I kassen medfølger:
- Garmin Forerunner 965 i valgt farve
- USB-C opladningskabel
Garmin Forerunner 965 er Garmins topmodel indenfor multisportsure og løbeure i Garmin Forerunner-serien til den seriøse løber eller triatlet. Uret er spækket med avancerede træningsfunktioner , fysiologiske målinger og mulighed for at planlægge automatiske træningsprogrammer direkte på uret. Det hele er pakket ind i et lækkert design med en krystalklar touch AMOLED skærm og en bezel i titanium.
Garmin Forerunner 965 er afløser for den forrige topmodel, Forerunner 955. De største forbedringer sammenlignet med den tidligere version, ser man på displayet, som er den helt nye og imponerende AMOLED type, som er et meget klart og flot touchdisplay med masser farver. Se længere nede en komplet liste over nye funktioner og forbedringer.
Garmin Forerunner 965 har faktisk de samme funktioner som Garmin Fenix 7 og Epix 2. Derudover har uret fået en række nye funktioner, som endnu ikke findes i Fenix 7-seiren, eksempelvis indbygget løbewattmåler direkte på håndleddet. Forerunner 965 er bare pakket ind i et lettere og lidt mindre design, som egner sig bedre til elliteløbere og triatleter.
Få 4 års garanti ekslusivt hos Pulsure.dk
Som noget eksklusivt hos Pulsure.dk tilbyder vi 4 års garanti på dette produkt, i stedet for de 2 år som er standard for kun DKK 249,-
De to års ekstra garanti tilbyddes i samarbejde med Tryg Forsikring, og dækker de samme fejl og defekter som den oprindelige toårige garanti på produktet.
Nye funktioner og forbedringer i Forerunner 965 sammenlignet med Forerunner 955:
- AMOLED display med touch
- Bezel i titanium (urkrans)
- Håndledsbaseret løbewattmåler
- Håndledsbaseret Running Dynamics
- Akut/kronisk træningsbelastning
Det første man lægger mærke til på Garmin Forerunner 265 er det utroligt flotte AMOLED display. Det er en stor forbedring sammenlignet med tidligere modeller, at uret nu har fået samme type display som på bl.a. Garmin Epix 2.
Derudover er der også sket forbedringer på designet, hvor Forerunner 965 har fået en urkrans i titanium, så uret ikke ser så "plastic" agtigt ud, som andre Forerunner-ure godt kan komme til.
Sidst men ikke mindst har Garmin knækket koden til at få integreret både løbewattmåler og Running Dynamics data direkte i uret, uden man behøver at have pulsbælte eller andet tilbehør på.
Med Garmin Forerunner 965 får du
Udover de nye funktioner og forbedring i Forerunner 965, får man også alle de fede features og funktioner, som gjorde forgængeren til et meget populært ur til triatlon og løb. Se blot herunder, hvad du får i Forerunner 965:
- Indlæst kort og navigation
- Registrering af uheld og livetracking
- Aktivitetsmåler med søvnovervågning
- Tracking af stress, body battery og kropsalder
- +30 aktivitetsprofiler, herunder triatlon, løb, cykling, fitness, svømning
- Morgenrapport - opsumering af søvn, restitution, træningsforslag, HRV osv.
- Batterilevetid på 23 dage som smartwatch og 31 timer med GPS
- Multiband-GPS
- Barometrisk højdemåler
- HRV måling (pulsvariabilitet)
- Race widget - træningstips, foreslået workout og beregning af sluttid på dit næste løb
- Garmin Pay - kontaktløs betaling
- Træningsstatus - overblik over effekten af din træning
- Træningsbelastning - planlæg din træning efter den optimale belastning
- Indbygget musikafspiller med Spotify og MP3-filer
- Garmin Coach træningsprogrammer til løb og cykling
Som ovenstående liste antyder, har Forerunner 965 masser af de mest avancerede træningsfunktioner, som ellers kun findes i de dyreste topmodeller fra Garmin.
Garmin Forerunner 965 vs. Forerunner 265
Garmin Forerunner 965 er blevet lanceret samtidig med et andet Garmin Forerunner-ur, som er en tand billigere - nemlig Forerunner 265. Umiddelbart ligner urene hinanden meget, men der er alligevel en række forskelle på de to ure, som retfærdiggør prisforskellen. Se dem alle herunder:
|
Garmin Forerunner 965 |
Garmin Forerunner 265 |
Display størrelse |
1,4" 454x454 pixel |
1,3" 416x416 pixel |
Bezel materiale |
Titanium |
Polymer |
Fysisk størrelse |
47x47x13 mm. |
46x46x13 mm. |
Vægt |
52 gram |
46 gram |
Hukommelse |
32 GB |
16 GB |
Kort og navigation |
Ja |
Nej |
Måling af udholdenhed |
Ja |
Nej |
Akut/kronisk træningsbelastning |
Ja |
Nej |
De største og mest synlige forskelle på de Forerunner 965 og Forerunner 265 er, at Forerunner 965 har et lidt større display, en flottere titanium-urkrans samt fuldt indlæst kort i farver og navigation direkte på uret.
Garmin Forerunner 965 er din personlige træner på håndleddet
Real-time udholdenhed er en af de fedeste og mest brugbare nye træningsfunktioner vi længe har set! Real-time udholdenhed fortæller dig hele tiden, hvor meget energi, du har tilbage i tanken, og hvor lang tid, du vil kunne opretholde din nuværende hastighed ved enten løb eller cykling.
Du får vigtig information omkring, hvor meget "benzin" du har tilbage i tanken, og hvor lang tid, du kan holde til at yde over din syregrænse. Sætter du farten op, vil du kunne se, at benzintanken bliver mindre, og du har færre kilometer tilbage, men sætter du farten ned kan du faktisk genopbygge noget udholdenhed og øge den resterende distance.
Noget af det Garmin har arbejdet mest på de seneste år er evnen til oprette effektive personlige træningsprogrammer og foreslå daglige træningspas baseret på form, træningshistorik, restitution, styrker og svagheder samt en række andre fysiske parametre.
Garmin Forerunner 965 har fået indbygget alle disse fede teknologier, og fungerer altså i praksis som din helt egen personlige træner.
Uret er i stand til at tracke HRV (pulsvariabilitet), som er forskellen i frekvensen mellem hvert hjerteslag. Dette er særdeles værdifuld information, og kan bruges til at beregne en masse data omkring restitution, helbred, stress, træningsparathed og generel velvære.
Sammen med information omkring, VO2max, form, træningshistorik, målsætning. søvn osv. kan uret komme med daglige intelligente træningsforslag. Træningsforslagene er konkrete træningspas med intervaller, tempo og zoner specifikt angivet, så de passer til dit niveau. Følger man alle træningsforslagene, er man utroligt godt på vej mod at blive en bedre og mere komplet løber.
Med funktionen Træningsparathed får man en score på, hvor klar kroppen er til træning. Træningsparatheden er beregnet ud fra søvnkvalitet, restitution, træningsbelastning og HRV-status (pulsvariabilitet).
Benytter man Garmin Coach funktionen, kan man få uret til at lave et træningsprogram op mod et bestemt mål, så man er helt sikker på at stå i så god form som muligt på løbsdagen.
Indbygget wattmåler til løb
Garmin Forerunner 265 og Forerunner 965 er de første Garmin ure, som har fået indbygget løbewattmåler og Running Dynamics direkte i håndleddet, uden man behøver at have pulsbælte eller andet tilbehør på.
En løbewattmåler fungerer i princippet på samme måde, som man kender det fra wattmålere til cykling. Uret fortæller, hvor hårdt kroppen arbejder - altså hvor stor en effekt man sender ned i asfalten. Watt er på mange parametre et bedre træningsværktøj end puls og pace, da man med watt ikke skal tage højde for vind, vejr, stigning, træthed, tidspunkt på dagen osv. som man skal med puls. 200 watt er altid 200 watt, uanset om man er træt, frisk eller lige har spist.
Derfor er watt genialt til at træne intervaller i de rigtige zoner hver gang, og til at måle, om man reelt set bliver en bedre løber.
Smartwatch, aktivitetsmåler og sportsur i ét
Garmin Forerunner 965 har værdifulde funktioner, som kan komme til gavn døgnet rundt. Når man ikke træner, fungerer uret som hverdagsur, smartwatch og aktivitetsmåler.
Uret giver en masse spændende indsigter i dit daglige aktivitetsniveau, helbred og velvære.
Med den nye avancerede søvnovervågning får man hver dag en sleep score. Det er et tal fra 0 til 100, som angiver kvaliteten af din søvn med udgangspunkt i puls, søvnstadier, stress, åndedræt og iltmætning i blodet.
Når man sover måler uret og HRV (pulsvariabilitet). Det er et udtryk for forskellen i frekvensen mellem hvert hjerteslag, og jo højere den er, des bedre er det. HRV fortæller noget om, hvor restitueret og frisk man er, samt hvor god fysisk form, man er i.
Med Forerunner 965 kan du få et Healt Snapshot (øjebliksbillede af sundhed). Det er en to-minutters måling af forskellige fysiologiske parametre som puls, pulsvariabilitet, åndedræt og iltmætning i blodet. Dette giver et godt overblik over din krops fysiske status, træningsparathed og restitution.
Med Body Battery fortæller døgnet rundt om kroppens energiniveau på en skala fra 0 til 100. Tallet daler i løbet af dagen, og lades op igen, når man restituerer og sover. Body battery kan bruges til at se, hvor oplagt og træningsparat man er.
På samme måde, måler uret Stress på en skala fra 0 til 100.
Udover disse innovative og spændende indsigter, måler Forerunner 965 også de mere gængse daglige aktivitetsdata som antal skridt, kalorieforbrug, distance og hvor mange etager man har gået.
Musikafspiller med Spotify
Garmin Forerunner 965 har indbygget musikafspiller med plads til over 2000 sange.
Man kan synkronisere sine offline playlister fra streamingtjenesterne Spotify og Deezer, eller man kan ligge MP3 filer direkte ind på uret. Uret er kompatibelt med alle Bluetooth headset - se vores udvalg HER.
(© Pulsure.dk 2023)