BYT-TIL-NYT Kampagne – Køb Fenix 3 Sapphire HR til kun DKK 2699 – Læs mere HER.
 
Gratis Returfragt med Post Danmark
Når du handler hos os, tilbyder vi dig som en ekstra service fri returfragt med Post Danmark i returperioden (normalt 30 dage), hvis du ønsker at fortryde dit køb hos os.
I pakken du modtager, medfølger info omkring returnering ved fortrudt køb eller ombytning.
post danmark
Hurtig levering
For lagervarer som er bestilt inden ca. kl. 15 på hverdage, sender vi typisk samme dag eller senest den efterfølgende. Så du har i 90% af tilfældene dine varer allerede dagen efter bestillingen - eller senest 2 hverdage dage efter. Skulle en vare gå i rest eller lignende, giver vi hurtigst muligt besked via mail, så du er informeret omkring leveringstiden.

Vi gør dog opmærksom på at nogle varer kan være markeret med længere leveringstid i shoppen, ligesom vi selvfølgelig ikke kan garantere 100% for omdelingen med vore transportører. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at få pakkerne afsted samme dag som ordren tikker ind.
Support
Har du brug for hjælp til at vælge det rigtige produkt, har vi mere end 15 års erfaring med pulsure, cykelcomputere og det relevante tilbehør. Og vi vil hellere end gerne hjælpe dig med at finde det produkt som matcher dit behov bedst muligt. Vi sætter en ære i den rigtige support og brænder for den gode rådgivning. Vi vil meget hellere have en glad kunde, som vender tilbage næste gang hun/han skal bruge et produkt, end en kunde, som har forkøbt sig eller fået et produkt der slet ikke er det rigtige.

Ring på telefon 7674 8074 mellem 10.00 og 12.00 samt mellem 13.00 og 15.00 på hverdage. Du er også velkommen til at sende os en mail på salg@pulsure.dk med info omkring dit behov, budget o.s.v. Vi vender hurtigt tilbage med et kvalificeret bud på det rigtige produkt.

Har du brug for hjælp til et produkt du allerede har købt hos os, er vi selvfølgelig også klar ved telefon og mail. Hav venligst dit ordre- eller fakturanummer ved hånden ved henvendelse omkring et produkt købt hos os.
Fragtpriser
Du har mulighed for gratis forsendelse i Danmark, når du handler for mere end DKK 999,- i shoppen - men vi har ligeledes meget lave fragtpriser, når du handler for mindre beløb - og vi har et meget bredt udvalg af fragtmuligheder, så du kan finde det der passer dig bedst.

Billige fragtpriser
Vi sender pakker helt ned til DKK 25,- ved ordrer under DKK 999,- ...og du kan vælge mellem mange forskellige fragtmuligheder fra Post Danmark, GLS og SwipBox i varekurven. Du har følgende muligheder:
  • Post Danmark Privat
  • Post Danmark Vælg Selv
  • Post Danmark Feltpost (Militær m.m.)
  • Post Danmark Erhverv
  • GLS Pakkeshop
  • GLS Erhverv
  • SwipBox
Befinder du dig uden for Danmark, har vi ligeledes rimelige priser på fragten til en række andre lande med GLS.
 
Hent i Horsens
Hverdage fra 9.00-16.00
Torsdag dog til 18.00


Alle vores produkter kan ses og købes på vores adresse i Horsens, men ring gerne i forvejen, så vi er sikre på at produktet er på lager.
QuickGuide
Med Pulsure.dk's Quick-Guide finder du nemt det pulsur der passer dig!

Gå til guiden >>
Nyhedsbrev
Modtag seneste nyt fra Pulsure.dk, direkte i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev >>

Nyheder
Her finder du sidste nyt hos Pulsure.dk. Vi bringer løbende nyheder omkring pulsure, cykelcomputere samt andet udstyr fra producenterne Polar, Garmin, Suunto og mange flere. Siden opdateres jævnligt - hold derfor godt øje med den.

01.11.2015
Mission Complete
Polar har i et par år stået lidt i skyggen af konkurrenterne - specielt Garmin - men med en række nye produkter som har set dagens lys gennemdet sidste års tid er deres program faktisk komplet. De nye ure og cykelcomputere er fuldt på højde med konkurrenternes - og faktisk på flere punkter nyskabende i forhold til disse.

Polar har valgt at vende bøtten helt og har udviklet deres nye produkter med Bluetoot Smart kompabilitet, hvilket betyder bedre signal mellem enhed og sensorer, samt fler muligheder med disse. Sereine af ure strækker sig fra aktivitets-armbånd til highend pulsure - og deres cykelcomputere er stærkt tilbage på markedet med de nye enheder.

Designet har ligeledes fået et gevaldigt løft med alle de nye enheder og heller ikke her er de længere i skyggen af konkurrenternes produkter. Man må sige at Polars målsætning om at komme tilbage på markedet er fuldført ...Mission Complete!

Se de nye Polar produkter her >> 

19.05.2015
Det lysner mht. levering af Garmin produkter
Garmin har haft alvorlige problemer med at levere bl.a de nye Fenix 3 modeller og det har været temmelig meget op ad bakke at være forhandler af deres produkter. Vi har haft rigtig mange henvendelser omkring leveringstiderne - men det ser ud til at lysne, og vi har for første gang haft ure stående tilbage på lageret når dagen var omme. Der har ligeledes været store problemer med bl.a cykelcomputerne og tilbehøret til disse fra Garmin, som stort set ikke har haft produkterne på lager her i foråret - lige præcis der hvor cykelfolket rykker ud på landevejene. Men vi håber og tror på at vi fremover kan levere inden for de lovede leveringstider på hjemmesiden. Vi vil forsat informere så godt vi kan og håber på forståelse for evt. ændringer. 

Vi kan kun beklage de svingende leveringer og de mange ændringer af leveringstiderne, men vi er prisgivet de informationer vi får fra Garmin Danmark. Og det har simpelthen være en umulig opgave at få nogle konkrete informationer over de sidste par måneder.

12.05.2015
Polar V650 er endelig på lager!
Vi har ventet længe på den nye cykelcomputer fra Polar - faktisk meget længe, for der er ved at være et halvt år siden vi testede den første prototype af cyklecomputeren. Men det har efter de første par ture med Polar V650 vist været ventetiden værd. Den virker rigtig solid, har masser af god funktionalitet og har en intuitiv og letbetjent skærm.

Polar har lige som med deres andre nye produter selvfølgelig også brugt Bluetooth Smart teknologien med den nye cykelcomputer, som således virker med bl.a de nye speed- og kadence-sensorer samt Keo Power pedalerne fra Polar. Bluetooth Smart teknologien er både strømbesparende, har længere rækkevidde og dermed et skridt ind i en ny æra omkring eksterne sensorer. V650 bruger selvfølgelig også Polars Bluetooth Smart pulsbælte (Polar H6) - så Polars kernekompetance omkring pulsmålingen er selvfølgelig på plads. Det er på alle måder en nyskabelse af de helt store Polar har lanceret.

Cykelcomputeren hører til i det segment hvor man også finder bl.a Garmins Edge 510 - altså cykelcomputere uden kortnavigation - og den palcerer sig rigtig godt i dette segment rent prismæssigt. Men det er helt klart den gode brugerflade og den lette betjening der bør fremhæves med Polar V650 - den er rigtig nem at arbejde med og har en klar og tydelig skærm. Læs mere om Polar V650 >> 

Vind en Garmin Edge 500 HR/CAD26.03.2015
Vind en Garmnin Edge 500 HR/CAD
Nu har du chancen for at vinde en cykelcomputer fra Garmin, i denne lille konkurrencehvor du blot skal fortælle os hvor du holder mest af at cykle.
Garmin Edge 500 HR/CAD er en GPS-baseret cykelcomputer med pulsbælte og kadence sensor. Edge 500 er særlig velegnet til landevejscyklning og MTB.
Deltag i konkurrencen her >> 

27.01.2015
Multifunktionelt SmartWatch fra Garmin
Med Garmin Vivoactive gør Garmin sin entre på smartwatch-scenen for alvor. Vivoactive har alle funktionerne som forventes af et ægte smartwatch - herunder komunikation med både Apple og Andriod smartphones. Reelt er det alle funktionerne fra Garmin Vivosmart som er puttet i det nye ur, men det faktum at det er med en højtopløst trykfølsom farveskærm, gør det meget mere anvendeligt i forhold til modtagelse af sms'er, kalender opdateringer, e-mails m.m. fra telefonen.

Indbygget aktivitets-tracker
Garmin vivoactive har selvfølgelig skridttæler og en inaktivitetsmåler der prikker til dig, hvis du er stillesiddende længe, lige som Vivosmart. Og det måler ligeledes dit søvnmønster, hvis du beholder uret på armen om natten - men her hører så sammenligningen med Vivosmart op.

En regulær træningsenhed
Garmin Vivoactive er nemlig udstyret med GPS og regulære sportsfunktioner til fitness, løb, cykling, svømning ...og for at det ikke skal være løgn også til brug på golfbanen. Det kommer i to grundversioner (en hvid og en sort) lige som det kan vælges med og uden pulsmåler. Uret kan fungere uden at være i kontakt med din smartphone, som blot samler op på dine data når du igen kommer inden for rækkevidde af telefonen ...det er smart. Uret har indbygget accelerometer og de basale funktioner til de nævnte sportsgrene, så det henvender sig primært til motionister - men leverer faktisk rigtig mange info omkring din træningstilstand og præstationer. Og uret er både tyndt og elegant.

Kompabilitet
Garmin Vivoactive er selvfølgelig kompatibelt med Garmin Connect både via PC samt via den tilhørende App. Men du kan faktisk også anvende apps og designe skærme via Garmin ConnectIQ. Det gøre uret til et super alternativ til mange af de smartwatches som ser dagens lys for tiden - og reelt også til mange af Garmins egne GPS-baserede ure.

Modeller og priser
Garmin Vivoactive kan holde strøm i op til 3 uger uden brug af den indbyggede GPS og 10 timer med GPS'en aktiveret. Det er rigeligt til alm træning som løb og cykling eller en tur på golfbanen. Priserne starter ved 1.999,- for grundversionen og slutter med 2.399,- for versionen med et softstrap pulsbælte. Uret forventes at være i handlen i slutningen af marts 2015. Se eller forudbestil alle versioner af Garmin Vivoactive her >>

26.01.2015
Nye highend puls- og outdooure fra Garmin
Garmin kommer i 2015 med en række nye produkter og sortimentet udvides kraftigt hen over året både i segmentet for aktivitets trackere, mellemklasse ure og de helt specialiserede af slagsen. Det bliver helt sikkert et spændende forår når vi snakker nye produkter. I highend klassen er følgende ure værd at tage et kig på:

Garmin Fenix 3
Garmin har længe arbejdet på at tage kampen op med Suunto Ambit for alvor og Fenix-serien har indtil dato ikke haft den store succes. Men det ser ud til at ændre sig med Fenix 3. Garmin fenix 3 er på alle måder en nyskabelse - nyt design, ny firmware og masser af god funktionalitet. Hvor Fenix 2 reelt bare var en opdateret udgave af det første Fenix, har Garmin rystet bøtten og er kommet ud med et helt nyt ur.

Specifikationerne ser overbevisende ud og uret vil helt sikkert tale mere til de europæiske brugere hvad designet angår end de tidligere modeller. Uret kommer fra starten i flere udgave hvad indpakningen angår - det bliver nemlig også muligt at vælge en version i stål med safirglas lige som hos konkurrenten. Urene forventes at kommer på lager ultimo marts 2015. Se de nye ure her >>

Garmin Epix
Til outdoor specialisterne der gerne vil have kortfunktioner, er der også spændende nyt på vej. Man har tidligere skulle købe en håndholdt GPS, hvis man ville have kortdelen med hos Garmin - men Garmin Epix gør op med dette. Uret er udstyret med en stor farveskærm og det har onboard topografisk kort. Man får dermed navigation direkte på armen. Specifikationerne indeholder både outdoor- og sportsfunktioner - og dermed tilgodeser Garmin Epix såvel skifolktet, trail- og outdoor-specialisterne.

Garmin Epix er på størrelse med fx. Garmin Forerunner 920, hvilket ikke vil afskrække folk med behov for en seriøs partner ude i vildmarken. Garmin Epix forventes at komme på markedet i slutningen af marts 2015 samtidig med det nye Fenix 3. Læs mere om uret her >> 

Vi har haft begge de nye Garmin-modeller i hånden under vores besøg på CES-messen i USA og de ser også overbevisende ud ved nærmere eftersyn. Specielt Garmin Fenix 3 vil helt sikkert gøre en forskel for Garmin i outdoor segmentet. Det kommer til at tage garmin brugere med storm, hvis ellers firmwaren holder hved den lover. Garmin Epix kræver derimod nok nogle seriøse tests i dets rigtige element for at fælde en endelig dom over uret ...nemlig ude i ødemarken. Som udgangspunkt lyder konceptet tillokkende - men det afgørende er jo om det også virker i praksis.

18.11.2014
Julekataloget er på gaden!
Som tidligere år kommer der også et fælles julekatalog på gaden fra alle os under amasterSport Gruppen. amasterSport tæller såvel online butikkerne Pulsure.dk, FreeSports.dk, GPS-Shop.dk, maXpuls.dk, maXbike.dk, Assos-Shop.dk og Energilageret.dk samt den fysiske sportsforretning her i Horsens med 450m² slarafenland for sportsfreaks.

Priserne online og i butikken er de samme - så du kan handle hvor du lyster. Kataloget er på 36 sider og fyldt til randen med gode gaveidéer - alt til individuelle sportsfolk.

01.10.2014
Nyt GPS-baseret løbeur fra Polar - Polar M400
Polar har lanceret deres nye satsning inden for løbeure i mellemklassen. Polar M400 er et ur der henvender sig til løbere og trailløbere og prissætningen af det nye ur betyder at Polar er tilbage i kampen om løbernes gunst i det segment hvor Garmin og TomTom har været eneherskende i lang tid ...nemlig de GPS-baserede løbeure i den lidt lettere ende af skalaen.

Polar M400 kommer til at koste DKK 1.699,- og det betyder at Polar for alvor er tilbage i det segment hvor de allerfleste løbere reelt er at finde. Motionister og semi-prof'er vil helt sikkert kigge en ekstra gang på dette ur.

De nye ure, som udover rigtig gode løbefunktioner og aktivitetstracker, er selvfølgelig også kompatible med Polar Flow. Designet er lækkert og det er muligt at tilpasse urene efter de behov man måtte have. Polars evner vedr. pulsmålingen er uomtvistelig - så urene vil helt sikkert blive populære.

Polar M400 Kan nu bestilles her på siden:

Polar M400 White >>
Polar M400 White HR >>
Polar M400 Black >>
Polar M400 Black HR >> 


12.05.2014
TomTom på banen med pulsure uden pulsbælte
Mio og TomTom har slået pjalterne sammen og lavet en kombination af TomTom's GPS-baserede Runner- og Multisport-serier - så nu fås TomTom urene også med indbygget optisk sensor til pulsmåling direkte på armen. De i forvejen meget funktionelle ure fra TomTom har dermed fået endnu en dimension, som vil tiltale alle dem der ikke orker at have et pulsbælte omkring brystet.

De ny ure som hedder hhv. TomTom Runner Cardio og TomTom Multisport Cardio, kommer i to forskellige farvekombinationer og er hvad funktioner angå identiske med udgaverne med bluetooth 4.0 pulsbæltet. Så man får som sædvanlig rigtig meget for sine penge med TomTom. Se de enkelte ure her:

TomTom Runner Cardio Black/Red >>
TomTom Runner Cardio White/Red >>
TomTom Multisport Cardio Black/Red >>
TomTom Multisport Cardio White/Red >>

Garmin Edge 100017.04.2014
Spændende ny cykelcomputer fra Garmin
Garmin har netop lanceret deres nye cykelcomputer - Garmin Edge 1000 - og den kan selvfølgelig allerede forudbestilles her på siden. Edge 1000 er en total ny cykelcomputer, hvor Garmin er startet helt fra scratch og har lavet en på alle måder ny og spændende computer. Alle de gode features mht. kortnavigation, masser af informationer på skærmen og touchscreen, som kendes fra deres tidligere modeller som fx. Edge 810 er selvfølgelig i behold, men her holder sammenligningen faktisk også op.

Garmin Edge 1000 er i et nyt slankt kabinet og med en stor og tydelig skærm, der i øvrigt regulerer kontrasten efter lysforholdene. Den er vildt hurtig til at beregne data og features som Wi-Fi, bluetooth-kompabilitet er selvfølgelig også en del af mulighederne - lige som med andre nye produkter fra Garmin, hvor man bl.a kan få tekstbeskeder (sms'er) direkte på skærmen.

Garmin har ligeledes puttet funktionalitet i forhold til Shimanos Di2 i computeren, som således kan vise gearvalg, batteristand m.m. via Shimano D-fly. Der er også masser af nye funktioner - bl.a en funktion hvor man kan udfordre vennerne til race på et udvalgt stykke af en rute - og computeren virker på alle måder gennemtænkt og effektiv.

Edge Remote ControlSamtidig med lanceringen af Edge 1000 kommer der ligeledes nye sensorer til måling af hastighed og kadence - og computeren er selvfølgelig kompatibel med såvel Garmin Vector som andre Ant+ kompatible Watt-målere på markedet. Der bliver ligeledes mulighed for at tilkøbe en fjernbetjening så man kan betjene enheden uden at slippe styret. Garmin Edge 1000, som kommer i både en Bundle-version med masser af tilbehør samt en udgave uden tilbehør er på alle måder en spændende nyhed og vil være i handlen ca. medio maj 2014.

Læs mere og/eller forudbestil din nye Garmin Edge 1000 her >>

29.03.2014
Lørdag den 5. april  fra 9.00 til 16.00 er der stor cykelfestival i Horsens
Vi inviterer sammen med vennerne fra maxbike.dk alle cykelinteresserede og sportsfreaks til en hyggelig dag i vores butik samt på pladsen udenfor, hvor der vil være masser af spændende cykler, udstyr og gode tilbud at komme efter. Vi har besøg af mange af vore leverandører, der bydes på fadøl og pølser, der er levende musik i teltet og der er stande både udenfor og inde i butikken, hvor leverandørerne og vores eget personale er klar til at tage imod.

På dagen er der ligeledes et kæmpe Assos lagersalg og super tilbud på mange andre restvarer - og har du lyst til at prøve en Cannondale racercykel, kan det også lade sig gøre.

Polar V800 Multisportsur05.03.2014
Verdens bedste multisport-pulsur?
Polar som i tidernes morgen opfandt den personlige pulsmåling er på vej med et produkt som vil vende op og ned på markeded inden for pulsure til multisportsudøvere og triathleter. Polar V800 er navnet på det nye ur der er lavet som et SmartWatch og som på samme tid bringer Polar helt frem i forreste geled mht. nyskabelse - men som samtidig holder fast i de gode takter som Polar altid har stået for ...nemlig seriøs pulsmåling.

Funktionslisten er uhyggelig lang og vi er ikke i tvivl ...den som vil have data i overflod omkring alle aspekter i sin træning, bliver nødt til at kigge en ekstra gang på dette nye produkt. Der vil meget snart kommer en fuld liste, men nedenstående kan du få en idé om hvorfor vi spår Polar V800 en plads i multisportsfolkenes hjerter.

Polar V800 henvender sig direkte til trimarkedet, men uret er på mange måder en helt anden tilgang til markedet inden for træningscomputere og pulsure - så vi forventer det vil blive et hit hos alle der træner og vil have styr på sine træningsdata. Polar har taget skridtet fuldt ud med det nye ur og gjort det Bluetooth Smart kompatibelt, hvilket betyder at alle nye sensorer (footpod, speed- og kadencesensorer, pulsbælter og wattmålere) også kommer i nye udgaver. I øvrigt kan Polar V800 som det eneste af de nyere tri-ure måle puls under vand, hvilket vil give en ekstra dimension for triathleterne som ønsker at arbejde med sin puls under alle tre sportsgrene - H7 bæltet som både har Bluetooth Smart og det gamle Polar signal gør det en rigtig skarp løsning. Bæltet er i øvrigt kompatibelt med mange af Polars produkter af samme grund.

Dette betyder ikke kun at Polar er gået fra det gamle WIND-signal og over til det mere fremtidssikrede BT 4.0 signal, som er langt mere effektivt og strømbesparende - men det giver også perspektiver fremadrettet. Bluetooth Smart protokollen bliver den som alle producenter forventes at bygge på fremadrettet (fx. TomTom, Wahoo og andre har allerede taget skridtet) ...og demed har Polar for første gang åbnet op for verden omkring dem. Man kan sige at det også er på tide, men nu hvor de gør det, må man sige at det bliver gjort med stil. Ingen tvivl om at alle de mange som kender Polars kvaliteter, igen vil rette blkket i deres retning.

Uret lanceres både i en klassisk flot sort udgave og en fræk blå ditto fra starten - så Polar har også luret at der skal være lidt til dem der vil have farve på tilværelsen. Der kommer i løbet af få dage yderligere info om de nye ure - ligesom der bliver åbnet for forudbestilling af dette nye super produkt fra Polar. Stay tuned....

02.03.2014
Ægte multisport fra Garmin
Med lanceringen af Fenix 2 har Garmin for alvor taget fat på multisport-markedet. Garmin Fenix 2 tager over hvor det første af slagsen slap og har stort set fået tilføjet alle de funktioner som Forerunner 910XT og det nye Forerunner 620 har ...samtidig med at de super gode ABC-funktioner er i behold. Dermed henvender Garmin Fenix 2 sig til såvel løbere, triathleter, skiløbere, bjergbesitgere og andre outdoor- og ekstremsport-udøvere.

Running Dynamics funktionerne fra Forerunner 620 er en del af den nye funktionalitet og det samme er svømmefunktionerne som kendes fra Forerunner 910XT. Uret er tænkt som et super multisportsur, men det er helt klart også tænkt som uret for triathleten - og er udstyret med en tri-profil som standard (swim/T1/bike/T2/run), men man kan også lave sine egne profiler til fx. adventurerace og lignende - smart! 

Hvor der lige manglede et par gram i at det gamle Fenix kunne tage kampen op med Suunto Ambit, er det en helt anden sag med Fenix 2. Udover de super gode sports- og outdoor-funktioner er uret kompatibelt med fx. Garmin Virb, ANT+ wattmålere (såvel Vector som tredieparts) og selvfølgelig alle andre sensorer fra Garmin. Men samtidig har uret fået både bluetooth og WiFi, så du kan bruge såvel Garmin Connect Mobile som dit trådløse netværk derhjemme, på arbejde o.s.v. til hurtigt at overføre dine data.

Designet er tydeligvis taget fra Garmin Tactix og det ser rigtig skarpt ud. Fenix 2 har dog mulighed for at skifte til orangerødt display hvor det er modsat er grønt på Tactix. Der er også tilføjet tydelig menu-tekst i displayet på Fenix 2. Det er et forholdsvis stort ur - men det er faktisk alligevel helt vildt hvad der er blevet plads til i Garmin Fenix 2 urkassen.

Uret kommer i handlen ca. medio marts 2014, men kan selvfølgelig allerede nu forudbestilles >>

13.02.2014
Garmin lancerer et wellness-armbånd
Navnet er Garmin vivofit og med dette aktivitets-armbånd blander Garmin sig nu også på markedet for "activity trackers" der hjælper med at holde styr på om man bevæger sig nok. Garmin vivofit er ligesom andre aktivitets-armbånd udstyret med et 3D accelerometer som registrerer bevægelser. Ambåndet bæres 24/7 og holder øje med såvel dine bevægelser når du arbejder, dyrker sport eller for den sags skyld når du hviler dig.

Garmin vivofit, som kommer i mange flotte farver kan bruges "stand alone" men fås også i versioner med pulsbælte og  man kan overføre sine daglige bevægelser til Garmin Connect såvel med det medfølgende ANT+ stik, som via en Bluetooth Smart kompatibel telefon. Læs mere om Garmin vivofit her >>

08.02.2014
Polar Loop aktivitetsmåler
Med Loop Activity Tracker fra Polar, kan du nu måle dit daglige aktivitetsniveau 24/7. Det smarte armbånd måler din aktivitet når du er på arbejde, når du dyrker sport og andre aktiviteter og når du sover - kort sagt døgnet rundt 7 dage om ugen. Går du de anbefalede 10.000 skridt om dagen, holder du dig i form og får du ordentlig hvile når du sover - med Polar Loop får du et samlet billede af dit aktivitetsniveau og armbåndet kommer samtidig med anbefalinger omkring din fysiske aktivitet.

Du kan ydermere få registreret din puls ved sport, hvis du vælger udgaven som inkluderer et Polar H7 pulsbælte og dine data gemmes i Polars online software, så du kan se dine udfoldelser over tid. Har du en nyere iPhone med Bluetooth Smart, kan dine data overføres direkte. Polar Loop Activity Tracker armbåndet kommer i to forskellige pakker. Se dem via nedenstående links:

Polar Loop >>
Polar Loop HRM Bundle >> 

31.01.2014
Nye ure fra Suunto
Suunto Ambit2 R, er en serie GPS-baserede ure som er rettet direkte mod løberne. Urene har skridfrekvens-måling direte i uret via det indbyggede accelelrometer og kan derfor anvendes både udendørs som indendørs på fx. et løbebånd. Derudover er urenes menuopbygning ligeledes lavet med løbeprofiler, så der er ingen tvivl om at det er løberne der er har Suunto's opmærksomhed.

Suunto Ambit2 R fås i både en klassisk sort udgave og en smart hvid - og begge ure kan fås med eller uden pulsmåler. Se dem her:

Suunto Ambit2 R Black >>
Suunto Ambit2 R Black HR >>
Suunto Ambit2 R White >>
Suunto Ambit2 R White HR >> 

08.12.2013
TomTom Runner & Multisport - First look
Vi har nu haft lejlighed til at pakke de nye TomTom ure ud og lave en lille test af dem - og vi kan lide det vi ser. Leder du efter et ur der er nemt at konfigurere og bruge til dagligt, så er TomTom's GPS-baserede løbe- og multisport-ure uden sidestykke. En-knap-systemet fungerer simpelthen og man får faktisk aldrig brug for at kigge i manualen, fordi menu-strukturen er simpel og logisk. Tilkobling af pulsmåleren (Runner og Multisport) samt speed/kadence-sensoren (Multisport) er lige så nem ...og uret er klar til brug på meget kort tid.

Vi har kun testet træningsfunktionerne kort, men det er samme nemme tilgang til brugen der præger billedet - og TomTom's preload af satellitterne virker også som det skal. Man er simpelthen hurtigt ude af starthullerne.

Der følger snarest en mere udførlig test af urene - men vi er faktisk temmelig imponerede ved første kig på dem ;-)

Har du endnu ikke tjekket de nye ure ud, kan du se dem her >>

08.12.2013
Kalendertilbud via Facebook
Følger du med i de skarpe tilbud via vores facebook-profil? Hvis ikke er der faktisk rigtig god grund til at gå ind og "synes godt om" os på facebook - for det er rigtige gode tilbud, som kun gælder den kalenderdag de bringes!

Hver dag i december laver vi nemlig et ekstra godt tilbud på en eller flere varer i shoppen - og man ved jo aldrig om lige præcis det produkt du ønsker dig måske også kommer på bud ;-) Tjek ind på vores facebook her >>

19.11.2013
TomTom tager kampen op med Garmin
Med lanceringen af en serie GPS-baserede løbe- og multisportsure, kaster TomTom sig nu ind i kampen om kunderne på sportsmarkedet for alvor. TomTom Runner og TomTom Multisport er navnene på de nye ure, som kommer i forskellige konfigurationer alt efter behov.

TomTom har i en årrække samarbejdet med Nike omkring deres GPS-baserede løbeur - og disse erfaringer bliver formentlig brugt i de nye ure. Men her holder sammenligningen også op, for det er meget innovative løbe- og multisportsure som TomTom har lanceret. De er nemme at bruge trods de mange funktioner på grund af "one button systemet" og urene er udstyret med accelerometer som overflødiggør en footpod til kadencemåling ved løb. Samme accelerometer bruges i multisports-udgaven til svømmefunktioner.

Designet er enkelt og der fås remme i forskellige farver, så man kan sætte sit personlige præg på uret. Remmen skiftes meget nemt ved at klikke urværket i remmen. Det samme gælder skiftet fra urremmen til cykelholderen.

I begge serier findes forskellige udgaver af uret - herunder også med pulsmåling, højdemåler, speed- og kadence til cykling m.m. De eksterne sensorer til uret er i øvrigt bluetooth 4.0 (bluetooth smart), hvilket understreger at TomTom har taget den nyeste teknologi i anvendelse med disse ure. Bluetooth 4.0 er den nye standard inden for bluetooth teknologien og er først og fremmest mindre strømkrævende end den gamle protokol.

Se de spændende TomTom GPS-baserede sportsure via nedenstående links:

TomTom Runner >>
TomTom Multisport >>

15.11.2013
Juleavisen er online!
Den 28 sider store juleavis fra amasterSport Gruppen er på gaden her i vores lokalområde, men du kan ligeledes finde den her på hjemmesiden. Avisen udgives i samarbejde med de andre butikker i amasterSport og er spækket med gode julegaveidéer til sportsfolk - der er noget for enhver pengepung og til stort set alle individueller sportsgrene. Så tag et tjek i avisen og find julegaven til hende eller ham der dyrker sport. Se den her >>

Addwish - online ønskeseddel
Vi har også tilføjet Addwish til vores sider i forbindelse med julehandlen. Systemet giver mulighed for at lave sin ønskeseddel online og dele den med familie og venner via både e-mail og facebook. Det er en super løsning til koordinering af julegaveønskerne, fordi gavegiveren kan reservere ønskerne, sådan at andre ikke køber det samme ...alt sammen uden at ejeren af ønskesedlen kan se hvilke gaver hun/han får. Se det er smart ;-)

Du finder AddWish ikonet øverst til højre her på siden - og du kan læse mere om systemet via den side der slider ind, når du klikke på det. Tilmelding foregår enten manuelt eller via din facebook. Og når du er tilmeldt, kan du blot klikke på ikonet på de produktsider du gerne vil tilføje til din ønskeseddel.

26.10.2013
Ny cykelcomputer fra Bryton
Nu begynder det for alvor at ligne noget der kan give andre producenter af cykelcomputere kamp til stregen, for Bryton Rider 60 er et rigtig spændende bekendtskab. Rider 60 har en stor og tydelig 3 tommer touchscreen og menustrukturen er meget intuitiv. Bryton Rider 60 har alle de funktioner, som man forventer af en GPS-baseret cykelcomputer mht. turn by turn navigation, mulighed for pulsmåling, pulszoner, speed- og kadence via en combo-sensor samt mulighed for wattmåling via tredieparts ANT+ kompatible enheder.

Stemme navigering
Som noget helt nyt er der stemmenavigation som man kender det fra bilnavigationer - oven i købet med dansk tale! Med et bluetooth headset kan du få nøjagtige angivelser af hvor og hvornår du skal dreje - og derfor slipper du for at skulle holde øje med skærmen. Det er en super løsning, for det er ikke helt uden fare at sidde og kigge på skærmen i vejkryds, rundkørsler og lignende, i stedet for at holde et skarpt øje med trafikken på landevejen. Smart Bryton!

Let at gå til
Opbygningen af Bryton Rider 60 cykelcomputeren er som sagt intuitiv og du kan designe dine skærme så det passer i forhold til de informationer som du ønsker vist. Brytons online software har ligeledes været gennem en optimering og er i dag fuldt på højde med andre producenters ditto. Her kan du gemme og analysere dine træninger, dele dem med vennerne, planlægge nye af slagsen samt lave ruter som du kan downloade til din Bryton enhed.

Det lover rigtig godt
Vi har indtil videre kun testet Bryton Rider 60 kort - men den virker meget gennemført og det ser virkelig ud til at Bryton bliver en skarp konkurrent til fx. Garmin og Mio med den nye cykelcomputer. Bryton Rider 60 kommer i to versioner - en E-model som kun indeholder cykelcomputeren og kort til fx. turcykling, samt en T-model med både pulsmåler, speed- og kadence-sensor og kort ...til cykelrytteren der vil have det hele med.

Har du i øvrigt allerede et ANT+ pulsbælte og/eller en speed/kadence-sensor fra andre producenter, kan disse uden videre kobles til - og så kan du "nøjes" med at købe E-modellen. Computeren er den samme og det er kun udstyret der medfølger, som afgør om det er en E- eller en T-model. Priserne sætter også en fed streg under at Bryton vil være med hvor det sker - for med kun hhv. 2.099,- og 2.699,- for de to modeller, er det et stærkt kort som Bryton smider på markedet!

Se de nye cykelcomputere fra Bryton her >> 

16.10.2013
Tur cykelcomputer fra Garmin
Til dig som kun ønsker seriøs navigation på cykelturen, er der nu godt nyt fra Garmin. Garmin Edge Touring er nemlig en helt enkel GPS-baseret cykelcomputer, hvor alt overflødigt til turcykleren er strippet ud i forhold til det øvrige program fra Garmin. Den er meget nem at bruge og ønsker man hverken pulsmåling eller andre former for sensorer, er den et oplagt valg.

Udover seriøs navigation som med en bilnavigation (med interessepunkter o.s.v.), tilbyder Garmin Edge Touring selvfølgelig tracking af dine ruter, så du efterfølgende kan gemme dem i din turdagbog på Garmin Connect og dele dine ture med andre på sociale netværk. Men den giver som noget helt nyt fra Garmin's side også mulighed for at bede computeren om et forslag til en rute. Den laver tre forslag baseret på dine indtastninger - og du kan så vælge den rute, du synes ser mest spændende ud ...smart og en rigtig god feature til dig der gerne vil se noget nyt på dine cykelture. Man kan selvfølgelig også tegne sine egne ruter via Garmin Connect eller hente andres ruter ned til enheden og køre dem.

Garmin Edge Touring kommer med et Europakort og nødvendigt tilbehør til opladning og dataoverførsel. Så den er klar til brug direkte ud af kassen. Kører du også på stier og lignende i skove, kan det i øvrigt anbefales at tilkøbe Garmin's nye Topo Danmark Pro kort, som kan tilvælges på produktsiden.

Se Garmin Edge Touring her >>

En storebror er på vej!
Der kommer lidt senere på året også en Garmin Edge Touring Plus på markedet, som med samme simple opbygning som ovenstående, også giver mulighed for pulsmåling m.m. samt har barometrisk højdemåler. Så der kommer også en nem cykelcomputer, der give lidt flere muligheder end den rene navigationscomputer som Edge Touring tilbyder. Mere info følger snarest.

24.09.2013
Nye løbeure fra Garmin - Forerunner 620 HRM
Garmin lancerer nu arvtageren til Forerunner 610 - nemlig Garmin Forerunner 620 HRM, som på rigtig mange fronter er en nyskabelse. Uret er i forhold til 610'eren gjort lettere og tyndere, men det er samtidig lykkedes Garmin at give det længere batteritd med GPS-tracking. Derudover er der virklig puttet en kæmpe bunke nyskabelser i uret. Designet er super skarpt og det kommer fra starten i flere farvevalg.

Gramin Forerunner 620 HRM er modsat sin forgænger et rent løbeur til den inkarnerede løber. Det vil sige at Garmin har fjernet muligheden for at tilkoble pods til andre sportsgrene og i stedet valgt at udvide mulighederne for løberen. Uret er udstyret med accelerometer og giver vigtige info omkring kadence m.m. uden brug af en footpod. I HRM udgaven er der samtidig indbygget yderligere et accelerometer med "running dynamic-funktion" som er et helt nyt begreb, der giver info omkring vertikale bevægelser i dit løb.

På datafronten kan nævnes at uret er udstyret med såvel Blutooth 4.0 (Smart) samt WiFi, så muligheden for at overføre sine data til Garmin Connect på en let og effektiv måde er helt i en klasse for sig selv med dette ur. Slut med den lidt besværlige usb-stik løsning.

Garmin Forerunner 620 HRM har stadig de gode og meget værdsatte funktioner fra 610'eren - herunder den trykfølsomme skærm, vibratoralarmen og de mange andre muligheder som løbere over hele verden er faldet for gennem de sidste par år med forgængeren. Det er en super skarp løsning Garmin er kommet op med og urene kan allerede nu forudbestilles her på siden. Forventet levering er medio/ultimo november 2013.

Se de nye modeller her >> 

28.08.2013
Danmarkspremiere på Garmin Vector Effekt-pedalerne

Fredag den 6. september fra kl. 10.00 til 18.00 er der præsentation af de nye Garmin Vector Watt-pedaler hos vores søsterbutik, maXbike.dk. Kom og se den store nyhed i vores butik på Strandkærvej 87 her i Horsens.

Ved arrangementet vil der være deltagelse af vores eget team samt en repræsentant fra Garmin - så der vil blive mulighed for at stille spørgsmål omkring produktet. Vi opstiller en cykel med pedalerne monteret, så tag cykelskoene med, hvis du vil prøve Garmin Vector inden du køber.

Læs mere om arrangementet her >>

Garmin Vector kan forudbestilles hos Pulsure.dk
Vi har nu åbnet for forudbestilling af de nye Garmin Vector watt-pedaler i shoppen. Så vil du være blandt de første med Garmins unikke pedaler på cyklen, er de til bestilling nu. De lander på vores lager d. 6. september. Læs mere her >>



Antal varer: 0
Total: DKK 0,00
 
 
 
 
Vejledning
Ønsker du hjælp til at vælge det rigtige pulsur, er vi klar ved telefonen
Tlf. 7674 8074 Telefonen er åben:
Mandag - Onsdag
9.00 - 12.00 &
12.30 - 16.00

Torsdag
10.00 - 12.00 &
12.30 - 18.00

Fredag
9.00 - 12.00 &
12.30 - 16.00


Eller få hurtigt svar på: salg@pulsure.dk
 
 
Tilbud & nyheder
Suunto M2 Fuchsia
Fitness pulsur som er nemt at bruge - damemodel.
Pris: DKK 537,00
Vejl: DKK 800,00
Garmin Battery Pack
Batteripakke til montering på cyklen eller have med i oppakningen til Garmin enheder såvel som andre med USB-opladning.
Pris: DKK 549,00
Vejl: DKK 599,00
 
 
 
Pulsure.dk
 DK
Vælg land:
 
Mest solgte
15 år på markedet
Feltpost forsendelser
Her finder du os
Pulsure.dk blev etableret i 2001, hvor pulsuret for alvor blev en interessant træningspartner. Pulsure.dk er nu DK's største enkeltforhandler af Pulsure, Cykelcomputere og relateret tilbehør.
For os er det vigtigere at kunden får det rigtige produkt, end vi oversælger et dyrt produkt der ikke bliver udnyttet fuldt ud.
Som udstationeret soldat, har du mulighed for at købe momsfrit i danske forretninger og få dine varer leveret direkte til en feltpost-adresse...
Læs mere om feltpost >>
Pulsure.dk
Gotlandsvej 13A
8700 Horsens

Tlf. 76748074
salg@pulsure.dk

Find os på google maps
lige her >>
 
 
Gratis returfragt
Gratis Returfragt med Post Danmark
Når du handler hos os, tilbyder vi dig som en ekstra service fri returfragt med Post Danmark i returperioden (normalt 30 dage), hvis du ønsker at fortryde dit køb hos os.
I pakken du modtager, medfølger info omkring returnering ved fortrudt køb eller ombytning. post danmark