Wahoo Kickr Bike Shift

Wahoo Kickr Bike Shift er en af de suverænt mest lydløse og brugervenlige smartbikes der findes. Med virtuelt gear, personligt bikefit og en kraftig modstandsenhed får du en fantastisk realistisk indendørs cykeloplevelse. 

På lager – Afsendelse:  1-2 Hverdage
SKU
WFBIKE2
Ean
850010131801
Pris pr stk 19.899,00 DKK
Vejl. Udsalgspris 19.999,00 DKK
 
Essentials Træningsmåtte
349,00 DKK
 
Essentials Hometrainer Blæser
449,00 DKK
 
Essentials Hometrainer Bord
949,00 DKK899,00 DKK
 
Essentials Tablet & PC Stander
649,00 DKK
 
Garmin HRM-Dual Pulsbælte
388,00 DKK379,00 DKK
Produktbeskrivelse

Wahoo Kickr Bike Shift er en fantastisk smartbike til indendørs cykling på alle de virtuelle hometrainer platforme som Zwift, Bkool, RGT, Rouvy mf. 

Kickr Bike Shift er et mere gennemført og realistisk alternativ til den klassiske smart hometrainer. Her får man den komplette cykel, virtuelt gear, nem indstilling, en meget lydløs enhed og en fantastisk realistisk følelse af landevejen. 

Forskellen på Kickr Bike Shift og Kickr Bike 2

Denne Kickr Bike Shift er en mere prisvenlig version af topmodellen, Kickr Bike 2. En af de eneste forskelle er, at Kickr Bike Shift ikke har den fysiske simulering af stigninger, hvor cyklen vipper op og ned og på den måde replikerer den samme stigning eller hældning, som den virtuelle vej man kører på.

Derudover simulerer Kickr Bike Shift modstand på op til 2200 watt. hvor Kickr Bike 2 simulerer op til 2500 watt. 

Til gengæld er Kickr Bike Shift væsentligt mere lydløs end Kickr Bike 2 takket være en redesignet modstandsenhed med ny bremse og bæltetræk. 

Med Wahoo Kickr Bike Shift får du

  • WiFi trådløst forbindelse til internet
  • Kickr Direct Connect - indgang til LAN-kabel
  • Simulerer modstand på op til 2200 watt og 20% stigning
  • ERG Easy Ramp - glidende overgang i modstand over 10 sek.
  • Virtuelt gearskifte replikerer Shimano, Sram eller Campagnolo geargruppe
  • Indbygget wattmåler med præcision på +/- 1%
  • Personlig tilpasning af cyklen ud fra bikefit-data, billede af din egen cykel eller kropsmål igennem Wahoo app'en
  • Næsten 100% lydløs
  • Bluetooth og ANT+ kompatibel med alle slags enheder samt Zwift, RGT, Rouvy, Bkool og mange flere
  • Robust og holdbar konstruktion og stål og aluminum

Som listen antyder er cyklen fyldt med fede funktioner. Den realistiske følelse af cykling på landevejen er helt fantastisk, og har man først prøvet en smartbike i denne kaliber, bliver det umådeligt svært at gå tilbage til en klassisk hometrainer. 

En af de helt store forbedringer i Kickr Shift er støjniveauet, som nu næsten er ikke eksisterende. 

Fordelene ved en smartbike fremfor en hometrainer

Mange står mellem valget om en klassisk smart hometrainer eller en komplet smartbike. En smartbike er naturligvis dyrere, men der er også en lang række fordele ved denne løsning. Her er blot nogle af dem: 

  • Ingen vedligehold, smøring, kædeskift, kassetteskift og andre sliddele
  • Ingen justering af gear mellem hometrainer og hjul
  • Ingen beskidte cykler indenfor
  • Kan hurtigt tilpasses i størrelsen, så alle i husstanden kan bruge den
  • Mere støjsvag (ingen friktion fra kæde, kassette og klinger)
  • Virtuelt gear skifter altid perfekt, også under belastning

Virtuelt gearskifte

Det virtuelle gearskifte på Wahoo Kickr Bike Shift er yderst imponerende. Grebene og skifterne minder utroligt meget om Shimano Di2 elektoniske geargrupper, og gear-ratio, antal gear, klinger og knappernes funktion kan helt personligt programmeres, så det passer til personlige præferencer eller afspejler din foretukne udendørs cykel 100%. 

Slut med dropouts og "death spiral" intervaller

Wahoo har integreret nogle superfede og innovative funktioner i Kickr Bike Shift.

Først og fremmest er det en af de eneste smartbikes/hometrainere i verden, som kan forbinde direkte til WiFi. På den måde får man ikke "drop outs", hvis ens computer eller tablet taber internetforbindelsen et kort øjeblik eller hvis computeren taber forbindelsen til Kickr Bike. 
Vil man være endnu mere sikker kan man også tilslutte et LAN-kabel direkte til cyklen, så man altid har hurtigt internet. 

En anden smart funktion er "ERG Easy Ramp". Mange som har kørt ERG-intervaller på hometrainer kender udfordringen med "death spiral". Hvis man midt i intervallet kommer til at sænke sin kadence lidt, holde pause et kort øjeblik eller bliver forstyret er det stort set umuligt at træde cyklen i gang igen, fordi modstanden bliver enorm. 
Med ERG Easy Ramp bliver belastningen langsomt øget over 10 sek, så man let kommer i gang efter en kort pause. 

Genial opsætning og justering af cyklen

Første gang man tager Kickr Bike Shift i brug, bliver man guidet igennem en supersmart og innovativ opsætning i Wahoo Fitness app'en. Cyklen kan indstilles fem forskellige steder, og med den lette opsætning får man præcis besked på, hvordan hver enkelt indstillingsmulighed skal stå. Man kan vælge mellem to forskellige opsætningsmuligheder som er: data fra et bikefit eller indtast dine kropsmål. Herefter giver app'en en instruktion i, hvordan hver enkelt af de fem punkter på cyklen skal indstilles. 
På den måde er du sikker på, at Wahoo Kickr Bike Shift er 100% identisk med din landevejscykel. 
Wahoo Kickr Bike Shift er konstrueret i aluminium og stål i et meget robust design, så den holder til mange års slitage. 

Prøv Wahoo Kickr Bike Shift i vores E-Cycling Lab

Pulsure.dks E-Cycling Lab er der mulighed for at prøve Wahoo Kickr Bike Shift på egen krop. Kickr er udstillet i vores testcenter, hvor den er sat op med Zwift på en fladskærm. 
Pulsure.dks E-Cycling Lab har åbent i butikkens normale åbningstid, mandag til fredag kl. 10:00-16:00 og torsdag kl. 10:00-18:00. 

Copyright 2023 Pulsure.dk ApS

Details
  • Vægt: 36 kg.
  • Modstandsenhed: Electromagnetisme, svinghjul og motor
  • Præcision af wattmåling: +/- 1%
  • Trådløse software opdateringer i Wahoo Fitness app eller automatisk via WiFi
  • Forbindelse: ANT+ FEC, Bluetooth, WiFi og LAN-kabel
  • Kompatibel med: iOS, Android, PC (Mac og Windows)
  • Anbefalet brugerhøjde: 152 - 193 cm. 
  • Anbefalet maks. brugervægt: 115 kg. 
  • Strøm input: 100-240V, 50/60 Hz, 2.5A Max
  • Mulige pedalarmslængder: 165, 167.5, 170, 172.5, og 175 mm
  • Maks simuleret modstand: 2200 Watt
  • Maks simuleret stigningsprocent: 20%
  • Virtuelt gearskifte
  • LED display viser gear og stigningsprocent
  • Kompatibel med Wahoo Kickr Headwind
  • Skal aldrig kalibreres
Details
  • Wahoo Kickr Bike Shift
  • AC strømadapter
  • Unbrakonøgle
  • Styr
  • Saddel 
  • Saddelpind

Bemærk: Pedaler medfølger ikke (kan tilkøbes under "relaterede produkter")

Skriv din egen anmeldelse
Du bedømmer:Wahoo Kickr Bike Shift
Din bedømmelse