Shokz OpenRun Pro 2
Shokz OpenRun Pro 2 er den nye topmodel i udvalget af bone conduction høretelefoner til sport fra Shokz. Høretelefonerne, som fås i farverne sort og orange, redefinerer lyden af sport med en forbedret lydkvalitet, længere batterilevetid og endnu bedre hurtig-opladning sammenlignet med den tidligere version af høretelefonerne.
Shokz OpenRun Pro 2 er Shokz' nye flagskib indenfor høretelefoner med bone conduction til sport. OpenRun Pro 2 tager lyden i et par open-ear høretelefoner til hidtil usete højder med den revolutionerende DualPitch-teknologi, som kombinerer bone conduction og air conduction, hvilket resulterer i en banebrydende forbedring af lydoplevelsen.
Shokz OpenRun Pro 2 afløser forgængeren OpenRun Pro som topmodel i Shokz serie af høretelefoner. Og som ovenstående antyder, er OpenRun Pro 2 blevet endnu vildere end nogensinde.
Shokz beskriver det faktisk bedst selv, når de siger, at høretelefonerne ‘redefinerer lyden af sport'.
Foruden DualPitch-teknologien, er OpenRun Pro 2 også blevet forbedret på en række andre områder. Høretelefonerne har nemlig både fået længere batterilevetid og hurtigere opladning, mens 10. generation af Shokz’ bone-conduction-teknologi ligeledes har fundet vej til de nye høretelefoner.
Med Shokz OpenRun Pro 2 høretelefoner får du:
- Banebrydende DualPitch-teknologi
- 10. generation bone conduction-teknologi
- Open-ear design
- 12 timers spilletid
- 2,5 times spilletid med 5 minutters hurtig-opladning
- Bluetooth 5.3 forbindelse
- Vand- og svedafvisende: IP55 klassifikation
- Indbygget mikrofon til opkald
- Lav vægt på 30,3 gram
Shokz OpenRun Pro 2 kommer i farverne sort og orange, hvorfor man både kan få høretelefonerne i den neutrale og stilrene sorte farve, mens der ligeledes er en fed orange farve til dem, der gerne vil skille sig lidt ud fra mængden.
OpenRun Pro 2 fås desuden også i en mini udgave, som er 2,1 cm mindre i omkredsen end denne standard udgave af høretelefonerne.
Shokz OpenRun Pro 2 leverer lydkvalitet af højeste rang
Shokz OpenRun Pro 2 er som nævnt både udstyret med bone conduction-teknologi og air conduction-teknologi, der i samspil sørger for en uhørt god lydoplevelse.
Shokz’ prisvindende bone conduction-teknologi afspiller først og fremmest din yndlingsmusik gennem vibrationer i kindbensknoglen foran øret. Mens musikken spiller krystalklart inde i hovedet, sørger høretelefonernes open-ear-design samtidig for, at lydene fra omverdenen og trafikken kan høres. Dette er i høj grad medvirkende til at øge sikkerheden, når man træner udendørs i trafikerede områder.
Derudover har høretelefonerne ligeledes fået en air conduction driver, der er dedikeret til at bearbejde lydbølger fra lave toner, hvilket altså resulterer i en kraftig og dyb bas.
Tidligere har høretelefoner med bone conduction produceret stærke vibrationer i selve produktet, men dette er ikke længere en udfordring med Shokz OpenRun Pro 2. DualPitch-teknologien sender nemlig lave frekvenser til air conduction driveren, hvilket minimerer vibrationerne markant.
Hvis du bruger høretelefonerne i forbindelse med et telefonopkald, så kan du både se frem til formidabel udgående- og indgående lyd, da Shokz har udviklet en algoritme, der reducerer 96,5% af alt baggrundsstøj. Samtidig vil strategisk placerede mikrofoner sørge for at din stemme går klart og tydeligt igennem - selv når du snakker i telefon i hastigheder på helt op til 25 km/t.
Shokz OpenRun Pro 2 er blandt de bedste høretelefoner til sport på markedet
Når du skal præstere på højeste niveau i løbeskoene, på cyklen eller i fitnesscenteret, bliver Shokz OpenRun Pro 2 det perfekte sæt høretelefoner. Du får ikke bare exceptionel lydkvalitet, du får også maksimal komfort selv på de længste træningspas. OpenRun Pro 2 er nemlig fremstillet af ultra lette materialer med et blødt silikonelag, mens de er udviklet i et design, der sørger for, at høretelefonerne ikke klemmer om hovedet.
Shokz OpenRun Pro 2 har en IP55 vandtæthedsklasifikation, hvilket betyder, at de både er sved- og vandafvisende. Derfor kan de sagtens klare en løbetur i let regn eller en svedig tur i fitnesscenteret.
Shokz OpenRun Pro 2 har desuden Bluetooth 5.3, hvilket gør dem kompatible med alle Garmin-ure med indbygget musikafspiller.
Alle ovenstående faktorer er medvirkende til at gøre Shokz' høretelefoner til nogle af de mest populære på markedet, og derfor bruges de bl.a. også af nogle af klodens bedste atleter. Af Shokz egen hjemmeside fremgår det bl.a. at den tidligere olympiske mester i triathlon, Jan Frodeno, samt den tidligere vinder af New York Marathon, Hellen Obiri, er blandt de sportsudøvere, der bruger OpenRun Pro 2 til deres daglige træning.
Sammenligning mellem Shokz OpenRun Pro 2 og OpenRun Pro:
I sammenligningstabellen herunder kan du blive klogere på lighederne og forskellen mellem den spritnye Shokz OpenRun Pro 2 og dens forgænger, Shokz OpenRun Pro.
Shokz OpenRun Pro 2 | Shokz OpenRun Pro | |
---|---|---|
Lydteknologi | 10. generation bone conduction | 9. generation bone conduction |
DualPitch | ✔ | - |
Batterilevetid |
Op til 12 timers spilletid |
Op til 10 timers spilletid |
Opladetid | 1 time | 1 time |
Vandtæthed | IP55 | IP55 |
Vægt | 30,3 g | 29 g |
Materiale | Plastik, silikone, Nickel-titanium | Plastik, silikone, Nickel-titanium |
Standbytid | Op til 10 dage | Op til 10 dage |
Quick Charge | 5 min → 2,5 time | 5 min → 1,5 time |
Tilslutning | Bluetooth 5.3 | Bluetooth 5.1 |
MultiPoint Pairing | ✔ | ✔ |
Trådløs rækkevidde | 10 meter | 10 meter |
Kontrolpanel | Multifunktionsknap, volumeknap | Multifunktionsknap, volumeknap |
Mikrofon-type | Dual Noise-Cancelling Mic | Dual Noise-Cancelling Mic |
- Bluetooth 5.3
- Trådløs rækkevidde: 10 meter
- Batterilevetid: 12 timer med musik
- Opladetid: 1 time
- Hurtigopladning: 2,5 times musik med 5 min. opladning
- Vægt: 30,3 gram
- Vandtæthedsklassifikation: IP55
- Indbygget dobbeltmikrofon
- OpenRun Pro 2 høretelefoner i valgt farve
- Opbevaringsetui
- USB-C ladekabel