Senest opdateret: 28.10.2025
Hvilken Garmin cykelcomputer skal jeg vælge? Dét er blandt de mest stillede spørgsmål til vores kundeservice her hos Pulsure.dk.
Og netop dét spørgsmål er et rigtig godt et af slagsen, da det for mange kan være lidt af en jungle at finde rundt i alle de forskellige modeller, funktioner og specifikationer, mens det samtidig kan være svært at blive klog på, hvilke behov cykelcomputerne hver især opfylder hos den enkelte cykelrytter.
Derfor vil vi i denne artikel forsøge at gøre dig klogere på, hvilken Garmin cykelcomputer du skal vælge.
Og hvis du alligevel skulle sidde tilbage med spørgsmål, efter du har læst artiklen, så husk at du altid kan kontakte vores kundeservice for yderligere vejledning.
Hvilke Garmin cykelcomputere ser vi næmere på?
Som det første er det relevant at få skabt et grundlæggende overblik over de forskellige cykelcomputere i Garmins Edge-serie.
Der har gennem tiden været en masse Garmin Edge cykelcomputere, som løbende er blevet erstattet af nye og mere avancerede modeller i takt med at teknologien har udviklet sig. Modeller som Edge 540, Edge 840 og Edge 1040 kan stadig købes hos nogle forhandlere i dag (2025), men da Garmin har lanceret en afløser for dem, så vil de formentlig udgå inden alt for længe.
Derfor holder vi i denne artikel fokus på de nyeste cykelcomputere indenfor hver serie (1000, 500, 800 osv.), som i øjeblikket udgør kernen i Garmins sortiment. Det giver os følgende liste med Garmin cykelcomputere:
I afsnittene herunder dykker vi nærmere ned i hver enkelt af ovenstående Garmin Edge cykelcomputere, hvor vi zoomer ind på forskelle mellem varianterne, fremhæver deres nøglefunktioner samt giver vores bud på, hvorfor man skal vælge lige netop den pågældende cykelcomputer.
Garmin Edge 1050: Kongen af cykelcomputere
Garmin Edge 1050. Garmins absolutte topmodel.
Denne cykelcomputer er til de mest krævende cykelryttere, der ganske enkelt vil have det bedste af det bedste fra Garmin. Med Garmin Edge 1050 er der nemlig hverken gået på kompromis med træning, navigation, sikkerhed eller selve brugeroplevelsen.
Garmin Edge 1050 blev lanceret i sommeren 2024 til stor begejstring i cykelmiljøet. Cykelcomputerens skærm var i første omgang det største samtaleemne blandt kunder såvel som forhandlere. Det krystalklare Liquid Crystal display får nemlig alle kort, data og statistikker til at fremstå knivskarpt i flotte farver og med en imponerende detaljegrad. Ja, displayet får nærmest cykelcomputeren til at ligne en smartphone. Og med en størrelse på 3,5” så bliver det altså nemt at bevare det fulde overblik over sin position og data på enhver cykeltur.
Derudover fik cykelcomputerens indbyggede højttaler også meget opmærksomhed. Højttaleren gør det nemlig muligt at bruge en integreret ringeklokke, mens man samtidig kan få verbale træningsinstrukser og rutevejledning på sine cykelture.
Træning
Hvis man ønsker en effektiv træningsmakker i sin cykelcomputer, så er Garmin Edge 1050 ganske enkelt fremragende. Cykelcomputeren kan f.eks. lave personlige træningsplaner gennem Garmin Coach, give wattvejledning gennem Power Guide samt give indsigt i din træningsstatus, træningseffekt, træningsbelastning, VO2-max, FTP og meget mere. Derudover vil ClimbPro opstigningsværktøjet give dig info om stigningsprocenten og distancen til toppen af stigninger i realtid.
Som du nok kan fornemme, kan man forvente en i særklasse træningsoplevelse med Garmin Edge 1050.
Navigation
Som cykelrytter begiver man sig ofte ud i ukendt terræn, og derfor er navigationen i en cykelcomputer utrolig vigtig for mange. Og netop navigationen fås da heller ikke meget bedre end i Garmin Edge 1050.
For det første er det nemt at bevare overblikket over sin position på kortet, da skærmen på cykelcomputeren både er stor, farverig og knivskarp. Derudover vil man få turn-by-turn rutevejledning, ruteoprettelse direkte på cykelcomputeren, ruteberegning på baggrund af de mest populære veje samt genberegning af ruten, hvis man kører forkert eller vil tidligt hjem.
Det er navigation i verdensklasse.
Sikkerhed
Gode sikkerhedsfunktioner er meget efterspurgte, når man skal vælge cykelcomputer. Og Garmin Edge 1050 skuffer heller ikke på denne front.
Med livetracking, registrering af hændelser, kompatibilitet med Garmins Varia enheder, advarsler om færdselsfarer og gruppetur-funktioner bidrager Edge 1050 i høj grad til at øge ryttersikkerheden i trafikken.
Livetrackingen gør det f.eks. muligt for venner og familie at følge din position i realtid på et kort, mens registreringen af hændelser sørger for at sende din position til din valgte nødkontakt, såfremt du styrter.
Kompatibiliteten med Varia-enheder gør det samtidigt muligt at forbinde cykelcomputeren med en Garmin Varia baglygteradar, som kan advare om bagfrakommende køretøjer. Og hvis andre ryttere har rapporteret om færdselsfarer, som f.eks. et hul i vejen, så vil du modtage en advarsel i god tid på cykelcomputeren.


Men hvor går man så på kompromis, hvis man vælger Garmin Edge 1050? Det kan man argumentere for, at man gør på batterilevetiden.
Selvom op til 20 timers batteri under krævende brug naturligvis er mere end rigeligt for langt de fleste, så er man gået et nøk ned sammenlignet med forgængeren (Edge 1040), som har en batterilevetid på op til 35 timer. Dette skyldes opgraderingen til den føromtalte Liquid Crystal skærm, som altså bare er en større strømsluger end det velkendte TFT-display, der har været gennemgående på Garmins cykelcomputere fra før 2024.
En smule kortere batterilevetid er dog et offer, som mange gerne laver, når man på den anden side får glæde af den vanvittige skærm.
Vil man have Garmins bedste cykelcomputer, så er det altså Garmin Edge 1050, man skal vælge. Med denne cykelcomputer vil man få opfyldt alle behov relateret til træning, navigation, sikkerhed og brugervenlighed, uanset om man er erfaren eliterytter eller motionist, der træner et par gange om ugen. Dertil skal man dog også være opmærksom på, at denne cykelcomputer er den dyreste i Garmins sortiment.
Garmin Edge 850: Topmodellen - men i et kompakt design
Garmin Edge 850 er langt hen ad vejen identisk med Garmin Edge 1050, eftersom de to cykelcomputere har den samme exceptionelt flotte Liquid Crystal skærm, mens de ligeledes er udstyret med de samme effektive træningsfunktioner, den avancerede navigation samt de betryggende sikkerhedsfunktioner.
Og for at undgå at gentage mig selv for meget, så vil jeg henvise tilbage til afsnittet omhandlende Edge 1050, såfremt du ønsker endnu mere konkret information om disse funktioner.
I dette afsnit fremhæver jeg i stedet forskellene mellem de to cykelcomputere.
Garmin Edge 850 er for det første mindre end Edge 1050, da førstnævnte har en display-størrelse på 2,7”, mens sidstnævnte har en størrelse på 3,5”. Og som følge af en mindre fysisk størrelse har Garmin Edge 850 med sine 113 gram også en lettere kampvægt end Edge 1050, der til sammenligning vejer 161 gram.
Størrelsen har ligeledes indflydelse på batteriets størrelse og dermed batterilevetiden. Garmin Edge 850 kan i den forbindelse holde strøm i op til 12 timer i krævende tilstand, hvilket er en smule mindre end hos topmodellen.
Står man og skal vælge mellem de to cykelcomputere, bør man altså overveje, om man vil prioritere en lavere vægt, som man får i Garmin Edge 850, eller om man foretrækker en stor skærm og længere batterilevetid, hvilket man får i Garmin Edge 1050.
Garmin Edge 850 vil efter vores overbevisning være det perfekte valg af cykelcomputer til rytteren, der søger de bedste og mest avancerede funktioner, men samtidig ønsker at optimere på de små detaljer i forhold til vægt og aerodynamik, som altså tilgodeses via cykelcomputerens vægt og størrelse.


Garmin Edge 550: Cykelcomputer med stor ydeevne i en lille størrelse
Garmin Edge 550 blev lanceret samtidig med Garmin Edge 850 i september 2025. Og ligesom det har været tilfældet med tidligere Garmin-lanceringer, så har vi her at gøre med en storebror/lillebror situation.
Garmin Edge 550 ligner ved første øjekast til forveksling Garmin Edge 850, da de har præcis samme størrelse og udseende. Og når det kommer til funktioner relateret til træning, navigation og sikkerhed, så kommer de ligeledes med den samme udstyrspakke (dog med undtagelse af ruteplanlægning og søgning efter placering direkte på enheden, hvilket ikke er tilgængeligt i Edge 550).
For at undgå gentalgelser relateret til konkret information om funktionerne relateret til træning, navigation og sikkerhed, vil jeg derfor igen henvise til afsnittet om Edge 1050.
Trods de mange ligheder mellem Edge 550 og Edge 850, så har du nok allerede gættet, at de to cykelcomputere alligevel adskiller sig fra hinanden.
For det første har Garmin Edge 550 ikke en indbygget højttaler med integreret ringeklokke. Fraværet af en indbygget højttaler betyder dog på den anden side, at Garmin Edge 550 har en lavere vægt, da den vejer 3 gram mindre end Edge 850.
Og selvom begge cykelcomputere er udstyret med en knivskarp Liquid Crystal skærm, så er der ligeledes en væsentlig forskel mellem dem på dette område. Garmin Edge 550 kan nemlig kun betjenes via knapper, da den ikke har en touch-funktion.
Lillebroren har desuden mindre intern hukommelse, mens kontaktløs betaling med Garmin Pay også er “sparet væk". Så hvis du nyder at foretage bagerstops på dine cykelture, er du med Edge 550 altså nødsaget til at medbringe en anden betalingsmetode.
Det korte af det lange er, at Garmin Edge 550 er en ideel cykelcomputer til dig, der vil have de bedste funktioner til træning, navigation og sikkerhed, men ikke har behov for en stor skærm og samtidig finder det unødvendigt med ekstra features som en indbygget højttaler, touchskærm og kontaktløs betaling med Garmin Pay. Dertil er prisen på Garmin Edge 550 en positiv faktor, som er værd at tage med i ligningen.


Garmin Edge MTB: Den ultimative cykelcomputer til mountainbikeren
Navnet på cykelcomputeren og overskriften til dette afsnit har nok allerede afsløret, hvilken type cykelrytter, som vi vil anbefale Garmin Edge MTB til.
Nemlig mountainbikerytteren.
I mange år har kompakte cykelcomputere, som f.eks. Garmin Edge 540, været blandt de foretrukne Garmin cykelcomputere blandt mountainbikeryttere. Men nu har MTB-rytterne fået en dedikeret cykelcomputer, da Garmin Edge MTB er designet specifikt til denne disciplin.
Men hvad er det så ved Garmin Edge MTB, der gør cykelcomputeren så attraktiv for en MTB-rytter?
Når man cykler i ujævnt terræn i MTB-spor, så er det fordelagtigt med et kompakt og robust design, hvilket naturligvis også er karaktertræk, der definerer Garmin Edge MTB. Cykelcomputeren har både et ridseresistent Corning Gorilla Glass og hele syv robuste knapper, der er modstandsdygtige over for mudder og grus.
Med en multiband-GPS vil cykelcomputeren sørge for et stabilt signal, selv i skoven hvor der oftere kan forekomme signalforstyrrelser. Garmin Edge MTB har endda fået forbedret præcision med 5 Hz GPS-optagelse, hvorfor cykelcomputeren er i stand til at vise dig dine linjer i MTB-sporene med endnu højere detaljegrad og større nøjagtighed end tidligere (ved anvendelse af Enduro- og Downhill køreprofiler).
Ovenstående Enduro køreprofil måler din samlede op- og nedstigning, mens Downhill køreprofilen sørger for at pause aktiviteten, når du rammer bunden af en nedkørsel. Det betyder, at turen med en eventuel lift tilbage til toppen ikke påvirker dine data.
Garmin Edge MTB er ligeledes udstyret med forudindlæste TrailForks kort, der giver et detaljeret indblik i ruten, inden man cykler afsted. Og i ForkSight-tilstand vil cykelcomputeren give information om kommende spor og deres sværhedsgrad, distance, højdemeter og meget mere.
Ja, listen over MTB-specifikke funktioner er lang, men grunden til at man skal vælge Garmin Edge MTB cykelcomputeren, kan dog sammenfattes ganske kort:
Hvis du som mountainbikerytter gerne vil forbedre dine tekniske evner i MTB-sporene og samtidig få indsigt i MTB-specifikke data, så er Garmin Edge MTB cykelcomputeren for dig.


Garmin Edge Explore 2: Brugervenlig cykelcomputer med gode navigationsmuligheder
Garmin Edge Explore 2 kan bedst beskrives som en simpel og brugervenlig cykelcomputer, der er udviklet med et særligt fokus på at tilbyde utroligt gode kort og navigationsmuligheder.
Cykelcomputeren har indlæst kort over Europa og kan give turn-by-turn vejledning på planlagte ruter. Og hvis man alligevel skulle misse et sving, så vil Edge Explore 2 hjælpe dig tilbage på rette spor.
Når man skal planlægge en rute med Garmin Edge Explore 2, så vil cykelcomputeren bruge Garmins popularitetsruter, som sørger for at lave en rute baseret på de mest populære cykelveje.
Garmin Edge Explore 2 har ikke de mest avancerede træningsfunktioner og fysiologiske målinger, som findes i de øvrige cykelcomputere i Edge-serien, men Explore 2 er dog alligevel i stand til at måle de mest basale data, herunder fart, distance, puls, watt og kadence (målingen af puls, watt og kadence kræver tilslutning til eksterne sensorer).
Cykelcomputeren bidrager desuden også til optimal ryttersikkerhed med funktioner som livetracking, registrering af uheld og kompatibilitet med Garmins Varia lygter.
Garmin Edge Explore 2 er derfor et fremragende valg til motionister og turcyklister, for hvem brugervenlighed, navigation og en stor skærm udgør det vigtigste i en cykelcomputer.
Sammenligningstabel mellem Garmin cykelcomputere
| Edge 1050 | Edge 850 | Edge 550 | Edge MTB | Edge Explore 2 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Batterilevetid | Krævende: Op til 20 timer |
Krævende: Op til 12 timer |
Krævende: Op til 12 timer |
Krævende: Op til 14 timer |
Op til 16 timer |
| Vægt | 161 gram |
113 gram |
110 gram |
56 gram |
104 gram |
| Hukommelse | 64 GB |
64 GB |
32 GB |
32 GB |
16 GB |
| Display størrelse | 3,5" | 2,7" | 2,7" | 2,13" | 3" |
| Display type | LCD | LCD | LCD | TFT | TFT |
| Display opløsning | 480 x 800 px |
420 x 600 px |
420 x 600 px |
240 x 320 px |
240 x 400 px |
| Touchskærm | ✅ |
✅ |
❌ |
❌ |
✅ |
| Højttaler | ✅ |
✅ |
❌ |
❌ |
❌ |
| Garmin Pay | ✅ |
✅ |
❌ |
❌ |
❌ |
| Daglige træningsforslag | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| FTP tracking | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| VO2 Max estimering | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
| Træningsstatus | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ | ❌ |
| Træningsbelastning | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| Træningseffekt | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ | ❌ |
| Power Guide | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ | ❌ |
| ClimbPro Opstigning | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ | ✅ |
| Udholdenhed i realtid | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ | ❌ |
| Tidskontroller | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| 5 Hz GPS-optagelse | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| Cykeldynamik | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| Indlæste kort | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
| Ruteplanlægning på enheden | ✅ | ✅ | ❌ | ❌ | ✅ |
| Enduro og Downhill køreprofiler | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
| LiveTrack | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
| Group Rides | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
| Rytter-til-rytter beskeder | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
| Hændelsesregistrering | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
| Advarsler om færdselsfarer | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ | ❌ |
Afrunding
Vi er nu kommet til vejs ende i vores forsøg på at besvare spørgsmålet: “hvilken Garmin cykelcomputer skal jeg vælge”. Vi håber derfor, at du føler dig rustet til at træffe et valg i forhold til, hvilken Garmin cykelcomputer der skal agere træningsmakker for dig fremover.

