Anmeldelser på Trustpilot

TomTom Runner 2 Cardio Music inkl. Bluetooth Headset Black Large

GPS ur til både løb, cykling og indoor, med indbygget pulsmåler, musikafspiller og aktivitetsmåler.
Udsolgt
SKU
1RFM.001.08 + headset
Pris pr stk 1.799,00 DKK
Produktbeskrivelse

TomTom Runner 2 Cardio Music er valget til dig, der ønsker et godt GPS-løbeur med nem betjening, og samtidig ønsker 
pulsmåling direkte på armen. Du få derudiver mulighed for at få musik i ørerne, uden at skulle medbringe andet end dit ur på løbeturen m.m. Det hele i en og samme enhed.

KAMPAGNE: Køber du et TomTom Runner 2 Music, så smider vi et TomTom Bluetooth headset med i kassen - helt uden beregning !! 

To størrelser
Uret fås i to størrelser/farver til hhv. kvinder og mænd. Black Small og Purple Small er damestørrelserne (121-172 mm. omkreds), mens Black Large og Blue Large er herrestørrelserne (143 til 201 mm. arm-omkreds). Du vælger den ønskede størrelse og farve øverst på siden.


Generelt om TomTom Runner 2 Cardio Music

Indbygget musikafspiller
TomTom Runner 2 Cardio Music løbe- og fitness-urene har hukommelse til at lagre op til 500 musiknumre og giver dig dermed mulighed for at få musik i ørerne under træning - uden at du skal medbringe din mobiltelefon eller anden musikafspiller. Musikken sendes trådløst via Bluetooth og det kræver et trådløst headset at få musikken i ørerne ...kan tilkøbes øverst på siden.

Der ligger en række musiknumre på uret når du tager det i brug, men du kan selvfølgelig selv lave din egen playliste via iTunes fra din PC/Mac. De lagrede numre afspilles i rækkefølgen de er lagt ind i - men det forventes at der senere kommer en mulighed for at vælge musiknumre undervejs.

Er du i forvejen vant til at bruge iTunes fordi du har en iPhone, er det super nemt at gå til. Men du har selvfølgelig også mulighed for at bruge programmet Media Player på din PC - og dermed også få adgang til at lægge dine egne musiknumre ind i urets hukommelse.

TomTom Runner 2 Cardio Music / Spark Cardio Music præsentation:


Aktivitetsmåler
TomTom Runner 2 serien har fået tilføjet en aktivitetsmåler. Men i TomTom Runner 2, har TomTom taget skridtet videre og lavet en måling som er baseret på én uges aktivitet. Er man atlet og har restitutionsdage, så giver det rigtig god mening, at man måler sit samlede aktivitetsniveau over en hel uge. Uret har også søvnovervågning.

Dine mål opsættes gennem TomTom MySports appén, hvortil alle data fra uret også kan overføres og analyseres. Alle data kan sendes videre til andre platforme som fx. RunKeeper, Endomondo, Garmin Connect o.s.v.

GPS
TomTom har altid været kendt for hurtig og præcis GPS signal - og det er også tilfældet i Runner 2, hvor uret benytter sig af satellit-pre-load funktionen, hvor uret på forhånd ved hvor den skal kigge efter satelitterne. Det giver både et lynhurtigt GPS signal, men samtidig også en stabil og præcis hastighed- og distacemåling.

Uret har selvfølgelig de sædvanligt funktioner som hastighed, pace, gennemsnitsfart, distance osv.

Multisport
Selvom TomTom kalder uret for "Runner", indeholder uret også flere forskellige træningsprofiler, herunder både cykling, svømning, styrketræning og en indendørs profil til løb (løbebånd) samt en cykel (spinning) profil. Man kan desuden tilkoble en Bluetooth 4.0 speed- og kadencesensor, således at uret også kan bruges som cykelcomputer.

Pulsmåling
Der er indbygget optisk pulsmåler i dette ur, hvilket giver adgang til pulsmåling på lige fod med det traditionelle pulsbælte. Du får pulsmåling, kalorieforbrænding m.m. Du skal ikke have et pulsbælte omkring brystet og skal dermed kun bruge uret når du træner. Data fra træningen kan efterfølgende tilgås i urets menu eller genenmses i TomTom MySports programmet.

Hvad skal man vælge?
Som det vil fremgå på hjemmesiden findes TomTom Runner 2 også i versioner med alm. pulsbælte, som giver de samme funktioner - bare med et traditionelt pulsbælte. Fordelen ved brugen af modellen uden pulsbælte, er at du ikke skal have et pulsbælte om brystet. Til gengæld får du lidt kortere batteritid pa. den optiske sensors batteriforbrug. Du har ca. 9 timers strøm med sensoren i brug. Så laver du ofte længerevarende træninger eller ved med dig selv at du ikke får uret opladet så tit, kan du evt. kigge nærmere på HRM-modellerne, som har 2-3 timers mere batteritid.

Designet
TomTom har lagt stor vægt på designet idet uret ikke alene er meget let, men også tyndt. Der kan vælges mellem to størrelser (small og large), hvor der i øvrigt er flere farvemuligheder. Det var en af ankerne ved de tidligere modeller at det kneb for personer med tynde håndled at spænde uret ordentligt til armen - det er løst med den nye serie. Derudover har TomTom Runner 2 serien fået et stort løft rent design-mæssigt - så det syner mere elegant og i langt højere grad animerer til at man bruger uret som hverdagsur.

En knap betjening
Betjeningen af uret er gjort så simpel som overhovedet muligt. Uret har kun én knap, hvor alle urets funktion tilgås gennem intuitive menuer ...og det fungerer rigtig godt.

Indbygget vibrator
TomTom Runner har også en indbygget vibrationsalarm. Alarmen kan give dig besked om omgange, km-tider, træning, pulsalarmer osv - en kæmpe fordel hvis du træner med musik i ørerne.

Accelerometer
TomTom Runner 2 har indbygget accelerometer der giver en præcis distance og hastighed når der ikke er GPS signal - fx på løbebånd indendørs i vinterhalvåret. Det indbyggede accelerometer kan også give dig en præcis løbekadence, således denne kan bruges til at optimere din løbestil.

TomTom Runner 2 er bygget til at blive brugt i alt slags vejr - også i det danske efterår. Uret er vandtæt til 50m/5 ATM og kan holde batteri i op til 11 timer på én opladning ved brug af urets GPS - bruges uret alene som almindeligt armbåndsur, kan uret holde strøm i op til 3 uger.

Bluetooth Smart
Den nye protokol for datatransmission i trådløse enheder er Bluetooth Smart, som har et meget stærkere signal end fx. ANT+ og andre signaler der tidligere blev brugt til pulsure og lignende. TomTom Runner 2 serien benytter selvfølgelig også dette signal til sammenkobling til fx. pulsbælte og speed- og kadence-sensorer.

Dataoverførsel og opladning
Med i kassen følger en smart lille dock, hvor uret sættes i. Her kan du oploade alle dine data på enten PC eller Mac til både TomTom's eget software eller til mange af de populære løbesider, fx Endomondo. Du kan endvidere også dele dine data på fx Facebook, Twitter eller Google+. Du kan dog også overføre dine data via TomTom MySports App'en. Det er også med denne dock at du oplader uret.

Vores vurdering
TomTom Runner 2 serien af løbe- og fitnessure, er helt overordnet set nogle rigtig gode produkter. Den lette opsætning og efterfølgende lige så lettte og intuitive brug at urene (uanset model) er i en kategori for sig selv. Urene vil tiltale den der ikke gider at nørde med et elektronisk produkt, for at kunne bruge det - urene er super nemme at gå til med "single button systemet".

På et marked hvor der kommer flere og flere funktioner i urene, er det dejligt befriende at TomTom har magtet at gøre det super simpelt. I denne version - med den indbyggede musikafspiller og den optiske pulsmåler - er uret et moderne GPS-baseret pulsur ...med super nem betjening. Det er dog en smule besværligt at man skal bruge enten Windows Media Player eller iTunes til playlisten på uret - men det lader sig løse.

(© Pulsure.dk 2015)

Details

Træningsfunktioner:

  • Vælg mellem km/t eller Miles pr. hour 
  • Intervaltræning
  • Pacehastighed (min pr. km)
  • Gennemsnitspace (min pr. km)
  • Træningstid
  • Automatiske mellemtider 
  • Manuel mellemtid 
  • Kalorieforbrænding 
  • Pulsmåling med optisk sensor i håndleddet
  • Puls i slag pr. minut
  • Pulszoner
  • Puls i % af maxpuls
  • Samlet distance
  • Løbekadence
  • Hastighed/Distance uden GPS fix
  • Grafisk træningspartner

Aktivitetsmåler:

  • Skridttæller
  • Kalorietæller
  • Søvnovervågning
  • Uge mål
  • Daglige mål 
  • Grafisk visning 

PC-Funktioner:

  • Se rute på Google Earth
  • Træningsdagbog
  • Del din træning på Endomondo, Facebook og Twitter
  • Planlæg din træning via app eller PC
  • TomTom MySports app

Ur: 

  • Dato
  • 12/24 timers ur
  • Batteriindikator
  • Display: 144x168 pixels
  • Vægt: 50g
  • Vandtæt: 50m/5ATM
  • Batteritid med GPS aktiveret: 11 timer
  • Batteritid med GPS og pulsmåling aktiveret:  9 timer
  • Batteritid uden GPS aktiveret: 14 dage
  • Baggrundslys
  • GPS: GPS & Glonass
  • QuickGPSfix
  • Remlængde: 230mm

(© Pulsure.dk 2015)

Details
  • 1 Stk. TomTom Runner 2 Caedio Music i valgt farve
  •  OBS: Incl. TomTom Bluetooth Headset
  • 1 Stk. Opladnings/PC Dock
  • Dansk support/Hotline
(© Pulsure.dk 2015)
 
Skriv din egen anmeldelse
Du bedømmer:TomTom Runner 2 Cardio Music inkl. Bluetooth Headset Black Large
Din bedømmelse