BEMÆRK: TELFONTIDER I UGE 29 og 30: 10.00-15.00 - Torsdag til 18.00
Vi har kun få på telefonen, så send gerne en e-mail på salg@pulsure.dk

Trustpilot

7328 anmeldelser på TrustPilot

Support & kundeservice: 76748074
E-Mærke Logo

TomTom Runner 3 Cardio

Vælg variant for at se lagerstatus

GPS ur med optisk håndledspuls til både løb, cykling og spinning med indbygget aktivitetsmåler.

1.398,00 DKK

999,00 DKK

Vejl. Udsalgspris 1.499,00 DKK


Vælg variant for at se lagerstatus

* Påkrævede felter

999,00 DKK

1.398,00 DKK

  • Detaljer

    TomTom Runner 3 Cardio med håndledspuls er en viderudvikling af den populære TomTom Runner 2 Cardio, og ønsker man et simpelt GPS løbeur med optisk pulsmåling til en overordentlig fornuftig pris, så er TomTom Runner 3 Cardio et oplagt valg

    Runner 3 Cardio er et gedigent GPS-løbeur med en masse gode funktioner til dig der ikke ønsker pulsmåling med brystbælte , men alligevel gerne vil have den vigtige pulsmåling med i træningen.

    To størrelser
    Cardio modellen af TomTom Runner 3  fås i to størrelser/farver til hhv. kvinder og mænd.  Dark Pink/Orange  og Black/Green er damestørrelserne (121-172 mm. omkreds), mens Black/Green er det eneste ur i herrestørrelsen (143 til 201 mm. håndleds omkreds). Man kan vælger den ønskede størrelse og farve øverst på siden.

    Bemærk venligst at denne udgave af Runner 3 ikke har mulighed for musikafspilning - ønsker du dette, skal du kigge på "Cardio Music udgaven" i Runner3-serien.

    Generelt om TomTom Runner 3

    Optisk pulsmåling i håndleddet.
    Som navnet også antyder er der i TomTom Runner 3 Cardio indbygget optisk pulsmåler, hvilket giver adgang til pulsmåling på lige fod med det traditionelle pulsbælte. Du får pulsmåling, kalorieforbrænding m.m og  skal ikke have et pulsbælte omkring brystet og skal dermed kun bruge uret når du træner. 

    Data fra træningen kan efterfølgende tilgås i urets menu eller genenmses i TomTom MySports programmet. 

    Ren praktisk fungere optisk pulsmåling i håndleddet ved at en række dioder sender et stærkt lys gennem huden, hvor disse dioder her kan aflæse blodgennemstrømningen i huden og på den måde fastslå hvilken puls man træner med. Har man meget behårede arme, eller er man meget mørk i huden er optisk pulsmåling ikke en optimal løsning. 

    Rutevisning
    TomTom Runner 3 Cardio kan via "breadcrump" eller "brødkrumme" spor guide dig vej gennem den ønskede rute, og udover du naturligvis kan se den tilbagelagte rute direkte på displayet, så kan der også overføres .GPX filer til uret, således at andres ruter kan løbes. TomTom har ikke deres eget ruteplanlægningsværktøj, men alle de gratis online løberute værktøjer der findes kan eksportere en .GPX fil til uret, så det går nemt og smertefrit.

    Track-Back funktion
    Træner man i ukendt terræn (eller by), så kan uret via brødkrumme visningen og en kompasnål guide dig tilbage til dit udgangspunkt, så man er sikker på aldrig at blive væk for alvor.

    Funktionen skal naturligvis bruges med fornuft, idet man altid skal sørge for at have rigeligt med batteri på uret, hvis man er afhængig af at uret skal guide en tilbage til p-pladsen hvor bilen holder.

    Aktivitetsmåler
    TomTom Runner 3 Cardio urene har indbgget aktivitetsmåler og er baseret på både daglig aktivitet, såvel som én uges aktivitet. Er man atlet og har restitutionsdage, så giver det rigtig god mening, at man måler sit samlede aktivitetsniveau over en hel uge. Uret har også søvnovervågning.

    En træningsmål opsættes gennem TomTom MySports appén, hvortil alle data fra uret også kan overføres og analyseres. Alle data kan sendes videre til andre platforme som fx. Strava, RunKeeper, Endomondo, Garmin Connect o.s.v.

    GPS
    TomTom har altid været kendt for hurtigt og præcist GPS signal - og det er også tilfældet i Runner 3 med håndledspuls, hvor uret benytter sig af den kendte satellit-pre-load funktionen, hvor uret løbende via opkobling til smartphone samler data omkring placering af satelitterne, og dermed på forhånd ved hvor den skal kigge efter satelitterne. Det giver både et lynhurtigt GPS signal, men samtidig også en stabil og præcis hastighed- og distacemåling.

    Uret har selvfølgelig de sædvanligt funktioner som hastighed, pace, gennemsnitsfart, distance osv.

    Multisport
    Selvom TomTom kalder uret for "Runner", indeholder uret også flere forskellige træningsprofiler, herunder både cykling, svømning, styrketræning og en indendørs profil til løb (løbebånd) samt en cykel (spinning) profil. Man kan desuden tilkoble en Bluetooth 4.0 speed- og kadencesensor, således at uret også kan bruges som cykelcomputer.

    Designet
    TomTom har lagt stor vægt på designet idet uret ikke alene er meget let, men også tyndt. Der kan vælges mellem to størrelser (small og large), hvor der i øvrigt er flere farvemuligheder. Remmene til Runner 3 er gjort smallere (Dog kan remme fra TomTom Runner 2 stadig bruges til Runner 3), og samtidigt TomTom Runner 3 serien fået et stort løft rent design-mæssigt - så det syner mere elegant og i langt højere grad animerer til at man bruger uret som hverdagsur.

    En knap betjening
    Betjeningen af uret er gjort så simpel som overhovedet muligt idet uret har kun én knap, hvor alle urets funktion styres gennem intuitive menuer - for de brugere som er trætte af at rode rundt i avancerede menuer hos Garmin, Polar og Suunto, så er TomTom Runner 3 et befriende alternativ, der fungere fantastisk godt.

    Indbygget vibrator
    TomTom Runner 3 med optisk pulsmåler har ligesom forgængeren, også en indbygget vibrationsalarm. Alarmen kan med vibration give besked om omgange, km-tider, træning, pulsalarmer osv - en kæmpe fordel hvis der trænes med musik i ørerne.

    Accelerometer
    TomTom Runner 3 Cardio har indbygget accelerometer der giver en præcis distance og hastighed når der ikke er GPS signal - fx på løbebånd indendørs i vinterhalvåret. Det indbyggede accelerometer kan også give brugeren en præcis løbekadence, således denne kan bruges til at optimere din løbestil.

    Gedigen kvalitet
    TomTom Runner 3 Cardio er designet og konstrueret til at blive brugt i alt slags vejr - også i det danske efterår og vinter. Uret er vandtæt til 50m/5 ATM og kan holde batteri i op til 11 timer på én opladning ved brug af urets GPS. Bruges uret alene som almindeligt armbåndsur, kan uret holde strøm i op til 3 uger, med samtidig brug af aktivitetsmåleren.

    Bluetooth Smart
    Den nye protokol for datatransmission i trådløse enheder er Bluetooth 4.0 som findes i alle nyere Smartphones fra iPhone, Samsung, Sony, LG, HTC og Huawei. Fordelen ved Bluetooth Smart som det også kaldes, er at det er et meget stærkere signal end fx. ANT+ og andre signaler der tidligere blev brugt til pulsure og lignende. TomTom Runner 3 urene benytter selvfølgelig også dette signal til sammenkobling til fx. pulsbælte og speed- og kadence-sensorer til cykling.

    Dataoverførsel og opladning
    I kassen medfølger en smart lille dock, hvori  uret kan sættes i. Her kan man oploade alle sine data på enten PC eller Mac til både TomTom's eget software eller til mange af de populære løbesider, fx Endomondo. Man kan endvidere også dele sine data på fx Facebook, Twitter eller Google+. Der dog også overføres data trådløst via TomTom MySports App'en (Appstore og Google Play). Det er også med denne dock at uret oplades.

    Vores vurdering
    TomTom Runner 3 Cardio  byder ikke på de store nyheder ift. Runner 2 serien, men de få nye ting der er kommet i uret, samtidig med at priserne er sænket markant, giver helt overordnet set en række rigtig gode produkter, der ift. prisen er svære for konkurrenterne at matche, specielt når man kigger på at uret er med optisk pulsmåling i håndleddet.

    Den lette opsætning og efterfølgende lige så lette og intuitive brug at urene (uanset model) er i en kategori for sig selv. 

    Urene vil være attraktive for de der ikke gider at bøvle med en masse opsætning og avancerede funktioner før uret kan bruges, idet urene som tidligere nævnt er super nemme at gå til med "single button systemet".

    På et marked hvor der kommer flere og flere funktioner i urene, er det dejligt befriende at TomTom med Runner 3 serien har formået at gøre det super simpelt. I denne version af TomTom Runner 3 uret, er det et helt simpelt og letbetjent løbeur med GPS.

    (© Pulsure.dk 2017) 

  • Bedømmelser 8 item(s)

    Intet problem med at anbefale uret til andre
    Jeg har haft Tomtom Runner 3 cardio uret til test i ca. 2 måneder og her er en opsummering af hvordan jeg synes uret er, både i hverdagen og når der dyrkes sport.

    Førstegangsindtrykket da jeg pakkede uret ud var først og fremmest at låse mekanismen på urremmen virkede til at være god og stærk. Jeg har haft andre fitness ure hvor remmen har været ringe sikret som gjorde at, over tid, så kunne uret ikke sidde sikkert fast - hvilket ikke er helt ligegyldigt med et ur hvor det er meningen man skal være aktiv. Efter at have uret på 24/7 siden dag 1 så har jeg dog oplevet op til flere gange hvor remmen hvor tomtom logoet er på er hoppet ud af låsen. Havde logoet måske været magnetisk (og remmen på den anden side ligeså selvfølgelig) så kunne det måske have holdt bedre styr på det. Den anden lås som uret er udstyret med har dog altid reddet uret fra at falde af.

    Hvad angår kablet til opladning af uret så er jeg ikke umiddelbart fan, af flere årsager. 1) man vælger at lave en ny standard. Et nyt kabel hos Tomtom koster 159 kroner. Havde man valgt USB så ville alle hjem med stor sandsynlighed have op til flere af disse liggende. 2) ladestikket virker kringlet og unødigt kompleks. Jeg tror kun det er et spørgsmål om tid før låsemekanismen i kablet knækker under transport.

    Jeg har været i stand til at lave en ikke ubetydelig ridse mit ur, lige nøjagtig hvordan det skete ved jeg ikke, men jeg havde nok forventet et stærkere glas. Rammen som uret sidder i har jeg også fået lavet et hak i. Det er et lidt højere ur end hvad jeg har gået med tidligere hvilket har krævet sine ofre og tilvænning.

    Når det drejer sig om at vise det mest basale såsom tidspunkt og dato så forsøger Tomtom ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Tidspunktet vises med store klare tal og datoen mere diskret i øverste højre hjørne. Det virkede lidt voldsomt til at starte med men efter et par dage så har jeg vænnet mig til det og nu kan jeg ikke forestille mig nogen anden måde det skulle stå på. Jeg kunne godt ønske mig at der var mulighed for tilpasning af urets standard visning som f.eks. flere/forskellige data felter.

    Uret valgte jeg primært pga. puls måler da jeg var meget interesseret i at få målt udviklingen af min hvilepuls og der har uret gjort det godt. Faktisk så logger uret rigtig mange nyttige ting, men det er ting man kun kan se fra sin telefon. Der kunne jeg godt tænke mig muligheden for at få vist lidt af disse ting på uret, men jeg forstår godt at det vil gøre uret mere kompliceret og sikkert også dyrere. Når uret har overført sine data til sin telefon så er tomtom appen til både Android og iPhone fortrinligt bygget op, nem og overskuelig. Dataene som logges er næsten overvældende - men på den gode måde. Et minus ved at synkronisere uret med sin iPhone er at man skal have appen åben men det skal man ikke med Android (har testet begge dele). På en Android telefon er det nok at trykke ned på joysticket hvorefter Android går i gang med at synkronisere. Den funktion på iPhone havde været rar. En andet kritikpunkt er at yderligere data kræver at man logger på Tomtoms hjemmeside. Jeg forstår ikke at alle informationer ikke kan være synlige fra appen af, det er jo ikke fordi at det er 2 forskellige firmaer som laver appen og hjemmesiden.

    Hvad angår nøjagtigheden af urets pulsmåler så var jeg skeptisk. Jeg regnede ikke med at det kunne måle pulsen nøjagtig nok sammenlignet med mit pulsbælte til min Garmin Edge 520 men jeg tog fejl. De gange jeg har tracket mine cykel ture med både uret og cykelcomputeren der har uret været 1 slag under pulsbæltet hvilket er intet mindre end imponerende.

    Tracking af mine cykelture har kostet et par upsere. Når man vælger aktivitet så kommer uret på et tidspunkt og siger "GET GOING" hvilket jeg forstår som at man skal i gang med at træde i pedalerne og når man så 2-3-4 timer senere er færdig så bliver man lidt ked af det når man finder ud af at man skulle trykke en gang mere til højre for at starte selve fitness trackingen. Jeg erkender at jeg ikke har læst manualen, men min holdning er at hvis man gør sit arbejde ordentlig så er en manual kun til nødstilfælde. Uret bør have et intuitiv interface, det får man flere kunder af. For mit vedkommende som cykel motionist så benytter jeg mig af Strava hvilket Tomtom supporterer, dvs. man kan importere sine Tomtom fitness trackings over i Strava, hvilket også er et stort plus. Hvis ikke det var fordi at jeg i forvejen ejede Garmin Edge 520 (selvfølgelig også købt hos Jer :)) så havde jeg med fordel kunne få de samme informationer sendt til Strava med uret alene.

    Batteriets levetid er selvfølgelig individuelt alt efter hvor meget man bruger det. Med mit brugsmønster så kan jeg strække batteriet til at holde 1 uge mellem ladning hvilket er helt OK med mig. Eneste ulempe ved at uret skal lades er at så logger uret ikke ens puls og søvn da jeg antager at man oftest beslutter at lade uret mens man sover. Det er bagsiden af at uret logger så meget, man bliver afhængig af det :)

    Hvad angår joysticket så tror jeg i den grad det er noget som deler vandende. Flere venner og kolleger har rynket på næsen over det. Mest fordi de er til standard knapper som sidder langs urets ramme. Fordelen ved joysticket er, efter min mening, at man nemmere og hurtigere kan navigere rundt i urets menu. Ulempen er at jeg flere gange har kommet til aktivere en fitness track f.eks. når jeg leger med mine børn. Joysticket har, på mit ur, sidder lidt løst så det har tendens til at rasle hvilket jeg ikke synes skal være på et ur til den pris.

    Afslutningsvist vil jeg runde af med at sige at det er rigtig smart at lyset i uret tændes vha. varme. Det er utrolig simpelt men det fungerer rigtig godt. Let tilgang til lyset gør at man bruger det.

    Jeg vil, på trods af mine kritik punkter, ikke have nogle problemer med at anbefale uret til andre.
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 21/08/2017)
    Stilrent og unikt ur som nemt kan bruges til hverdag
    I de seneste fire uger, har jeg haft fornøjelsen af at teste et TomTom Runner 3 Cardio ur for Pulsure.dk. Jeg har benyttet uret flittigt, og overordnet set er jeg er ganske tilfreds med måden, hvorpå uret fungerer som almindeligt ur. Derforuden er urets aktivitetsmåler, der tæller skridt, antal kilometer, kalorier og omfang af søvn i timer og minutter, ganske nyttig og god til at give et hurtigt overblik over det daglige aktivitetsniveau.

    Jeg har hovedsageligt benyttet TomTom Runner 3 Cardio i forbindelse med min daglige golftræning samt løbeture udendørs. Jeg havde store forventninger til pulsuret som hjælpemiddel i forbindelse med min golftræning, da jeg modtog uret, men efter testperioden må jeg erkende, at uret ikke som sådan er nyttigt på golfbanen. Uret viser ganske vist aktivitetsniveauet i form af antal skridt og distance i alt, men pulsmåleren fungerer ikke optimalt i løbet af en runde golf. Årsagen hertil ligger i, at pulsmåleren i uret virker til at være en smule langsommelig, hvorved de hyppige udsving i pulsen under en golfrunde ikke opfanges på optimal vis.
    TomTom Runner 3 Cardio er derimod uret, der passer godt til atleten, der ønsker at finde ud af, hvordan pulsen arbejder i forbindelse med løbe- og gåture. Den indbyggede pulsmåler giver et godt billede af, hvordan pulsen arbejder i forskellige terræner, stigninger osv. Når uret via USB tilkobles en laptop, gives der et bredt overblik over en afsluttet aktivitet; dvs. indeholdende antal forbrændte kalorier, distance i alt, tid pr. kilometer, en grafisk visning af ruten etc.

    I testperioden forekom der et tilbagevendende problem med TomTom Runner 3 Cardio. Fejlen opstod i forbindelse med igangsættelse af en ny aktivitet på uret. Når aktiviteten er igangsat, starter uret med at måle pulsen. Hvis tilfældet er, at man lige er gået hen til motionscentret, hvor aktiviteten ønskes igangsat, kan det forekomme at aktiviteten ikke går i gang, fordi pulsen stadigvæk er høj og svingende. Derfor oplevede jeg op til flere gange, at jeg ventede i 5 minutter på at uret satte i gang, hvorefter jeg måtte opgive og træne uden pulsmåler. Dette er, ifølge mig selv, ikke optimalt, når uret specifikt er differentieret med pulsmåleren til cardio.
    En ting, der fungerer rigtig godt ved TomTom Runner 3 Cardio er, at det hele tiden er muligt at tilgå et ugentligt overblik over de forskellige parametre, som måles løbende på uret. I denne forbindelse er der ligeledes mulighed for at opstille specifikke, personlige mål, eksempelvis i forhold til det daglige antal skridt.

    En dag på TomTom Runner 3 Cardio starter klokken 16:00 og slutter igen dagen efter klokken 16:00. Dette synes jeg personligt ikke fungerer specielt godt, da man ikke har mulighed for at se, hvor mange skridt, man har taget i løbet af en ”officiel dag” fra 00:00 til 23:59. Derimod er fordelen ved at opdele dagene således jo, at uret måler en hel nats søvn, selvom denne er fordelt ud over to ”officielle dage.”
    Udadtil er urets design helt unikt. Det er er stilrent pulsur, der på mange måder adskiller sig fra dens kategori, da øvrige pulsure nemt kommer til at se klodsede ud. Dette betyder, at uret nemt kan bæres til hverdag uden at virke upassende.
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 17/08/2017)
    TomTom Runner 3 er som Pandoras Æske
    Om Udpakning og ”kom i gang med GPS ure”.

    Selve indpakning er et smart og tiltalende design. Pakken indeholder uret på en smart holder. Desuden er der en lille pose med kabel. En lille Quick vejledning, samt en bog som beskriver de forskellige forhold omkring bortskaffelse af uret og andre tekniske forhold. (dette er dog kun læst overfladisk!)
    Jeg er af den type der hurtigt vil i gang med at bruge uret med det samme. Men uret skal først oplades - øv. Hertil medfølger kun et kabel, så PC’en skal startes op først.
    I følge manualen fra Pulsure, skal man gå ind på TomTom.com/123/ for at få de seneste opdateringer til uret. Her skal jeg så først registrerer mig på TomTom hjemmeside!? Jamen, jeg skal bare oplade uret! Nå, men så må jeg det! Processen er tung og er ikke lige til at gå til. Her kunne man godt linke til de korrekte sider for at hjælpe brugeren lettere på vej. Selve opladningsprocessen tager lang tid via pc’en.
    Installering af App til min mobil går derimod nemt.
    Efter et par timer er uret klar til brug. Men så skal jeg lige have skabt forbindelse mellem ur og mobil. Her følger jeg efter bedste evne anvisningen. Men først efter 5 til 6 forsøg lykkede det så endelig.
    Så nu er uret ved at være brugsklar.!!
    Jeg er normalt ikke den, som bliver irriteret over at det tage lidt tid i starten. Men jeg syntes, at denne fremgangsmåde er for tung – og et klart minus fra min side! Det kan gøres meget mere enkelt. Der skal være fokus på at komme i gang med at bruge uret hurtigt! Man skal have en PC og en Mobil for at kunne bruge uret, men processen bør være mere enkel. Opladning via PC’en er heller ikke optimalt! Det bør kunne gøres på anden måde.

    Om GPS Uret.

    Uret er i et smart og lækkert design, med mulighed for at skifte rem. Uret kan let tages ud af remmen, så det kan blive opladet.
    Hvis man ønsker at køre med uret på sin cykel er der mulighed for at købe en holder, som kan monteres på cykelstyret. Super smart løsning, som jeg selv godt kunne bruge. Uret låses fast om håndleddet med et smart klik system – hele 3 steder. En sikker løsning der gør at man ikke taber uret på sin træningstur.
    Uret registrerer hvor mange skridt du har taget de pågældende dag og i ugens løb, samt informerer dig når du har nået dagen mål. Det samme gælder antal forbrændte kalorier og hvor langt du har gået (km). Desuden kan man se hvor lang tid man har sovet. Uret giver rigtig mange informationer ved nogle enkelte klik.
    Uret har et stort display med store tal, som gør det ment at aflæse. Rigtig god løsning. Uret styres fra et firkantet joystick. Dette kan bevæges i fire retninger. Op, ned højre og venstre. Når man vælger en retning på joysticket gå man ind i et nyt niveau. Her vælger man så træningstypen – fx. løb, gang, svømning, cykling på landevej, løbebånd, indendørscykling eller blot alm. stopur. Et tryk til højre så er man inde i fx cykel menuen. Her kan man igen vælge at se på de gamle træningsture, eller man kan opsætte en nye træning.
    Uret fungerer som Pandoras æske med mange muligheder i forskellige niveauer. Det gælder nye træning, se resultater af gamle træning og i ”settings” af uret. Jo mere man prøver de forskellige niveauer, så åbner der sig nye og spændende muligheder. Super fedt og godt koncept.

    Om App

    Når man har fået forbindelse til mobil, kan man synkronisere ur og mobil. Her bliver det så muligt at se endnu flere informationer og kort over hvor man har være på cykeltræning. Her får man også mere information om selve turen i forhold til tidligere ture. Har man fx kørt hurtigere eller om man har slappet lidt for meget af! Man kan se sin hvilepuls og hvor lang tid man har sovet. Appen giver endnu flere informationer men flere niveauer og statistik.
    Der er også mulighed for at oplyse sin vægt og sætte et mål for et ønsket vægttab. Man får oplyst hvor langt man har kørt i år og med hvilken hastighed. Antal skridt, antal Kcal osv.
    Appen har en her og nu info side, der er en slags kalender, som holder styr på de forskellig aktivitet, du har fortaget dig i den aktuelle måned. Statistik siden holder styr på om du er mere eller minder aktiv i forhold til sidste uge/mdr. Under din profil kan du ændre og tilføje nye mål, ændre dine data og andre indstillinger.
    Det er en super enkel og god app der virkelig giver mange informationer til inspiration for den næste aktivitet.

    Om Hjemmeside

    Her får du endnu mere informationen end appen giver.
    Her er der; Nyheder, Aktivitet, Planlægning af rute og sidst er der Fremskridt i form af en kalender, som viser dine aktivister. Også her kan man se statistik på de enkelte aktiviteter.

    Generelt om Uret.

    Et ur som jeg selv gerne vil have og som jeg varmt vil anbefale til andre – uanset sportstype.
    Opbygning med de mange informationsniveauer er som ”Pandoras æske” HELT fantastisk.
    Det eneste minus er, at man skal bruge megen tid på at komme i gang med uret, samt at man skal have rådighed over både PC og mobil. Det er i min verden i overkanten og virker for bøvlet.
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 16/08/2017)
    Super let og brugervenligt løbeur!
    Jeg har været så heldig at få lov at teste TOMTOM Runner. Så meget frem til at modtage uret og ikke mindst at tage det i brug.
    Uret er super nemt at indstille og man får en masse oplysninger/detaljer, som er nemme at overskue. Som motions-løber er det super vigtig, at det ikke er for svært at komme i gang med indstillinger, og det hav af mulighed som uret har.
    Jeg har også brugt uret i forbindelse med cross-træner, og der virker det også godt.
    Det vigtigste for mig, har dog også været, at man har et løbeur med pulsmåler, men i særdeleshed også skridttæller/aktivitetsmåler og antal forbrændte kalorier, hvilket gør at man kan gå med uret hele dagen så man ikke også behøver et aktivitetsur (ekstra ur). Pulsmåleren fungerer rigtig godt og er ret hurtig til at registrere pulsen.
    Det er super, at man ved synkroniseringen udover at få alle de detaljer, som distance og hastighed også får ruten at se på skærmen. Så kan man hele tiden følge med i, om man forbedre sin tid og samtidig se sine stigninger. Jeg har hentet app ned på telefon og det er virkelig genialt - man har meget hurtigt oplysninger på telefonen.
    Uret er meget tyndt og så vejer det absolut ingenting. Virkelig behageligt, at have på. Dog syntes jeg ikke, at funktionskappen er flot og smart, i forhold til designet, ligner lidt en stor klods og derfor bliver uret også en smule ”klodset at se på. Til gengæld er det meget nemt at betjene og en meget nemt at læse på skærmen. Og det svarer hver gang man trykker på ”klodsen” Rammen er noget af det bedste. Den kan indstilles så det sidder helt til håndleddet uden at genere overhovedet under løbeturen.
    Urets GPS er lidt lang tid om at finde signalet så man kan komme i gang med sin løbetur, men til gengæld holder det hele løbeturen og taber ikke signalet undervejs.
    Skærmen er dejlig stor og tydelig at se/læse også under løbeturen.
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 28/07/2017)
    Varm anbefaling af TomTom Runner 3 Cardio til løb og cykling
    De funktioner jeg har brugt mest er løb og cykel samt den indbygget pulsmåler . Når du sætter den på løb måler uret din puls under løbet, samt din hastighed. Det smarte er også at du kan tilføje dine løbe ruter, hvis du løber den samme rute ellers kan alle dine løbe ruter tilføjes, dette skal du gøre ved at tilslutte uret til din pc eller mac. Med det tilhørende usb kabel i TomToms eget program, Hvilke jeg syndes er super smart . Dette kabel/usb stik bruger du også når uret skal oplades. 
    Jeg syndes dog at der mangler at man kan se hvor meget strøm der er tilbage på uret på forsiden ved dato og klokkeslet og ikke kun under de forskellige funktioner.
    Inder du sætter dig op på cyklen så kan uret måler flere ting omkring din cykel tur . Her under din hastighed under turen og der ved den samlede tid, samt gennemsnit hastighed og ved hjælp af disse tal har uret også regnet ud hvor mange kalorier du har for brændt. Uret gemmer altid dine data fra dine aktive dage . Jeg syndes selv at jeg blev overrasket over, hvor meget jeg bevæger mig i løbet af en dag. Da uret ligger afstanden samme af hvor meget du har rørt dig i løbet af dagen og ugen . Så med lidt dagligt løb og cykel ture samt det vi ellers går så kan man hurtigt komme op på 15-30km, om dagen .
    Så hvis du tænker på at købe et puls ur så kan jeg varmt anbefale TomTom runner 3 Cardio fra pulsure.dk
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 28/07/2017)
    Alt i alt et rigtig fint ur
    Første indtryk af uret da jeg åbner for æsken, er at det er godt nok et smart ur, som jeg godt kunne have på hele tiden. Uret sidder perfekt på håndleddet, og er let at tage af og på. Endvidere er det rart at have på, det sidder god, også når man sveder meget. Dog skal man lige sætte det ordentligt fast med remmen, da det ellers godt kan gå op. Farvekombinationen er ok, grøn og sort, mest sort, men det går.
    Uret er let at finde ud af. Det giver sig selv når man anvender det, hvilke knapper man skal bruge, og hvordan man får funktionen frem. (Jeg havde ikke læst brugsanvisningen inden brug) Uret er nemt at håndtere, man skifter nemt mellem de forskellige funktioner, fra løb til cykling, til fitness center. Endvidere er det let at indstille til netop mig, min vægt, højde osv. Det giver en god beregning, med hensyn til kalorieforbrug, som også er et af urets gode sider. Man kan nemt gå ind på historikken og se længde, tid, kalorieforbrug mm. En god detalje ved uret, er at man kan se på skærmen uden at skulle finde sine læsebriller frem hver gang :O) Det er også smart med lyset i mørket, man holder bare over uret, og vupti oplyser det i mørket. En detalje jeg kunne ønske mig, var omgangstider i historikken, således man kan se sit løbs km tider, for hver km. Det kommer selvfølgelig frem undervejs, men bagefter mangler det.
    Uret indeholder mange funktioner, så det er let at anvende det, og tilpasse det den aktivitet, man nu skal i gang med. Det giver et tilpasset overblik, således man nemt kan se og måle specifikt på dagens motion, uanset om det er løb, cykling, motionscenter eller bare en gå tur.
    Uret kom en tur med på cykeltur over Alperne, hvilket det klarede rigtigt fint. Det talte km efter km, og puls, og her levede det fuldt op til forventninger for et løbe ur på cykeltur. Det havde aldrig problem med at holde strøm eller holde signalet, og det var i brug med GPS fra morgen til aften.
    Selve uret holder fint strøm i flere dage, til trods for GPS er slået til. En lille ulempe ved uret, er at det er en smule langsomt at finde satellit signalet, men når så det er fundet, er der ingen problemer med at beholde det.
    Alt i alt er det er rigtigt fint ur, med fine funktioner, og en pris hvor alle kan være med. Et let løbe ur, som sidder godt, er let at læse og finde ud af. Et ur man sagtens kan anvende hele tiden, da det ser godt ud på armen.
    Det får 4 stjerner ud af 5, den sidste stjerne mangler, pga omgangstider mangler i historikken, og skulle man virkelig ønske sig en detalje mere, så ville en højdemeter måler være luksus.
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 28/07/2017)
    Anmeldelse af TomTom Runner 3 Cardio
    Generel vurdering
    Uret er nemt at betjene og har en fin batteritid og jeg har kunne nøjes med at lade den op ca. 2 gange i ugen. Det har mange funktioner og fungerer til stort set alt slags sport.
    Uret er rart at have på og er ikke så klodset, som mange andre sportsure kan være.
    Det er motiverende at holde øje med, om man når de mål man ar sat i forhold til træning og skridt. Det kunne dog være fint, hvis aktivitetstrackeren, som nogle andre ure, minde en om, når man har siddet stille for længe, så man lige bliver mindet om, at man skal i gang.
    Den tilhørende app er dog ikke helt så nem at navigere rundt i.

    Træning
    Jeg har primært brugt uret til styrketræning, spinning, svømning og cykling. Fordelen ved dette ur, er at man hele tiden har det på og derfor ikke glemmer at få tracket sin træning. Det er nemt og uret er bogstavlig talt hele tiden lige ved hånden.
    Uret er rigtig godt til f.eks. spinning, hvor man, uden et pulsbælte, hele tiden kan holde øje med sin puls og dermed presse sig selv til det yderste.
    Ved svømning kan uret måle antal baner man har svømmet og man er fri for selv at tælle hvor langt man er nået, men kan koncentrere sig om, at give den fuld gas.
    Jeg har nogle gange forsøgt at bruge uret til udendørs cykling, men jeg har desværre ikke haft held med det endnu, da uret ikke har kunne finde satellitter.
    Uret er også godt til lange gåture, hvor den måler både antal skridt og distance.
    Generelt er det meget motiverende at have uret – både for at få træning, men også i forhold til at yde sit bedste når man er i gang. Man kan hele tiden konkurrere med sig selv i forhold til tidligere tider og resultater.


    Fordele
    - Nem at betjene – manualen er næsten unødvendig
    - Batteritiden
    - Pulsmåler i håndleddet
    - Størrelsen og designet

    Ulemper
    - Ikke nemt for uret at finde satellitter ved udendørs løb og cykling
    - App’en er ikke så brugervenlig
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 16/07/2017)
    Godt og brugervenligt ur med gode funktioner
    Godt og brugervenligt ur med gode funktioner
    Lidt om mig selv. Er 26 år gammel og har løbet rigtig meget de sidste 5 år. Har tidligere løbet med Garmin forcerunner 110 og TomTom multisport cardio som jeg var rigtig glad for. Bruger uret til cykling, løb og svømning.

    Selve uret.
    Har et dejligt design, som sidder godt på håndleddet - virker ikke så klodset, som nogle ure kan virke. Uret er super nemt at betjene, og med pulsure.dk’s danske brugervejledning går der ikke mange minutter, før man er klar til en tur i skoven.

    Funktionerne.
    Uret minder på mange måder om multisport cardio, som har alle de funktioner man bruger på løbeturen, intervaller mm. Pulsmålingen i håndleddet gør det nemt at løbe efter puls. En ny funktion er, at man ud fra indbygget kompas kan se sin rute på uret, eller man kan finde hjem til start, hvilket er super fedt. Derudover er der aktivitetsmåler med skridttæller, kalorietælling mm, som er en fed funktion i forhold til dagligdags forbrug.
    Uret kan både bruges til løb, cykling, svømning samt andre funktioner i motionscentret (som jeg ikke har testet det i) præcist alle steder og fungerer super.

    Forbedringer:
    Kunne godt ønske en funktion til Triathlon - må kunne laves smart på en eller anden måde
    Gps tracking i svømning. Fungerer fint når man svømmer baner, men savner en openwater funktion

    Fedt ur til en super skarp pris. Kan helt sikkert anbefales
    4,5 stjerner af 5
    Bedømmelse
    Review by / (Indsendt den 13/07/2017)

    Indsend din bedømmelse

    Du anmelder: TomTom Runner 3 Cardio

    Hvordan vurderer du produktet? *

    Bedømmelse
  • Detaljer

    Træningsfunktioner:

    • Vælg mellem km/t eller Miles pr. hour 
    • Intervaltræning
    • Pacehastighed (min pr. km)
    • Gennemsnitspace (min pr. km)
    • Træningstid
    • Automatiske mellemtider 
    • Manuel mellemtid 
    • Kalorieforbrænding 
    • Optisk Pulsmåling i håndled
    • Samlet distance
    • Løbekadence
    • Hastighed/Distance uden GPS fix
    • Grafisk træningspartner

    GPS-Funktioner

    • Pre-Load af satellit positioner (Hurtigt GPS-Fix)
    • Rutevisning på display (Brødkrumme visning)
    • Understøtter .GPX filer
    • Track-Back funktion (Brødkrumme + kompas visning)
    • GPS baseret kompas
    • 11 Timers batteritid med GPS aktiveret

    Aktivitetsmåler:

    • Skridttæller
    • Kalorietæller
    • Søvnovervågning
    • Uge mål
    • Daglige mål 
    • Grafisk visning 

    PC-Funktioner:

    • Se rute på Google Earth
    • Træningsdagbog
    • Del din træning på Endomondo, Facebook og Twitter
    • Planlæg din træning via app eller PC
    • TomTom MySports app

    Ur: 

    • 12/24 timers ur
    • Dato
    • Batteriindikator
    • Display: 144x168 pixels
    • Vægt: 50g
    • Vandtæt: 50m/5ATM
    • Batteritid med GPS aktiveret: 11 timer
    • Batteritid uden GPS aktiveret: 14 dage
    • Baggrundslys
    • GPS: GPS & Glonass
    • QuickGPSfix
    • Remlængde: 121-201mm (Afhængig af størrelse)

    (© Pulsure.dk 2016)

    SKU: 1RK0.001.00-kon – EAN: 0636926084833
  • Detaljer

    • 1 Stk. TomTom Runner 3 Cardio  i valgt farve/størrelse
    • 1 Stk. Opladnings/PC Dock
    • Tryk Dansk brugervejledning (Kun hos Pulsure.dk)
    • Dansk support/Hotline
    (© Pulsure.dk 2016)