Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?

30. september 2025
Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?

Urene i Garmins Instinct-serie har altid været kendetegnet for deres enorme robusthed og lange batterilevetid. Og begge disse definerende karaktertræk er naturligvis bragt med over i Garmin Instinct 3-urene, som er testet efter militære standarder for holdbarhed, mens de samtidig har bibeholdt det kraftige batteri.

Foruden at være et foretrukkent ur blandt outdoor entusiaster, så er Instinct-urenes holdbarhed, lange batterilevetid og designet på urkassen med en nedsænket skærm samtidig medvirkende til at gøre dem særdeles populære blandt værnepligtige og særligt håndværkere. Instinct-urenes specifikationer taler nemlig direkte ind i en hverdag, som nemt kan byde på lange og sene arbejdstider, mens det fysiske arbejde ofte kan resultere i, at man får udsat sit ur for slag.

I denne artikel vil jeg forsøge at gøre dig meget klogere på Garmin Instinct 3, når jeg kigger nærmere på urets forskellige funktioner. I den forbindelse vil jeg fremhæve specifikke funktioner, der kan være gavnlige for enhver, som arbejder i håndværker-erhvervet.

Jeg har desuden også afprøvet Garmin Instinct 3 i forbindelse med en række træningsaktiviteter samt afprøvet navigationsfunktionen. Dette vil jeg naturligvis også fortælle mere om.

Hvad er nyt i Garmin Instinct 3?

Som noget helt nyt er Instinct 3-urene tilgængelige i både en AMOLED-version og i en Solar-version, hvilket vi tidligere også har set i Garmin Fenix 8-serien. Derudover fås Garmin Instinct 3 ligeledes i to forskellige størrelser, da uret både kommer med en urkasse på 45 mm og en urkasse på 50 mm.

Og mens der er forskellige farvevarianter til de forskellige versioner, så fås Garmin Instinct 3 nu også i en Tactical Edition, som blev lanceret kort efter de øvrige ure i Instinct 3-serien.

Sammenligner vi Garmin Instinct 3 med urene i Garmin Instinct 2-serien, så vil vi få følgende nye funktioner og specifikationer:

  • Tilgængelig med AMOLED-display

  • Forbedret soloplader i Solar-version

  • Garmin Share

  • Garmin Messenger

  • Træningsbelastning

  • Søvncoach

  • Registrering af lur og søvncoach

  • Styrketræningsanimationer (kun tilgængelig i AMOLED-version)

Tactical Edition adskiller sig fra de øvrige ure i Instinct 3-serien ved at indeholde nogle flere dedikerede taktiske funktioner - bl.a. til militært brug. Det omfatter følgende:

  • Stealth-tilstand

  • Nattesynstilstand

  • Kill Switch

  • Forudindlæst Applied Ballistic Software (kræver engangskøb via AB Quantum-mobilappen)

  • Rucking-aktivitet

  • Jumpmaster-aktivitet

  • Waypoint-projektion

Garmin Instinct 3 Tactical Edition er derfor utroligt velegnet til værnepligtige, der kan få stor glæde af ovenstående funktioner.

Hvad er i boksen?

Lad os lave en hurtig unboxing og kigge på indholdet i kassen, som uret kommer i.

Foruden selve uret, så indeholder kassen ligeledes et ladekabel samt en opstartsguide/manual.

Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?

Garmin Instinct 3 er propfyldt med nyttige funktioner til håndværkeren

Garmin Instinct 3 er et outdoor-ur, men grundet en række specifikke specifikationer og funktioner henvender uret sig dog i særdeleshed også til håndværkeren og personer i lignende erhverv. 

Robust design

Selve designet på urkassen, som har fået en metalforstærket urkrans, bidrager i høj grad til den forøgede robusthed, hvilket bl.a. kommer til udtryk via urets nedsænkede skærm med ridseresistent glas. Eftersom skærmen befinder sig et niveau længere nede end selve urkransen, så bliver Garmin Instinct 3 mere modstandsdygtig overfor slag.

Hvis man f.eks. arbejder med byggematerialer eller lignende, kan man nemt komme til at slå uret mod diverse genstande. Den høje urkrans sørger dog i den forbindelse for at reducere chancen for at glasset bliver ramt, hvilket ultimativt mindsker risikoen for flænger og ridser på skærmen.

Uret er desuden testet efter militære standarder for holdbarhed.

Indbygget lommelygte

Den indbyggede lommelygte i Garmin Instinct 3 lyder måske i første omgang som en ligegyldig funktion. Men når lommelygten først har været i aktion, så finder man hurtigt ud af, at man nærmest ikke kan leve uden. Tro mig, jeg taler af erfaring. 

Den indbyggede lommelygte er nemlig genial i dagligdagen, hvor den bliver en uvurderlig makker, når man mangler lys eller skal finde noget i mørket. Mange af os bruger ofte vores telefon som lommelygte, men med Garmin Instinct 3 forbliver hænderne frie, mens lommelygten lyser rum og genstande op.

Ret mig hvis jeg tager fejl, men jeg har en opfattelse af, at håndværkere ofte arbejder i de tidlige morgentimer, mens de samtidig kan fortsætte deres arbejdsdag langt ud på de sene aftentimer. På disse tidspunkter af døgnet, særligt i efteråret og om vinteren, er det mørkt. Derfor kommer lommelygten virkelig til sin ret, når man f.eks. skal finde sit udstyr eller lyse noget bestemt op.

Lygten har desuden fire forskellige hvide lysstyrkeniveauer og et rødt lys.

Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?

Lang batterilevetid

De mange arbejdstimer kræver ligeledes et kraftigt batteri, der kan fjerne alle bekymringer om at løbe tør for strøm midt på en arbejdsdag. Og derfor er det meget belejligt, at alle urene i Garmin Instinct 3-serien har lange batterilevetider, hvilket både gør sig gældende for AMOLED-versionerne og Solar-versionerne. Herunder kan du se batterilevetiden for de forskellige udgaver af Garmin Instinct 3, når de er i smartwatch-tilstand:

  • Garmin Instinct 3 AMOLED 45 mm: Op til 18 dage (7 dage, altid tændt)

  • Garmin Instinct 3 AMOLED 50 mm: Op til 24 dage (9 dage, altid tændt)

  • Garmin Instinct 3 Solar 45 mm: Op til 28 dage (ubegrænset med solopladning*)

  • Garmin Instinct 3 Solar 50 mm:  Op til 40 dage (ubegrænset med solopladning*)

*Solopladning, ved antagelse af brug hele dagen med 3 timer om dagen udendørs i omgivelser med 50.000 lux.

Morgenrapport

Min erfaring fortæller mig, at man som håndværker typisk har kalenderen fyldt med en masse arbejdsrelaterede aftaler og planer. Og derfor kan funktionen morgenrapport blive et utroligt nyttigt værktøj, når man skal skabe sig et overblik over dagens gøremål fra morgenstunden.

Når man slår øjnene op om morgenen, er morgenrapporten nemlig det første, man bliver præsenteret for på sit Garmin Instinct 3 ur. Rapporten giver overblik over alt lige fra din daglige kalender, vejret, kvaliteten af din søvn og daglige træningsforslag. Det er endda muligt at tilpasse morgenrapporten, så den viser det, man selv ønsker at få indsigt i.

Smart notifikationer

Med Garmin Instinct 3 kan du få smart notifikationer direkte på uret, såfremt det er forbundet med en kompatibel smartphone. Det vil sige, at du nemt kan holde styr på f.eks. e-mails, SMS’er eller andre relevante app-notifikationer, som popper op på urets skærm, når de modtages på din smartphone.

Selvom man ikke kan svare på mails eller SMS’er direkte på uret, så er det alligevel en uundværlig feature, når man skal bevare det store overblik uden at være nødsaget til at tage sin telefon op, hver gang den vibrerer i lommen.

Kontaktløs betaling med Garmin Pay

Garmin Instinct 3 er udstyret med kontaktløs betaling via Garmin Pay. Funktionen gør det muligt at bruge sit betalingskort på uret og dermed betale for varer i supermarkedet, hos bageren, ved kaffebaren eller et helt fjerde sted, såfremt din bank understøtter Garmin Pay.

Hvis du har glemt madpakken og derfor skal på jagt efter noget frokost, så kan du altså bruge uret til at betale, når du skal gennem betalingskøen.

Aktivitetsmåling

Som håndværker har man et meget fysisk arbejde, hvor man virkelig får brugt sine hænder og sin krop i løbet af en arbejdsdag. Og i den forbindelse kan det være utroligt interessant at få serveret nogle spændende data vedrørende sin daglige bevægelse og aktivitet.

Garmin Instinct 3 måler i den forbindelse din aktivitet døgnet rundt, hvilket betyder, at du nemt kan holde styr på alt lige fra dine daglige skridt, forbrændte kalorier og hvor mange etager, du har besteget i løbet af dagen.

Sport og træning med Garmin Instinct 3

Foruden at være et genialt ur til hverdagen, så er Garmin Instinct 3 ligeledes en træningsmakker i særklasse. Med tæt på 100 indbyggede sportsapps kan du tracke et væld af forskellige aktiviteter, herunder cykling, løb, svømning, ketchersport, styrketræning, boldspil, skisport og meget mere. Uret vil endda dagligt komme med forslag til træningspas på cyklen eller i løbeskoene, som tilpasser sig baseret på dine seneste cykelture eller løbeture. 

Hvis du gerne vil træne op til et bestemt motionsløb eller ligenende, så kan du få stor glæde af Garmin Coach, som kan lave skræddersyede træningsplaner ud fra din specifikke målsætning. Derudover er uret naturligvis kompatibel med tredjepartsapps som Strava, så din træning automatisk overføres hertil, når uret synkroniseres med Garmin Connect.

Garmin Instinct 3 er udstyret med en præcis multiband-GPS, hvilket betyder, at uret også leverer utroligt nøjagtige målinger af hastighed og distance på alt lige fra løbeture, cykelture, vandreture og så videre.

For at teste præcisionen tog jeg uret med ud på en 5 kilometers løbetur, hvor jeg samtidig trackede aktiviteten med et Garmin Fenix 7 Pro ur. Og som det ses på billedet herunder, så leverede de to ure nærmest identiske resultater.

Efter et træningspas vil Garmin Instinct 3 desuden også give indblik i din træningsbelastning, din træningsparathed, din træningsstatus og din restitutionstid. Alt dette så du kan tilrettelægge din træning på den mest optimale måde og samtidig balancere mængden af træning og hvile på bedste vis. I den forbindelse bliver funktionen Body Battery ligeledes relevant, da uret her vil give dig en score fra 1-100. Scoren estimerer dit nuværende energiniveau.

På samme måde vil Garmin Instinct 3 overvåge din søvn og give en søvnscore fra 1-100 hver morgen, når du vågner efter din nattesøvn. Søvnscoren beregnes på baggrund af søvntider, søvnstadier og HRV (pulsvariabilitet).

Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?
Her ses dataen for hastighed og distance efter en 5 kilometers løbetur på henholdsvis Garmin Instinct 3 AMOLED og Garmin Fenix 7 Pro.

Navigation og outdoor-aktiviteter

Eftersom Garmin Instinct 3 er et outdoor-ur, så kan det skabe undren, at man ikke har valgt at implementere offline kort i uret. Ikke desto mindre har Instinct 3 brødkrumme-navigation, hvilket betyder, at man kan følge en rute på en blank sort side.

Jeg testede urets navigation ved at lave en rute i Garmin Connect app'en, hvorefter jeg synkroniserede ruten med uret. Med turn-by-turn rutevejledning blev jeg ført upåklageligt igennem min rute på 5 km, da jeg både kunne følge min position via linjen på uret, mens uret samtidig fortalte mig, når det var tid til at dreje.

Og hvis man alligevel skulle formå at misse et sving undervejs på sin rute, så vil Instinct 3 give en off course advarsel, så man kan komme tilbage på rette spor.

Man kan også indlægge interessepunkter på sin rute via Garmin Connect. I den forbindelse vil man via Up Ahead funktionen få besked på uret, når man nærmer sig det pågældende interessepunkt.

Billedet herunder viser, hvordan det ser ud, når man følger en rute med og uden kort på henholdsvis et Garmin Fenix 7 Pro og et Garmin Instinct 3 AMOLED.

Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?Garmin Instinct 3: Det perfekte ur til håndværkeren?
Navigationen med og uden kort på henholdsvis Garmin Fenix 7 Pro og Garmin Instinct 3 AMOLED.

 

Vi er nu nået til vejs ende for denne artikel. Jeg håber, at du er blevet klogere på Garmin Instinct 3 og hvordan du kan bruge urets funktionaliteter i forbindelse med dagligdagens gøremål og i forbindelse med din træning samt outdoor-aktiviteter.

 

Andre læste