Svømmeure
Hvad kan et svømmeur?
Svømmeure har mange forskellige funktioner, som både er nyttige for dig, som svømmer for sjov på hobbyniveau og for dig, som er en erfaren svømmer.
Få overblik over dine fremskridt med et svømmeur
Med et svømmeur kan du holde styr på den distance, du har svømmet. Du kan desuden følge med i, hvor hurtigt du har svømmet, hvor mange svømmetag du har taget og sågar hvilken type svømmetag. Du får med andre ord al den information om din svømning, du overhovedet kan forestille dig. Dermed kan du holde nøje styr på, om du forbedrer dig og hvilke fremskridt du gør dig.
Indstil dine personlige træningssessioner med et Garmin svømmeur
Med et ur fra fx Garmin, kan du også indstille dine træningssessioner direkte på uret. Du kan fx opsætte tempoalarmer, logge øvelser og indstille specifikke svømmefunktioner og intervaller. På den måde kan du tilrettelægge din egen træning på en nem og hurtig måde. Vores svømmeure er desuden så intelligente, at de automatisk stopper, når du stopper, hvis du fx har sat uret til at tage tid.
Med et Garmin svømmeur, som fx Garmin Swim 2, kan du med andre ord træne som en professionel. Du kan bl.a. teste dig selv ved hjælp af urets indbyggede Critical Swim Speed-funktion, hvor uret laver en test af din optimale pacehastighed.
Svømmeur fra Garmin med avanceret pulsmåling
Alle vores ure fra Garmin har naturligvis også indbygget pulsmåling, så du kan måle og se din puls direkte på dit håndled. Der er dog ikke blot tale om en helt almindelig pulsmåler, men derimod om en optisk pulsmåler hvor uret måler blodgennemstrømningen i håndleddet og på den måde fastlægger pulsen. Det giver en langt mere præcis måling. Ved at vide præcis hvad din puls er, får du et bedre grundlag for at optimere planlægningen af din svømmetræning.
Hvis du svømmer i åbent vand med våddragt, kan du tilslutte dit Garmin svømmeur til et Garmin HRM-Swim, Garmin-HRM-Tri, Garmin HRM-Pro eller Garmin HRM-Pro Plus pulsbælte, som sender pulsdata direkte til uret.
Svømmeur med indbygget GPS
Vores svømmeure fra Garmin har indbygget GPS, så du får en præcis måling af både din hastighed og din distance, uanset om du svømmer i en sø, flod, pool, svømmehal eller i havet. Du kan derudover også se både gennemsnitspace og pace på den sidste banelængde, hvis du fx svømmer i en pool.
Et svømmeur med GPS er særligt velegnet til dig, som er tilhænger af OW-svømning (Open Water-svømning).
Hvem har gavn af et svømmeur?
Svømmeure kan bruges til alle typer svømning – uanset om du svømmer i åbent vand, i svømmehallen eller noget helt tredje. Svømmeure er desuden nyttige uanset hvilket niveau, du svømmer på. Selvom de ure, du finder hos Pulsure, er meget avancerede, er der ingen der siger, at du nødvendigvis skal anvende alle funktionerne.
Et svømmeur kan med andre ord både bruges af dig, der dyrker intensiv svømmetræning, og af dig, der blot nyder at hoppe i poolen med dine børn, når I er på sommerferie i Spanien.
Det smarte ved de svømmeure, som du finder hos os, er, at de er meget brugervenlige og intuitive at anvende. Kort sagt behøver du ikke være IT-ekspert, for at anvende urene i vores sortiment. Skulle det alligevel knibe med at finde rundt i alle urets mange funktioner, findes der et væld af brugermanualer og videoer på nettet. Du er naturligvis også altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til et af vores mange ure.