Senest opdateret: 20.11.2025
Indendørs cykling på hometrainer er vanvittigt populært. Særligt i efteråret og vinteren, hvor mørke, regn, kulde og blæst afholder mange cykelryttere fra at cykle udendørs.
Der findes dog et væld af forskellige hometrainere på markedet i alle prisklasser, og derfor kan det for mange være en smule bøvlet at finde frem til den helt rigtige hometrainer, hvis man vil have mest muligt værdi for pengene.
I den forbindelse har jeg allieret mig med Pulsure.dk’s egen hometrainer-ekspert, Søren Andersen, som i denne artikel vil give sit bud på de tre bedste hometrainere til prisen anno 2025.
Søren Andersen har opnået sin enorme viden om hometrainere og e-cykling gennem utallige timer i sadlen - han tilbagelægger typisk mere end 10.000 kilometer på de virtuelle landeveje om året. Derudover afprøver og tester Søren de hometrainere og smart bikes, som vi har i sortimentet her hos Pulsure.dk. På den måde er han altid i stand til at give den bedst mulige vejledning til vores kunder. Sidst, men ikke mindst, driver Søren Danmarks største Zwift-community i form af Danish Bike Riders, som i skrivende stund har mere end 7.700 medlemmer.
Hvilke faktorer kigger vi på i vores vurdering?
Inden vi dykker ned i nogle konkrete anbefalinger af de bedste hometrainere til prisen, så lad os lægge fra land med at se nærmere på nogle af de parametre, som vi vil bedømme dem ud fra.
En af de mest afgørende faktorer i denne sammenhæng er naturligvis prisen på hometraineren. Prisen på hometrainere og smart bikes kan nemlig variere utroligt meget, da nogle modeller fås helt ned til et par få tusinde kroner, mens andre kan koste mere end 30.000 kroner.
Derudover har motoren på en hometrainer stor betydning for hvor realistisk en følelse, man får af den virtuelle landevej. Derfor kigger vi også på, hvor mange watt hometraineren er i stand til at simulere samt præcisionen af dens wattmålinger.
Det er nok de færreste, der kan nå op på +2000 watt, som nogle hometrainere kan simulere, men på trods af det, så har det alligevel betydning for hometrainerens realisme. Ifølge Zwift Insider er en hometrainers maksimale effekt nemlig direkte forbundet til den maksimale stigningsprocent, som den kan simulere. En hometrainer med en høj maks effekt kan generere større modstand ved lav fart - og derfor er det også interessant at se, hvor høj en stigningsprocent hometraineren kan simulere.
Øvrige ekstra features, som vi lægger vægt på i vores vurdering af de bedste hometrainere til prisen, inkluderer Bluetooth Bridge, WiFi-tilslutning, Race Mode og automatisk kalibrering.
Derudover har følelsen, man har på hometraineren, også stor betydning. Og i den forbindelse vil vi særligt trække på Sørens egen erfaring fra hans utallige timer i sadlen med tests af forskellige hometrainere.
I sidste ende er det dog en samlet vurdering af alle ovenstående faktorer, der er med til at afgøre, hvor vi mener, at man får mest værdi for sine penge.
Faktorerne kan opsummeres kort således:
-
Hometrainerens pris
-
Maksimale effekt
-
Præcision af wattmålinger
-
Maksimale stigningsprocent
-
Øvrige features, herunder Bluetooth Bridge, WiFi, Race Mode, automatisk kalibrering
-
Egen følelse på hometraineren
Vores bud på de bedste hometrainere til prisen
Så er vi kommet til dét afsnit, I alle har ventet på. Nemlig vores bud på de bedste hometrainere til prisen - der hvor man får allermest værdi for sine penge.
På listen er der blevet plads til tre forskellige hometrainere, som nævnes i tilfældig rækkefølge.
JetBlack Victory
Den første hometrainer på listen er JetBlack Victory. Hvorfor har den klaret sig gennem nåleøjet?
- JetBlack Victory er indbegrebet af value-for-money, og den har stort set alt det, vi efterspørger. Hometraineren yder modstand på op til 1.800 watt med en præcision på ±2%, mens den samtidig er i stand til at simulere stigninger på op til 16%. Det er de færreste, der har behov for mere.
- Derudover har JetBlack Victory nogle fede ekstra funktioner. WiFi-forbindelsen sørger for, at hometraineren automatisk opdateres med nye softwareopdateringer, mens den automatiske kalibrering betyder, at man ikke selv skal huske at kalibrere den. Det lyder måske som småting, men det er funktioner, som man uden tvivl kommer til at sætte pris på over tid.
- Samtidig er Bluetooth Bridge prisværdigt, eftersom det giver mulighed for at tilslutte flere enheder via Bluetooth på én gang. Derudover er jeg stor fan af Race Mode, når jeg kører cykelløb på Zwift. Der er så mange accelerationer i et løb, hvorfor det er vigtigt med hurtig dataoverførsel mellem hometraineren og Zwift.
- Og så har JetBlack Victory bare vist sig at være super pålidelig. Men det er dog ikke overraskende, når man tænker på, at JetBlack også var leverandør af Zwift’s egen private label hometrainer, Zwift HUB. Det er virkelig et kvalitetsstempel fra øverste hylde.
- Når alt dette holdes op mod prisen, som er lavere end hos sammenlignelige hometrainere fra konkurrerende brands - ja så har man altså bare en af de absolut bedste hometrainere til prisen lige her.


Wahoo Kickr Core 2
Den næste hometrainer på listen er Wahoo Kickr Core 2. Hvorfor har den gjort sig fortjent til en plads blandt de bedste hometrainere til prisen?
- Wahoo Kickr Core 2 kan nærmest beskrives i nøjagtig samme vendinger som med JetBlack Victory. Foruden designet, er de nærmest identiske.
- Det gælder både simulering af modstand på op til 1.800 watt med en præcision på ±2% og simulering af stigninger på op til 16%. Derudover har Wahoo Kickr Core 2 også WiFi-tilslutning, Race Mode, automatisk kalibrering og Bluetooth Bridge, som dog her kaldes Kickr Bridge.
- Wahoo Kickr Core 2 er desuden efterfølgeren til den første udgave af Kickr Core, som siden 2018 og indtil nu har været blandt de hometrainere, der gav mest værdi for pengene grundet stor pålidelighed og stabilitet. Nu er den så bare blevet forbedret med en opgraderet version, hvor den samme pålidelighed og stabilitet er ført med over i den nye udgave.
- Hometraineren kommer endda både i en version med en regulær 11-speed kassette og i en version med en forudinstalleret Zwift Cog, hvorfor det er nemt at komme igang uanset, hvilke præferencer man har.


Wahoo Kickr Version 6
Sidst, men ikke mindst, har vi Wahoo Kickr Version 6. Hvorfor er denne hometrainer blandt de bedste til prisen?
- Wahoo Kickr Version 6 er en fantastisk hometrainer. Nok er den dyrere end JetBlack Victory og Wahoo Kickr Core 2, men der er til gengæld også skruet et nøk op på flere af funktionerne.
- Wahoo Kickr Version 6 yder først og fremmest modstand på op til 2.200 watt med en præcision på imponerende ±1%, mens den kan simulere stigninger på op til 20%. Med andre ord får man ganske enkelt en utrolig realistisk følelse af landevejen og det skiftende terræn i Zwift, Rouvy eller en anden træningsplatform. Det er heller ingen hemmelighed, at Kickr Version 6 er en af mine personlige favoritter blandt direct drive hometrainere, når det kommer til selve realismen og følelsen, som jeg selv oplever på hometraineren.
- Denne hometrainer har også WiFi-tilslutning, som sørger for automatiske softwareopdateringer, automatisk kalibrering og Race Mode. Disse ekstra features er derfor at finde hos alle tre trainers i denne artikel.
- Wahoo Kickr Version 6 er ideel til dem, der er villige til at hive en smule flere penge op af lommen for at få skruet en tak op for realismen. Men jeg er stor fan af alle tre hometrainere - og uanset hvilken en man ender med at vælge, så får man meget værdi for sine penge.


Sammenligningstabel over vores bud på de bedste hometrainere til prisen
| JetBlack Victory | Wahoo Kickr Core 2 | Wahoo Kickr Version 6 | |
|---|---|---|---|
| Simulering af modstand | Op til 1.800 watt | Op til 1.800 watt | Op til 2.200 watt |
| Simulering af stigninger | Op til 16% | Op til 16% | Op til 20% |
| Wattmåling | Præcision på ± 2% | Præcision på ± 2% | Præcision på ± 1% |
| Tilslutning | WiFi, Bluetooth, ANT+ | WiFi, Bluetooth, ANT+ | WiFi, Bluetooth, ANT+ |
| Bluetooth Bridge | ✅ | ✅ | ✅ |
| Indbygget kadencesensor | ✅ | ✅ | ✅ |
| Automatisk kalibrering | ✅ | ✅ | ✅ |
| Zwift Ready | ✅ | ✅ | ✅ |
| Race Mode | ✅ | ✅ | ✅ |
Vi er nu nået til vejs ende i denne artikel om de bedste hometrainere til prisen. Vi håber, at du er blevet klogere på, hvilken hometrainer du skal vælge for at mest værdi for dine penge. Tak fordi du læste med!

