Anmeldelser på Trustpilot

Polar Vantage M3

Polar Vantage M3 rimer på value-for-money. Multisportsuret kombinerer nemlig en yderst attraktiv pris med fede træningsfunktioner, avanceret søvnovervågning, et AMOLED-display, forudindlæste offline kort med turn-by-turn navigation, Multiband GPS og biosensor-teknologi, der bl.a. gør det muligt at lave en EKG-måling direkte på håndleddet.

Vælg variant for at se lagerstatus
På lager
SKU
900112398-KON
Priser fra 2.999,00 DKK
Vejl. Udsalgspris 2.999,00 DKK
Produktbeskrivelse

I kassen medfølger:

  • Polar Vantage M3 i valgt farve
  • 22 mm S-L silikonerem
  • Polar Charge 2.0 USB-C ladekabel

Med lanceringen af Polar Vantage M3 i efteråret 2024 har Polar skabt et multisportsur, der tilbyder ufatteligt meget værdi for pengene. Vantage M3 er en ny udgave af forgængeren, Vantage M2, men uret er dog blevet opgraderet med så mange nye avancerede funktioner, at der i højere grad er tale om en helt ny maskine. 

Mens Polar Vantage M3 bl.a. har fået en hurtigere processor, større hukommelse og mere batterikapacitet, så er uret samtidig blevet udstyret med et krystalklart AMOLED-display, navigation med forudindlæste kort, avanceret søvnovervågning og biosensor-teknologi, der f.eks. gør det muligt at foretage en EKG-måling direkte på håndleddet.

Vantage M3 har derfor unægteligt sat kursen mod toppen af markedet for value-for-money multisportsure.

Nye funktioner i Polar Vantage M3 sammenlignet med Vantage M2:

  • 1,28” AMOLED-display med touch
  • Generation 4 optisk pulsmåler
  • Night Skin Temperature
  • Håndledsbaseret EKG-måling
  • SpO2-sensor (måler iltmætningen i blodet)
  • Håndledsbaseret løbeeffekt
  • Recovery Pro og Work-Rest Guide
  • Offline topografiske kort og Multiband-GPS
  • Rute- og højdeprofiler
  • Rutevejledning og Turn-by-turn fra Komoot
  • Hill Splitter
  • Præstationstests
  • Vertikal hastighed og Opstigningshastighed (VAM)
  • Brødkrummespor 
  • Barometer og Kompas
  • Stemmevejledning

Som det fremgår af ovenstående liste har Polar fundet plads til en lang række markante opgraderinger under udviklingen af Vantage M3. 

Blandt de største nyheder i uret er det nye smukke AMOLED-display med touch, som sørger for at samtlige detaljer på displayet fremstår knivskarpt.

Sportsuret er ligeledes blevet udstyret med offline topografiske kort og Multiband-GPS, som holder dig på rette spor, uanset hvor du befinder dig. I den forbindelse kommer Vantage M3 med forudinstallerede kort over Europa og Nordamerika, mens det ligeledes er muligt at downloade kort over andre områder via Polar Flow. Du kan læse meget mere om kort- og navigationsmulighederne længere nede på denne side.

En anden stor nyhed, som har fundet vej til Polar Vantage M3, er muligheden for at foretage en håndledsbaseret EKG-måling. Funktionen er en del af Polars biosensor-teknologi, kaldet Polar Elixir, som ligeledes måler puls, iltmætningen i blodet og din temperatur om natten. Disse funktioner vil ligeledes blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

Med Polar Vantage M3 løbeuret får du:

  • Avancerede træningsfunktioner
  • 150 sportsprofiler
  • Avanceret søvnovervågning
  • Avanceret biosensor-teknologi
  • Avanceret navigation med forudindlæste offline kort
  • Aktivitetsmåler døgnet rundt
  • Vægt på blot 53 gram (med urrem)
  • Batterilevetid: Op til 7 dage som smartwatch og op til 35 timer i træningstilstand
  • Smart-notifikationer
  • Tilslutning via Bluetooth
  • Lommelygte funktion

Polar Vantage M3 fås i farverne Night Black og Greige Sand, som begge er garante for at give et stilrent udtryk, uanset om du benytter uret til hverdag eller i forbindelse med sportsaktiviteter. 

Vantage M3 måler 44 mm i diameter og er udviklet i et design, der både gør uret mindre, tyndere og lettere end Polars topmodeller, Polar Vantage V3 og Polar Grit X2 Pro

Uret er desuden udstyret med en 22 mm silikonerem i størrelsen S-L, hvilket betyder, at remmen passer til håndled med en omkreds på 130-225 mm.

Offline kort og navigation med Polar Vantage M3

Navigationen er blandt de funktioner, der har fået den største overhaling i Polar Vantage M3. Uret har nemlig fået forudindlæste offline kort over hele Europa og Nordamerika, mens det samtidig er muligt at downloade kort over andre områder via Polar Flow. De forudindlæste kort er topografiske, hvilket betyder, at kortene indeholder bygninger, større veje, gader og vandveje, mens der samtidig vil fremgå tynde konturlinjer, der alt sammen medvirker til, at du nemt kan bevare overblikket over området, du befinder dig i.

Polar Vantage M3 er ligeledes udstyret med Multiband-GPS, hvilket gør det muligt for uret at levere en hurtigere og mere nøjagtig GPS-positionering med præcise målinger af hastighed, distance og rutedata, uanset om man befinder sig i et åbent område eller i tæt skovbevoksning. Multiband-GPS’en understøtter nemlig flere frekvensbånd til satellitter, og på den måde kan uret minimere fejl i positioneringen, som ellers kunne forekomme på grund af interferens fra høje bygninger eller træer.

Når du f.eks. gerne vil planlægge en rute til en løbetur eller vandretur, kan du via Komoot planlægge og oprette ruter, som efterfølgende synkroniseres over på Vantage M3. Når du senere begiver dig ud på ruten, vil uret give dig turn-by-turn rutevejledning i realtid, så du aldrig farer vild. Det er ligeledes muligt at uploade ruter med GPX-filer i Polar Flow, som derefter kan synkroniseres over på uret.

På dine planlagte ruter kan du desuden gøre brug af brødkrummer i form af geotaggede markører, så du altid kan se, hvor du har været på kortet.

Polar Vantage M3 sørger altså for, at du altid ved, hvor du er, hvor du er på vej hen og hvordan du kan komme tilbage igen.

Få mere ud af din træning med Polar Vantage M3

Med Polar Vantage M3 kan du løfte din træning til næste niveau. Uret er nemlig blevet spækket med et væld af Polars mest avancerede træningsfunktioner, som kan hjælpe dig med at træne klogere, så du kan blive bedre rustet til at nå dine træningsrelaterede mål.

Vantage M3, som er udstyret med 150 aktivitetsprofiler, kan bl.a. skræddersy en adaptiv løbetræningsplan med udgangspunkt i dit specifikke mål for en distance på henholdsvis 5 km, 10 km, et halvmarathon eller et fuldt marathon. I takt med din løbetræning vil du samtidig blive præsenteret for urets løbeindex, som beregner din maksimale aerobe løbepræstation baseret på din puls og din hastighed på dine løbeture.

I forbindelse med din træning kan du også få stor glæde af FitSpark-funktionen, der giver dig personlige daglige træningsforslag baseret på din fysiske form og træningsparathed. Under dine træningspas vil FuelWise-funktionen, der bedst kan beskrives som en "brændstof-assistent", samtidig hjælpe dig med at indtage den optimale mængde energi på dine lange træningspas, da uret giver dig påmindelser om at indtage både kulhydrater og væske undervejs.

Polar Vantage M3 er ligeledes udstyret med funktionen Training Load Pro, som giver dig indblik i, hvordan træningen belaster din krop. Samtidig analyserer urets Work-Rest Guide din puls under arbejde og under hvile, hvilket uret bruger til at vejlede dig om det optimale tidspunkt til at starte træningen igen. Sidstnævnte funktion er derfor særligt gavnlig under styrketræning, da man her konstant varierer mellem aktivitet og hvile.

Med uret kan man ligeledes lave præstationstests i forbindelse med både løb og cykling, hvilket gør det nemmere at følge sin formmæssige udvikling og på den måde sikre, at man træner i de rigtige effekt- og pulszoner. I samspil med Recovery Pro-funktionen vil Vantage M3 hjælpe dig med at undgå overtræning, reducere risikoen for skader og optimere restitueringsfasen.

Efter et hårdt træningspas eller når der blot har været meget at se til i dagligdagen, kan mange af os have brug for at komme helt ned i gear. Til dette kan du anvende urets Serene-funktion, der kan hjælpe dig med at slappe af i både krop og sind med guidede vejrtrækningsøvelser. 

Få værdifuld indsigt i din sundhed

Med tilføjelsen af Polar Elixir-teknologien tilgængeliggøres en masse yderst interessante biomålinger, som kan give et værdifuldt indblik i data vedrørende din søvn, restitution og generelle sundhed. 

Som følge af Polar Elixir-teknologien er Vantage M3 først og fremmest i stand til at foretage en EKG-måling direkte på håndleddet. Det betyder altså, at uret kan aflæse dit hjertes elektriske signaler og derved lave et hjertediagram. Mens Vantage M3 laver EKG-målingen registrerer den samtidig gennemsnitspuls, pulsvariation og intervallerne mellem hjerteslagene. Historikken for resultaterne af EKG-målinger kan ses i Polar Flow app’en, hvor du kan følge med i udviklingen af resultaterne.

Øvrige biomålinger, som kan uret foretage, er iltmætning i blodet, optisk pulsmåling og en måling af hudtemperatur om natten. Disse funktionerne kan bl.a. bruges til at få større indsigt i din sundhed og til at analysere, hvordan din krop reagerer på træning over tid.

Polar Vantage M3 er desuden udstyret med en aktivitetsmåler, der automatisk måler dine skridt, din bevægelse, din puls og forbrændte kalorier døgnet rundt.

Polar Vantage M3 hjælper dig med at optimere din søvn og restitution

Når dagen går på hæld og det er tid til at ramme dynen, vil Vantage M3 fortsat være lysvågen, eftersom uret vil bruge natten på at overvåge din nattesøvn. 

Med funktionen Sleep Plus Stages vil uret automatisk registrere mængden af din søvn og kvaliteten af din søvn. I den forbindelse vil uret vise dig, hvor meget tid du har tilbragt i de forskellige søvnstadier i løbet af natten.

SleepWise-funktionen giver dig samtidig indblik i, hvordan faktorer som søvnunderskud og en uregelmæssig søvnrytme kan påvirke effekten af din søvnkvalitet. Via funktionen kan du altså blive klogere på, hvordan din søvnadfærd påvirker dit energiniveau om dagen.

Over natten vil Polar Vantage M3 ligeledes måle din restitution ved hjælp af funktionen Nightly Recharge. Målingen baseres på din søvnkvalitet og hvordan dit autonome nervesystem slapper af i løbet af natten. På baggrund af målinger vil funktionen give dig tips til at forbedre din søvn og træning.

Details

Generelt:

  • Fysisk størrelse: 44,7 x 44,7 x 12,2 mm
  • Vægt (med urrem): 53 gram
  • 1,28” AMOLED Touchskærm
  • Gorilla Glass 3
  • Skærmopløsning: 416 x 416 px
  • Urkrans og knapper af rustfrit stål
  • Lagerplads: 32GB
  • Bluetooth 5.1
  • Batterilevetid: Op til 7 dage som smartwatch og op til 35 timer i træningstilstand
  • Vandtæthed: WR50
  • Lyssensor
  • Lommelygte funktion

Smart-funktioner:

  • Musikkontrol
  • Smart-notifikationer
  • Vejrudsigt
  • Brugerdefinérbare widgets

Søvn og restitution:

  • Nightly Recharge
  • Sleep Plus Stages
  • SleepWise
  • Nightly Skin Temperature
  • Recovery Pro

Træning:

  • 150 sportsprofiler
  • Training Load Pro
  • Energikilder
  • Håndledsbaseret løbeeffekt
  • Løbeindex
  • FitSpark
  • FuelWise
  • Stemmevejledning
  • Work-Rest Guide

Aktivitet og Wellness:

  • Aktivitetsmåler døgnet rundt
  • Optisk pulsmåler
  • Serene

Tests:

  • Restitutionstest for ben
  • Fitnesstest
  • Præstationstest
  • Ortostatisk test
  • Løbetest
  • Cykeltest
  • Gåtest
  • Håndledsbaseret EKG-måling
  • SpO2 iltmætning i blodet

Outdoor:

  • Multiband-GPS
  • Fuld GNSS
  • Offline kort
  • Track Back
  • Turn-by-Turn vejledning via Koomot
  • Hill Splitter
  • Rute og stigningsprofiler
  • Rutevejledning
  • Tilbage til start
  • Vertikal hastighed
  • Opstigningshastighed (VAM)
  • Brødkrummespor
  • Kompass
  • Accelerometer
  • Barometer
  • Højdemåler
Details
  • Polar Vantage M3 i valgt farve
  • 22 mm S-L silikonerem
  • Polar Charge 2.0 USB-C ladekabel
Skriv din egen anmeldelse
Du bedømmer:Polar Vantage M3
Din bedømmelse