev grundlagt i 2014 og specialiserer sig i at udvikle teknologisk udstyr til sport. COROS er i dag særligt kendte for deres populære GPS-løbeure, men i starten af virksomhedens levetid var de faktisk bedst kendt for deres smarte cykelhjelme. Selvom COROS havde arbejdet på GPS-løbeurene allerede fra begyndelsen, så tog det dog nogle år at udvikle softwaren til urene. Derfor var det først i 2018, at COROS kunne præsentere deres første serie af GPS-løbeure, som bestod af COROS Pace og COROS Apex, mens COROS Vertix ramte markedet i sommeren 2019. Sidstnævnte løbeur var særligt målrettet ekstreme sportsudøvere som ultraløbere og bjergbestigere, hvor GPS-præcision og lang batterilevetid er essentielt.

I dag er COROS da også særligt anerkendt for deres utroligt nøjagtige GPS-tracking og lange batterilevetid, som begge repræsenterer områder, hvor COROS uden tvivl er blandt de skarpeste producenter på markedet. Løbeurenes indledelsesvise popularitet blandt ekstremsportsudøvere har i dag også spredt sig til landevejs- og baneløbere, hvilket bl.a. kommer til udtryk via COROS ambassadører, der f.eks. tæller norske Jakob Ingebrigtsen og den kenyanske maraton legende Eliud Kipchoge.

I kølvandet på succesen og populariteten af GPS-løbeurene fra COROS, så er efterspørgslen efter en COROS cykelcomputer steget markant, som årene er gået. Og i 2024 skete det så - COROS lancerede deres første cykelcomputer nogensinde, da COROS Dura så dagens lys.

COROS Dura - Den længe ventede cykelcomputer fra COROS

Som tidligere nævnt er COROS utroligt anerkendt for deres pålidelige GPS-løbeure, som har opnået stor popularitet blandt løbere såvel som ekstremsportsudøvere. Under udviklingen af deres første cykelcomputer, har COROS derfor taget softwaren fra urene og overført den til COROS Dura. 

Resultatet har udmøntet sig i en cykelcomputer, der sætter en ny skelsættende standard for batterilevetiden i en cykelcomputer. COROS Dura er nemlig i stand til at holde strøm i helt op til 120 timer på en enkelt opladning, mens et stort og kraftigt solpanel over displayet kan tilføje 2 timers ekstra batteri pr. time, hvis cykelcomputeren anvendes i de rette solrige omgivelser. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men COROS har faktisk så stor tiltro til batterilevetiden, at de har gjort det muligt at fastgøre COROS Dura til det medfølgende out-front mount med en skrue på undersiden på holderen.

Foruden den exceptionelle batterilevetid, så sørger COROS Dura naturligvis også for en fremragende navigationsoplevelse. Cykelcomputeren er nemlig både udstyret med kort over hele verden, multiband-GPS og turn-by-turn rutevejledning, som konstant sørger for at holde dig på sporet.

Træningsoplevelsen bliver ligeledes en fornøjelse med COROS Dura monteret på cykelstyret, da cykelcomputeren gør det nemt at følge strukturerede workouts og træningsprogrammer, mens Dura ligeledes vil vise information om kommende stigninger på planlagte ruter, hvor det samtidig er muligt at følge sin elevationsprofil. Med brugerdefinerede datadisplay kan man desuden bevare overblikket over lige præcis de data, som man selv finder mest interessante på sine cykelture.