Garmin Enduro Titanium - Spar 2300,-  - KLIK HER
OBS: Begrænset antal!

Cykelinteresseret medarbejder til salg, service og håndtering af hometrainere

Oprettet: 4. maj 2022

Ansøgningsfrist: 15. juni 2022

Ansættelsesdato: 1. august 2022


Vi søger cykelinteresseret medarbejder til salg, service og håndtering af hometrainere

Hos Pulsure.dk er vi Danmarks største forhandler af hometrainere til indendørs cykling. Til at hjælpe med at beholde den position søger vi en rigtig cykelnørd, som vil få ansvaret for alt, som har med hometrainere at gøre – lige fra salg og vejledning til afsendelse af varer og efterfølgende service.

Hometrainere har været den hurtigst voksende produktkategori hos Pulsure.dk de seneste par år, og vi ser frem imod en stadig stigende interesse for indendørs cykling og Zwift. Derfor mangler vi en fuldtidsmedarbejder som vil få det primære ansvar for hele vores hometrainer-afdeling, herunder vores fysiske E-Cycling Lab showroom og testcenter.
Det er en fuldtidsstilling med arbejdstid mellem kl. 8 og kl. 18, mandag til fredag.
Første arbejdsdag vil være 1. august 2022.

Hvad skal du lave?

  • Salg og vejledning om hometrainere i vores showroom, på tlf. og mail

  • Håndtere reklamationer i samarbejde med vores leverandører

  • Montere kassetter på hometrainere

  • Pakke og afsende hometrainere fra vores lager

  • Fakturere ordrer fra IT-system

  • Købe hometrainere og tilbehør ind hos leverandører

  • Udvikle og hjælpe med at markedsføre vores e-cycling lab

Du vil få det primære ansvar for alt som har med hometrainere at gøre. Lige fra varerne kommer ind på vores lager, til de skal sælges og efterfølgende ydes service på.

Hvem er du?

  • Du har en stor interesse og viden omkring cykling og cykeludstyr

  • Du har selv erfaring med hometrainere og kender lidt til Zwift eller andre virtuelle cykelplatforme

  • Du kan skifte en kassette og justere gear på en cykel

  • Du er fysisk stærk, da jobbet indebærer mange tunge løft

  • Du er venlig og velformuleret både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

  • Du er serviceminded og gør alt for at give kunden en god oplevelse

Vores hjerter banker for sport, træning og god kundeservice. Der er derfor vigtigt, at du er klar til at yde en service i verdensklasse overfor vores kunder, uanset om du møder dem i vores E-Cycling Lab eller på telefon og e-mail.

Du vil være husets ”hometrainer-ekspert”, så det er en fordel, hvis du allerede har personlig erfaring med e-cycling og hometrainere i forvejen.

Det kræver en portion teknisk viden om cykeludstyr for at få en hometrainer til at køre perfekt sammen med cyklen hver eneste gang. Derfor er det en fordel, hvis du er vant til at skrue på cykler, og du kan som minimum skifte en kassette.

Hvad tilbyder vi dig?
Pulsure.dk er en veletableret virksomhed med en solid position på markedet, men agerer alligevel hurtigt og fleksibelt som et start-up.

Du vil få ansvaret for alt, som har med hometrainere at gøre, og har således mulighed for at præge din egen stilling og virksomhedens fremtid fra første dag.

Du bliver del af en virksomhed med en uformel omgangstone og en venlig og humoristisk stemning. Vil tilbyder en fleksibel hverdag med gode og hjælpsomme kollegaer, mulighed for at tage ansvar for egne opgaver, altid højt humør og løn efter kvalifikationer.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi kalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

 

Kørekort:
B

Ansøgning
Søg via e-mail: job@pulsure.dk.

 

Kontaktperson
Kundeservicechef
Søren Sefeld
Hovednummer: 76748074
Email: soren@pulsure.dk