Garmin Vector 3S Wattmåler pedaler til kun DKK 3.499,- - KLIK HER
(Bemærk: Begrænset antal)

Polar Vantage V HR

Topmodel indenfor multisport fra Polar - det første ur med indbygget løbe-wattmåler i uret og optisk pulsmåler med hele 9 dioder. Inkl. Polar H10 pulsbælte. 

Vælg variant for at se lagerstatus

3.989,00 DKK
Vejl. Udsalgspris 4.400,00 DKK

* Påkrævede felter

3.989,00 DKK
Rentefri finansiering over måneder med LånLet!

Du har mulighed for at købe dette produkt via finasiering over måneder. Lånet er rentefrit men der beregnes følgende omkostninger:


Pr. md. i mdr.
ÅOP før skat: %
Årlig fast debitorrente: %
Kreditomk:
Betaling i alt:


Du kan ansøge om lånet når du kommer til varekuven. Så du har også mulighed for at tilføje flere varer til det samlede køb via finansiering.


Overvejer du blot at købe via finansiering, kan du også blive forhåndsgodkendt til lånet via nedenstående link:


Bliv forhåndsgodkendt ved Lånlet

Bliver du fohåndsgodkendt, får du tilsendt en lånekode som du efterfølgende kan bruge ved køb her på siden.


REPRÆSENTATIVT EKSEMPEL: Ved et samlet kreditbeløb på 5.000 kr. over 10 måneder. Tilbagebetaling via BS og låneprovenuet overføres til pengeinstitutkonto. Så er den månedlige ydelse 500 kr. Debitorrenten er 0,0% og variabel i lånets løbetid. ÅOP er 0,0% og de samlede kreditomkostninger er 00 kr. Det samlede beløb du skal betale er 5.000 kr. Fortrydelsesret: Ifølge kreditaftalelovens §19 kan du indenfor 14 dage fortryde den indgåede kreditaftale. Fristen regnes fra den dag, du underskriver kreditaftalen og har modtaget de oplysninger, du har krav på ifølge Kreditaftaleloven.

  • Detaljer

    Polar Vantage V afløser Polar's tidligere topmodel Polar V800, og Polar har virkelig gjort sit forarbejde i forbindelse med udviklingen af Polar Vantage serien grundigt.

    Denne HR pakke er inkl. et Polar H10 bluetooth pulsbælte. 

    Hvor Polar tidligere har brugt eksisterende modeller som udgangspunkt for nye produkter, har man med Polar Vantage V og M startet helt forfra og fået et helt nyt produkt der ingen relationer har til tidligere produkter fra Polar. Dog er navnet ikke nyt - Polar lancerede i 1995 Polar Vantage NV, der som topmodel bar Vantage navnet - Polar Vantage NV var unik på mange punkter med bla. R-R måleringer og måling af træningsbelastning som det absolut første håndledsbaserede ur, ligesom Polar Vantage NV var det første ur fra Polar der kunne overføre data til PC.

    Meget vand er løbet i åen siden, og Polar Vantage V tilbyder de nyeste og mest innovative funktioner inden for pulsmåling og evaluering af de opsamlede data.

    Polar Vantage kommer i 2 forskellige versioner (Polar Vantage M og Polar Vantage V), og det produkt du kigger på nu er Polar Vantage V som er topmodellen i Polar Vantage serien.

    Forskellen på Vantage M og Vantage V:
    Ved første økekast er der ikke stor forskel på Vantage V og M, udover en forskel i vægt, og at Vantage M ikke har touchskærm, som V-modellen har. For at finde flere forskelle skal man lidt mere i dybden med alle funktionerne, så her kommer en oversigt: 

    Vantage M  Vantage V (denne)
    Vægt: 45 gram 66 gram 
    Batterilevetid med GPS 30 timer 40 timer
    Løbewatt Nej Ja
    Rutevejledning Nej Ja
    Recovery Pro Nej Ja
    Barometrisk højdemåler Nej Ja
    Touchskærm Nej Ja
    Strava Live Segments Nej Ja
    Ortostatisk test Nej Ja
    Lydadvarsler Nej Ja


    Nye funktioner i Vantage V sammenlignet med V800:

    • Optisk pulsmåling med 9(!!) LED dioder
    • Automatisk optimering af pulsdata fra optisk pulsmåler
    • Optisk pulsmåling under svømning
    • Touchskærm med farver (240x240 Pixels)
    • GPS Chipset fra SONY med GLONASS
    • Batterilevetid med GPS på op til 40 timer med 1 sekunds interval
    • Wattmåling til løb - direkte på uret
    • Nye træningsbelastningsfunktioner
    • Strava Live Segments (Q1-2019)
    • Nye restitutionsfunktioner
    • Polar Sleep+ søvnovervågning
    • Vægt på kun 66g

    Udover de nye funktioner, så har Polar Vantage V naturligvis en lang række funktioner fra bla. Polar V800, og funktioner som vi også kender dem fra Garmin og Suunto's topmodeller:

    • 24/7 aktivitetsmåling
    • Løbekadence
    • Triathlon funktioner
    • Barometrisk højdemåler
    • Interval træningsfunktioner (Q1-2019)
    • Svømmefunktioner (Pool og åbent vand)
    • Opkobling til bluetooth enheder (wattmåler til cykling, kadencemåler til cykling, pulsmåler til bryst osv. )
    • Dansk sprog i uret
    • Smart notifikationer (Q1-2019)
    • Indstillinger til 3 cykler
    • Upload data direkte til Polar Flow, Strava, TrainingPeaks, Apple Health Kit, Google Fit, MyFitnessPal og MapMyFitness
    • Og meget meget mere…..

    Optisk pulsmåler
    Den optiske pulsmåling i Polar Vantage er helt unik, og den første på markedet med hele 9 LED dioder. Dioderne er bygget op med 5 grønne og 4 røde, og det at man benytter forskellige farver dioder sikrer en langt mere præcis måling af pulsen, uanset hudfarve og behåring. Faktisk er Vantage udstyret med 10 dioder, men den sidste (orange LED) benyttes i første omgang ikke, men kan måske senere blive implementeret i en software opdatering.

    Med de 9 LED dioder giver Polar Vantage den absolut bedste og mest pålidelige optiske pulsmåling på markedet, og som et af de eneste multisportsure (Suunto 9 kan også), kan Polar Vantage måle pulsen på håndleddet under svømning - både i Pool og i åbent vand. Det giver en lang række fordele for bla. triatleter, hvor pulsmåling med brystbælte i en indendørs svømmehal kan være noget af en udfordring fordi det falder ned når man sætter af fra kanten.

    Polar har desuden tilføjet en korrektionsfunktion til den optiske pulsmåler, hvor uret hele tiden overvåger og korrigere pulsen i 60 sek intervaller. Dvs. at kommer der en fejlaflæsning af pulsen der umiddelbart kan give nogen helt forkerte værdier (det har alle der har benyttet optisk pulsmåler prøvet), så korrigere uret ift. de data som er opsamlet før og efter fejlaflæsningen. Det skal forstås således at hvis man i fx 20 sek har arbejdet med en puls på 140 slag pr. minut, og der så pludselig kommer 5 sek med 200 slag pr. minut, og efterfølgende igen 20 sek med 140 slag pr, så udligner uret de 5 sek hvor der åbenlyst er opfanget en fejlmåling. Samlet set giver det en langt mere præcis og pålidelig måling, og de første tests af funktionen viser at systemet virker rigtig rigtig godt, og er meget tæt på at være på højde med pulsmåling med brystbælte.

    Således sammenfattet, tilbyder Polar Vantage V den absolut bedste løsning på markedet indenfor optisk pulsmåling - specielt med øje på triatleter, hvor præcisionen og måling under svømning er utroligt vigtige.

    Touchskærm i farver
    Der er ikke som sådan noget nyt i et multisportsur med touchskærm i farver, men Polar Vantage benytter den nyeste teknologi og tilbyder en flot ultra klar farveskærm på hele 240x240 pixels. Det giver brugeren et nemt og overskueligt overblik på skærmen, hvor alle tal og bogstaver står helt skarpt - også i sollys.

    Det er alment kendt at touchskærm på et multisportsur ikke fungere optimalt under træning og konkurrence, og derfor er det alene i brugen af uret uden for et trænings- eller konkurrencepas at urets touchskærm kan benyttes. Når der er igangsat en aktivitet, betjenes uret udelukkende via de 2 knapper på venstra side og de 3 knapper på højre side af uret. Dette for at sikre at uret ikke bliver fejlbetjent, og man ved en fejl kommer til stoppe den aktuelle aktivitet hvis man berører skærmen.

    GPS Chip
    Tidligere har Polar benyttet GPS chipset fra SIRFF, men har denne gang valgt at benytte den nyeste GPS Chip fra SONY. Skiftet hænger i høj grad sammen med det væsentlig lavere strømforbrug som Sony tilbyder i deres løsning, og det er med til at sikre den meget lange batteritid på hele 40 timer med 1 sek's interval.

    For første gang tilbyder Polar i Vantage serien også understøttelse af GLONASS som er det russiske satellit system. Fordelen ved GLONASS er at satelitterne står lidt lavere på himlen, og uret derfor vil have nemmere ved at få et signal, hvis man bevæger sig i tæt skov, langs høje bygninger osv. Kombinationen af den nyeste chip fra Sony, GPS og GLONASS giver Polar Vantage en af de bedste satellit modtagelser på markedet, og fuldt ud på højde med konkurrenterne fra Garmin og Suunto.

    Løbewatt
    Wattmåling har hidtil været en funktion og data som kun cykelryttere gik op i, men da STRYD kom på banen for en 3-4 år siden med deres unikke løbepod der kunne måle watt under løb, er der flere og flere seriøse løbere og triatleter som er begyndt at interessere sig for denne funktion. Polar har som de første i Polar Vantage V indbygget løbewatt i uret uden brug af nogen eksterne enheder, eller efterfølgende skulle analysere sig frem til hvor mange watt man har ydet under løbeturen.

    Løbewatt er et udtryk for hvor mange kræfter man kan lægge i sit løb - lidt i samme stil som wattmåling under cykling, hvor det handler om hvor hårdt man kan træde i pedalerne. Jo flere watt man kan levere i sit løb, jo hurtigere kan man løbe.

    Med træning efter watt ses ændringer i intensiteten hurtigere, end den gør på pulsen og derfor er watt en rigtig god retningsgivende måleenhed ved interval- og bakketræningspas.

    Det er dog noget sværere at sammenligne løbewatt på tværs af flere brugere, da vægt, hastighed, Vo2 max, muskelmasse osv. har stor indflydelse på hvor mange løbewatt man kan leverer. Løbewatt er derfor i højere grad målrettet sin egen udvikling og træning, hvor man via løbewatt kan følge sin udvikling i hvor mange watt man løber med. Eller måske vigtigst af alt, under konkurrence hvor man ved, at man for at leverer en optimal præstation, skal løbe med et givent watttal undervejs.

    En lækker innovativ funktioner som kan være med til optimere løbestil- og hastighed for både den seriøse løber og konkurrenceatleten.

    Bemærk at løbewatt måles med udgangspunkt i GPS signalet, så der kan ikke måles løbewatt på løbebånd, indendørs eller i tunnler. 

    Træningsbelastning Pro
    Men den oprindelige model af Polar Vantage NV fra 1995, var Polar de første til at indføre begrebet "Training Load", eller på dansk træningsbelastning. Træningsbelastning er et udtryk for hvor hårdt ens træning har været, og koblet sammen med urets restitutionsfunktioner, giver det en række værktøjer til at optimere sin træning med.

    I Polar Vantage V har Polar udviklet den oprindelige funktion yderligere, og har opdelt den samlede træningsbelastning i yderligere 3 forskellige kategorier, således man præcist i sine træningsdata kan analysere sig frem til hvordan den samlede træningsbelastning er beregnet.
    Funktionen kan også forhindre overtræning, der ofte er skyld i skader og manglende præstationsevne.  
    Træningsbelastninger er som nævnt opdelt i 3 kategorier:

    - Cardio belastning
    - Muskel belastning
    - Opfattetbelastning (RPE)

    Når man træner, belastes forskellige systemer af ens krop. Med Polar Vantage V får man et fantastisk overblik over, hvordan ens træningspas belaster de forskellige systemer i kroppen og hvilken effekt, det har på ens præstationsevne. Training Load Pro giver brugeren et niveau for ens træningsbelastning i både de cardiovaskulære- og muskuloskeletalsystemer (cardio-belastning og muskelbelastning) og tager også højde for, hvor belastet man føler sig efter træning (opfattet belastning).

    Når man ved, hvor belastet hvert af sine kropssystemer er, kan man optimere sin træning ved at arbejde med det rette system på det rette tidspunkt. Brugeren får en numerisk værdi, verbal feedback og en visuel punktskala for hver træningsbelastning.

    Cardio Belastning
    Cardio-belastningsværdien informerer om, hvor meget belastning det sidste træningspas har udsat det cardiovaskulære system for. Det beregnes efter hver træning baseret på de opsamlede pulsdata. Cardio-belastningen beregnes som træningsimpuls (TRIMP), den mest almindeligt accepterede metode til at kvantificere træningsbelastning.

    Muskel Belastning
    Muskelbelastning informerer brugeren om, hvor meget ens muskler belastes under træningspassene. Muskelbelastning hjælper med at omsætte din træningsbelastning til et let aflæseligt tal ved højintensitetstræning, såsom korte interval-, sprint- og bakkepas, hvor pulsen ikke har tid nok til at reagere på ændringer i intensiteten.

    Muskelbelastning viser mængden af mekanisk energi (kJ), som man producerer under et løbe- eller cykelpas. Det reflekterer energiresultatet og generelt kan man sige, at jo bedre kondition man har, jo bedre bliver effektiviteten mellem  energiresultatet og -tilførslen. Muskelbelastningen beregnes ud fra de opsamlede wattdata, så man får kun en muskelbelastningsværdi for løbepas (og cykelpas, hvis du bruger en cykelwattmåler).

    Du kan læse meget mere omkring træningsbelastning via dette link hos Polar : https://www.polar.com/da/vantage/v

    Opfattet Belastning
    Opfattet belastning er en værdi, der tage højde for brugerens egen, subjektive oplevelse af, hvor krævende træningspasset har været.

    Nøglen til at finde balancen mellem træning og restitution er at lære at lytte til sin krop og kombinere den subjektive følelse med de data, man får fra sit Polar Vantage V. Det er noget, atleter lærer ved at prøve sig frem, og de opsamlede træningsdata vil hjælpe brugeren med at lære sin krop bedre at kende.

    Din opfattede belastning omsættes til et tal ved hjælp af opfattet anstrengelse (Rate of Perceived Exertion - RPE), en videnskabeligt accepteret metode til at kvantificere (omsætte til tal) træningsbelastning. Det opfattede belastningsniveau indikerer, hvor hårdt et træningspas har været sammenlignet med brugerens træningsgennemsnit fra de seneste 90 dage.

    Restitutionsfunktioner
    For at benytte Polar Vantage V's avancede restitutionsfunktioner, så kræver det at man benytter et Polar H10 pulsbælte (medfølger). 

    Rent praktisk måles restitutionsniveauet med en ortostatisk test*. Testen er baseret på  puls og pulsvariation og tager højde for alle stressfaktorer i brugerens liv, inklusive stress fra træning og stress grundet andre aspekter af livet, såsom dårlig søvn eller arbejdspres.

    Recovery Pro kombinerer de langsigtede restitutionsdata med den langsigtede træningsbelastning for at overvåge balancen mellem træning og restitution. Den hjælper med at finde de personlige grænser ved at vise, om man har trænet for meget, for lidt eller lige tilpas

    Med Recovery Pro får man feedback for både det nuværende cardio-restitutionsniveau og den langsigtede trænings- og restitutionsbalance. Polar Vantage V kombinerer disse to til en daglig, personlig træningsanbefaling. 

    *Ortostatisk test er en almindelig anvendt funktion til overvågning af balancen mellem træning og restitution. Den er baseret på ændringer forårsaget af træning i det autonome nervesystems funktion. Resultaterne af den ortostatiske test påvirkes af adskillige eksterne faktorer, som f.eks. psykisk stress, søvn, latent sygdom, miljøændringer (temperatur, højde) og andet. Langvarig opfølgning hjælper brugeren med at optimere sin træning og forebygge overtræning.

    Den Ortostatisk test er baseret på målingen af puls og pulsvariation. Ændringer i pulsen og pulsvariationen afspejler ændringerne i den autonome justering af hjerte-kar-systemet. Under testen måles HRrest, HRstand og HRpeak. Pulsen og pulsvariationen, der måles under den ortostatiske test, er gode indikatorer for forstyrrelser i det autonome nervesystem, f.eks. udmattelse eller overtræning. Pulsreaktioner på udmattelse og overtræning er dog altid individuelle og kræver en langvarig opfølgning.

  • Indsend din bedømmelse

    Du anmelder: Polar Vantage V HR

    Hvordan vurderer du produktet? *

    Bedømmelse
  • Detaljer

    AKTIVITET

    • Kontinuerlig pulsmåling 
    • 24/7 måling af aktivitet 
    • Sleep Plus
    • Aktivitetsmål 
    • Aktiv tid 
    • Skridt og distance 
    • Aktivitetsoversigt 
    • Aktivitetsudbytte 
    • Advarsel om inaktivitet
    • Søvnens varighed og kvalitet 

    TRÆNING

    • Recovery Pro (kun med H10 pulsbælte - medfølger)
    • Running power/løbewatt direkte fra håndleddet 
    • Løbeprogram 
    • Training Load Pro (cardio load, muscle load, perceived load) 
    • Hastighed og distance – fra håndleddet 
    • Løbekadence fra håndleddet 
    • Ruteimport
    • GLONASS 
    • Pulsmåler på håndleddet 
    • Maksimumpuls (HRmax) 
    • Pulszoner 
    • Hastigheds-/tempozoner 
    • Powerzoner 
    • ZonePointer 
    • Strava Live-segmenter (kommer senere via firmware update)
    • Ortostatisk test (kun med H10 pulsbælte - medfølger)
    • Polar Fitness Test 
    • Running Index 
    • Smarte kalorier 
    • Træningsudbytte 
    • Restitutionsstatus 
    • Tilbage til start
    • Distance 
    • Højde, op-/nedstigning 
    • Sportsprofiler 
    • Træningsdisplay, der kan justeres af brugeren 
    • Flere sportsgrene 
    • GPS 
    • A-GPS 
    • Rutevejledning 
    • Hastighed/Tempo 
    • Træningsmål 
    • R-R recording-test (kommer senere via firmware update)
    • Træningshistorik 
    • Træningsdagbog 
    • Intervaltimere 
    • Omgange, manuelt 
    • Omgange, automatisk 
    • Svømmemetrik 
    • Tryk-bevægelser 
    • Autostop/start 
    • Stopur 
    • Nedtællingstimer 
    • Barometer 

    ENHED

    • Størrelse på rem: Uret er som standard M/L - passer til håndled med omkreds på 15,5 - 21 cm. Rem i str. small kan købes løst. 
    • Konfiguration via mobil 
    • Batteriets levetid med GPS: 40 timer
    • Vægt: 66g
    • Farvedisplay med touchfunktion •
    • Opløsning 240 x 240 pixel
    • Vandtæthed: WR30
    • Genopladeligt batteri 
    • Displaytekst på sprogene: Dansk Tjekkisk Hollandsk Engelsk Tyrkisk Svensk Spansk Russisk Portugisisk Indonesisk Tysk Fransk Finsk Italiensk Polsk Norsk
    • Bluetooth Smart
    • Smart notifikationer (kommer senere via firmware update)
    • Lydadvarsler 
    • Vibrationsadvarsler 
    • Alarm 
    • Knaplås 
    • Baggrundsbelysning 
    • Indikator for dato og ugedag 
    • Klokkeslæt (12- eller 24-timers format) 
    • Cykelindstillinger – til tre cykler 
    • Firmwareopdatering 

    POLAR FLOW FUNKTIONER

    • Dagbog 
    • Running Index-analyse 
    • Season Planning 
    • Kortvisning 
    • Genoplev 
    • Udforsk 
    • Socialt feed 
    • Hurtig analyse af aktivitet og træning 
    • Avanceret analyse af aktivitet og træning 
    • Træningsplanlægning 
    • Indstillinger for sportsprofiler 
    • Følg din udvikling 

    DATAOVERFØRSEL

    • Kompatibel med pc'er med Windows XP, Windows 7, Windows 8 og senere 
    • Kompatibel med Mac OS X 10.6, OS X 10.7, OS X 10.8 eller senere 
    • Kompatibel med Polar Flow-webtjenesten 
    • Kompatibel med Polar Flow-mobilappen via Bluetooth Smart 
    • Dataeksport 
    • Eksport af træningshistorik (fra polarpersonaltrainer.com til Polar Flow) 
    • Kompatibilitet med tredjepartstjenester 
    SKU: 90069634-kon – EAN: 725882046440
  • Detaljer

    • Polar Vantage V i valgt farve
    • Polar H10 Pulsbælte
    • Opladningskabel
    • Trykt dansk manual (kun på Pulsure.dk)