TomTom Runner 2 Music Incl. Bluetooth Headset

GPS ur til både løb, cykling og spinning med indbygget MP3 afspiller og aktivitetsmåler. Inc. pulsmåler
Udsolgt
SKU
TOM-1REM.001.01-kon
Produktbeskrivelse

TomTom Runner 2 Music, er valget til dig, der ønsker et godt GPS-løbeur med nem betjening, men ikke ønsker pulsmåling. Du få mulighed for at få musik i ørerne, uden at skulle medbringe andet end dit ur på løbeturen m.m. Uret kan senere opgraderes med pulsmåler, hvis dette ønskes.

KAMPAGNE: Køber du et TomTom Runner 2 Music, så smider vi et TomTom Bluetooth headset med i kassen - helt uden beregning !! - Vær dog opmærksom på at vi har begrænsede antal ure og headsets.

To størrelser
Uret fås i to størrelser/farver til hhv. kvinder og mænd. Black Small og Purple Small er damestørrelserne (121-172 mm. omkreds), mens Black Large og Blue Large er herrestørrelserne (143 til 201 mm. arm-omkreds). Du vælger den ønskede størrelse og farve øverst på siden.

Generelt om TomTom Runner 2 Music

Indbygget musikafspiller
TomTom Runner 2 Music løbe- og fitness-urene har hukommelse til at lagre op til 500 musiknumre og giver dig dermed mulighed for at få musik i ørerne under træning - uden at du skal medbringe din mobiltelefon eller anden musikafspiller. Musikken sendes trådløst via Bluetooth og det kræver et trådløst headset at få musikken i ørerne ...kan tilkøbes øverst på siden.

Der ligger en række musiknumre på uret når du tager det i brug, men du kan selvfølgelig selv lave din egen playliste via iTunes eller Windows Media Player fra din PC/Mac. De lagrede numre afspilles i rækkefølgen de er lagt ind i - men det forventes at der senere kommer en mulighed for at vælge musiknumre undervejs.

Er du i forvejen vant til at bruge iTunes fordi du har en iPhone, er det super nemt at gå til. Men du har selvfølgelig også mulighed for at bruge programmet på din PC/Mac, selv om du ikke bruger et Apple-produkt til dagligt - og dermed også få adgang til at lægge dine egne musiknumre ind i urets hukommelse.

Aktivitetsmåler
TomTom Runner 2 serien har fået tilføjet en aktivitetsmåler. Men i TomTom Runner 2, har TomTom taget skridtet videre og lavet en måling som er baseret på én uges aktivitet. Er man atlet og har restitutionsdage, så giver det rigtig god mening, at man måler sit samlede aktivitetsniveau over en hel uge. Uret har også søvnovervågning.

Dine mål opsættes gennem TomTom MySports appén, hvortil alle data fra uret også kan overføres og analyseres. Alle data kan sendes videre til andre platforme som fx. RunKeeper, Endomondo, Garmin Connect o.s.v.

GPS
TomTom har altid været kendt for hurtig og præcis GPS signal - og det er også tilfældet i Runner 2, hvor uret benytter sig af satellit-pre-load funktionen, hvor uret på forhånd ved hvor den skal kigge efter satelitterne. Det giver både et lynhurtigt GPS signal, men samtidig også en stabil og præcis hastighed- og distacemåling.

Uret har selvfølgelig de sædvanligt funktioner som hastighed, pace, gennemsnitsfart, distance osv.

Multisport
Selvom TomTom kalder uret for "Runner", indeholder uret også flere forskellige træningsprofiler, herunder både cykling, svømning, styrketræning og en indendørs profil til løb (løbebånd) samt en cykel (spinning) profil. Man kan desuden tilkoble en Bluetooth 4.0 speed- og kadencesensor, således at uret også kan bruges som cykelcomputer.

Pulsmåling
Der medfølger ikke en pulsmåler til denne version af og uret er som sådan valget for dig der blot ønsker at kunne måle hastighed, distance, træningstid m.m. og samtidig få mulighed for musik i dit headset. Et pulsbælte fra TomTom eller andre producenter (med Bluetooth Smart) kan dog til enhver tid kobles til uret. Så har du i forvejen et sådan, vil du kunne spare lidt penge ved at købe denne version af TomTom Runner 2 Music.

Designet
TomTom har lagt stor vægt på designet idet uret ikke alene er meget let, men også tyndt. Der kan vælges mellem to størrelser (small og large), hvor der i øvrigt er flere farvemuligheder. Det var en af ankerne ved de tidligere modeller at det kneb for personer med tynde håndled at spænde uret ordentligt til armen - det er løst med den nye serie. Derudover har TomTom Runner 2 serien fået et stort løft rent design-mæssigt - så det syner mere elegant og i langt højere grad animerer til at man bruger uret som hverdagsur.

En knap betjening
Betjeningen af uret er gjort så simpel som overhovedet muligt. Uret har kun én knap, hvor alle urets funktion tilgås gennem intuitive menuer ...og det fungerer rigtig godt.

Indbygget vibrator
TomTom Runner har også en indbygget vibrationsalarm. Alarmen kan give dig besked om omgange, km-tider, træning, pulsalarmer osv - en kæmpe fordel hvis du træner med musik i ørerne.

Accelerometer
TomTom Runner 2 har indbygget accelerometer der giver en præcis distance og hastighed når der ikke er GPS signal - fx på løbebånd indendørs i vinterhalvåret. Det indbyggede accelerometer kan også give dig en præcis løbekadence, således denne kan bruges til at optimere din løbestil.

Gedigen kvalitet
TomTom Runner 2 er bygget til at blive brugt i alt slags vejr - også i det danske efterår. Uret er vandtæt til 50m/5 ATM og kan holde batteri i op til 11 timer på én opladning ved brug af urets GPS - bruges uret alene som almindeligt armbåndsur, kan uret holde strøm i op til 3 uger, med brug af aktivitetsmåleren.

Bluetooth Smart
Den nye protokol for datatransmission i trådløse enheder er Bluetooth Smart, som har et meget stærkere signal end fx. ANT+ og andre signaler der tidligere blev brugt til pulsure og lignende. TomTom Runner 2 serien benytter selvfølgelig også dette signal til sammenkobling til fx. pulsbælte og speed- og kadence-sensorer.

Dataoverførsel og opladning
Med i kassen følger en smart lille dock, hvor uret sættes i. Her kan du oploade alle dine data på enten PC eller Mac til både TomTom's eget software eller til mange af de populære løbesider, fx Endomondo. Du kan endvidere også dele dine data på fx Facebook, Twitter eller Google+. Du kan dog også overføre dine data via TomTom MySports App'en. Det er også med denne dock at du oplader uret.

Vores vurdering
TomTom Runner 2 serien af løbe- og fitnessure, er helt overordnet set nogle rigtig gode produkter. Den lette opsætning og efterfølgende lige så lettte og intuitive brug at urene (uanset model) er i en kategori for sig selv. Urene vil tiltale den der ikke gider at nørde med et elektronisk produkt, for at kunne bruge det - urene er super nemme at gå til med "single button systemet". På et marked hvor der kommer flere og flere funktioner i urene, er det dejligt befriende at TomTom har magtet at gøre det så simpelt.

I denne version er uret med den indbyggede musikafspiller, er det helt simpelt og letbetjent løbeur med GPS - med udbygnings-muligheder i form af pulsbælte og speed/kadence-sensor. Det er en smule besværligt at man skal bruge iTunes eller Media Player til playlisten på uret - men det lader sig dog løse.

(© Pulsure.dk 2015)

Details

Træningsfunktioner:

  • Vælg mellem km/t eller Miles pr. hour 
  • Intervaltræning
  • Pacehastighed (min pr. km)
  • Gennemsnitspace (min pr. km)
  • Træningstid
  • Automatiske mellemtider 
  • Manuel mellemtid 
  • Kalorieforbrænding 
  • Optisk Pulsmåling 
  • Samlet distance
  • Løbekadence
  • Hastighed/Distance uden GPS fix
  • Grafisk træningspartner

Aktivitetsmåler:

  • Skridttæller
  • Kalorietæller
  • Søvnovervågning
  • Uge mål
  • Daglige mål 
  • Grafisk visning 

PC-Funktioner:

  • Se rute på Google Earth
  • Træningsdagbog
  • Del din træning på Endomondo, Facebook og Twitter
  • Planlæg din træning via app eller PC
  • TomTom MySports app

Ur: 

  • Dato
  • 12/24 timers ur
  • Batteriindikator
  • Display: 144x168 pixels
  • Vægt: 50g
  • Vandtæt: 50m/5ATM
  • Batteritid med GPS aktiveret: 11 timer
  • Batteritid med GPS og pulsmåling aktiveret:  9 timer
  • Batteritid uden GPS aktiveret: 14 dage
  • Baggrundslys
  • GPS: GPS & Glonass
  • QuickGPSfix
  • Remlængde: 230mm

(© Pulsure.dk 2015)

Details
  • 1 Stk. TomTom Runner 2 Music i valgt farve
  • OBS: Incl. TomTom Bluetooth Headset
  • 1 Stk. Opladnings/PC Dock
  • Dansk support/Hotline
(© Pulsure.dk 2015)
 
Skriv din egen anmeldelse
Du bedømmer:TomTom Runner 2 Music Incl. Bluetooth Headset
Din bedømmelse