
Elite Sterzo Smart
Elite Sterzo Smart er en af de største innovationer indenfor E-Cycling og Zwift i nyere tid. Den giver dig mulighed for at styre din avatar i Zwift, overhale andre ryttere og placere dig perfekt i læ af gruppen.
Elite Sterzo Smart er en genial og innovativ opfindelse lavet i samarbejde med Zwift, som giver en helt ny dimension til indendørs cykling og Zwift.
Sterzo Smart gør det muligt at styre din avatar i Zwift, så man kan dreje, placere sig rigtigt på vejen, overhale ryttere, og ligge sig perfekt i læ for vinden bag en gruppe andre ryttere.
Man stiller blot forhjulet i Sterzo Smart blokken, ligesom man ville gøre med en almindelig forhjulsstøtte. Herefter kan man dreje styret 34° til hver side. Sterzo smart sender dataen om bevægelsen videre til Zwift med en præcision på ned til 0,1°, hvorefter avataren i Zwift vil dreje tilsvarende. Elite Sterzo Smart bliver forbundet til Zwift via Bluetooth direkte i Zwift under "pairing" siden, hvor man kan vælge at forbinde til nye "accessories".
Det er i skrivende stund ikke alle stedet i Zwift, man har mulighed for selv at styre sin avatar, men det er helt klar noget, som vi vil se meget mere af i den nærmeste fremtid. Netop det at Zwift selv har været med i udviklingen af Elite Sterzo Smart, bevidner også, at det er en funktion, som man ikke kommer udenom i Zwift i en nær fremtid.
Elite Sterzo Smart er kompatibel med alle hometrainere og alle cykler med dækbredde på op til 56 mm.
Sterzo Smart bruger AAA batterier (medfølger), og har en batterilevetid på 500 timer.
Med en Sterzo Smart kan du tilføje endnu en dimension til indendørs cykeloplevelsen, og så endda for en relativ lav pris.