Stages
Stages Cycling er en amerikansk teknologivirksomhed, som specialiserer sig i at producere smartbikes, spinningcykler og wattmålere til cykling.
Stages har for alvor taget store markedsandele i cykelbranchen med deres wattmålere, som de indbygger i alverdens forskellige pedalarme. Stages producerer ikke selv selve pedalarmen, men køber dem hos Shimano, Sram, Campagnolo, FSA osv. og installerer deres egen power meter hardware i pedalarmen. Det er den perfekte måde at gøre det på, da man på den måde kan fortsætte med at køre med en “original” pedalarm, som passer til resten af geargruppen på cyklen.
Kvalitet håndlavet i USA
Stages Cycling blev stiftet i 2012 i Boulder, Colorado i USA. Produkterne blev håndlavet på fabrikken, og det har de holdt fast i lige siden. Så alle Stages wattmålere bliver stadig samlet i hånden i Boulder, hvorefter de bliver sendt til Europa. Siden starten i 2012 har målet for Stages været at gøre wattmåling let tilgængeligt for alle, uanset om man cykler indenfor eller udenfor.
Derfor begyndte Stages allerede tidligt både at producere prisvenlige og brugervenlige power meters til cykler samt indendørs spinningcykler med den mest nøjagtige wattmåler, man hidtil havde set.
Stages går forrest i innovationen
Stages er altid gået forrest og har forsøgt at være først med de nye innovative tiltag i cykelbranchen. Stages var feks. de første som tilføjede automatisk temperaturkalibrering i deres wattmålere, dual Bluetooth og ANT+ signal samt wattmåling i den venstre pedalarm.
Introduktionen af den venstre pedalarm med indbygget wattmåler blev hurtigt ekstremt populært, da det både var billigt, pålideligt og ekstremt nemt for alle at montere på cyklen. Man kan hverken se eller mærke på sin cykel, at man har udskiftet den originale pedalarm med en Stages Power krankarm.
Tour de France sejrene
I 2014 dannede Stages Cycling et partnerskab med det professionelle cykelhold, Team Sky, som var et af de første World Tour, der for alvor begyndte at køre både træning og konkurrence meget struktureret efter watt.
Team Sky tog træning med watt til helt nye højder med Stages wattmålere, og man kunne ofte spotte rytterne sidde at kigge intenst ned på deres cykelcomputer i lange perioder på de store bjergetaper. De vandt 8 Grand Tours, herunder Tour de France flere gange med både Chris Froome og Bradley Wiggins. I disse år blev Team Sky kendt for at køre cykelløbene ekstremt struktureret efter en specifik watt-plan for hver rytter, og det viste sig at være uhyre effektivt.
Udover de 8 Grand Tour sejre, har Stages-atleter også vundet 18 verdensmesterskaber og masser olympiske medaljer.
Det smarte ved en Stages wattmåler i venstre pedalarm
Det som har gjort Stages så populære er deres prisvenlige wattmålere til venstre pedalarme.
Konceptet er meget enkelt. Stages køber de originale pedalarme hos en lang række producenter som Shimano, Campagnolo, FSA osv. Herefter indbygger de deres egen power meter hardware i pedalarmen, og sælger den som en Stages X Shimano wattmåler. I nogle tilfælde laver Stages også deres egne carbon-pedalarme, da det er umuligt at eftermontere wattmåler-hardwaren i eksisterende carbon-pedalarme fra eksempelvis Sram.
Fordelene ved denne teknologi er mange. Se blot herunder:
- Tilføjer kun ca. 20 gram til cyklens vægt
- Nemt at montere derhjemme
- Man kan ikke se det på cyklen
- Passer på næsten alle kranksæt
- Billigere end de fleste alternativer
- Måler meget nøjagtigt
Hvorfor skal jeg køre med en Stages wattmåler?
Der er rigtigt mange grunde til, at wattmåleren er det suverænt bedste træningsværktøj til den seriøse cykelrytter.
Watt er mere pålideligt end puls på mange parametre. Hvor puls er en intern mekanisme som let påvirkes af træthed, form, tidspunkt på dagen og hvad man har spist, så er watt et eksternt output, som aldrig lyver. 300 watt er altid 300 watt. Det er derfor meget lettere at træne intervaller med det 100% korrekte intensitetsniveau hver gang, fordi watt altid er det samme.
Det er også den klart bedste måde at måle fremgang på. Kan man køre 300 watt i gennemsnit i en 20 min. test, og gentager testen efter to måneder, hvor man kører 330, er det helt tydeligt, at man har forbedret sit niveau 10%. Pulsen vil givetvis være det samme, så det er umuligt at måle en forbedring på. Havde man taget tid på en bestemt rute ville det afhænge lige så meget af vejret og vinden, hvor hurtigt det gik.
I vores artikel kan du læse mere om, hvorfor det er en god idé at købe en wattmåler her.
Du kan også læse om, hvordan man kommer nemt igang med træning med wattmåler her.