Anmeldelser på Trustpilot
Garmin Instinct 3-serien
Garmin Instinct 3-serien
Garmin Instinct 3-serien

Garmin Instinct 3-serien

Garmin startede 2025 ud med et brag, da de i januar lancerede Garmin Instinct 3-serien, som består af fire forskellige versioner af nye særdeles robuste og hårdføre multisportsure. 

Ligesom det var tilfældet med Fenix 8-serien, så har Garmin også i denne forbindelse udviklet en AMOLED-version og en Solar-version. Derudover kommer begge versioner i to forskellige størrelser - nemlig 45 mm og 50 mm.

Længere nede på denne side kan du læse meget mere om den nye Garmin Instinct 3-serie og blive klogere på nye funktioner og forbedringer sammenlignet med tidligere versioner.

4 varer

Stigende orden
pr. side

4 varer

Stigende orden
pr. side

Hvad er nyt i Garmin Instinct 3-serien?

Den nye generation af Instinct ure er efterfølgere til urene i Garmin Instinct 2-serien, som også bestod af et udvalg af ure med indbygget soloplader i displayet. Derfor er det uden tvivl muligheden for at vælge mellem en Solar-version og en AMOLED-version, der repræsenterer den absolut største nyhed i Garmin Instinct 3-serien.

Foruden en AMOLED-version, er Garmin Instinct 3-urene ligeledes blevet opgraderet med en række nye funktioner. Se listen over nye funktioner og forbedringer herunder:

  • Nyt AMOLED-display (Kun i AMOLED-versionen)
  • Ny og forbedret soloplader (Kun i Solar-versionen)
  • Garmin Share
  • Garmin Messenger
  • Træningsbelastning
  • Søvncoach
  • Registrering af lur
  • Styrketræningsanimationer (kun AMOLED-version)

Mens træningsbelastning, søvncoach og registrering af lur er mere velkendte funktioner, som er tilgængelige i flere af Garmins sportsure, så er Garmin Share og Garmin Messenger mindre kendte. Disse to funktioner blev nemlig først introduceret sammen med Garmin Fenix 8-serien i sommeren 2024, hvorfor de fortsat er relativt ukendte. 

Garmin Share er en funktion, som gør det nemt at dele sine gemte løberuter/cykelruter og træningspas med venner eller træningskammerater. Funktionen kræver dog, at modtageren også har en kompatibel Garmin-enhed.

Garmin Messenger gør det muligt at sende og modtage beskeder direkte på et Garmin Instinct 3-ur. Denne funktion kræver dog, at uret er forbundet til en smartphone, hvorpå Garmin Messenger app’en er installeret. Dette gælder både for afsender og modtager.

Udover de nye tilføjelser er urene i den nye Instinct 3-serie naturligvis fortsat udstyret med populære funktioner som multiband-GPS, brødkrummenavigation, indbygget lommelygte, optisk pulsmåler, avanceret søvnovervågning, Body Battery energiovervågning, HRV-pulsmåling, morgenrapport og kontaktløs betaling med Garmin Pay.

Forskellen mellem Garmin Instinct 3 AMOLED og Garmin Instinct 3 Solar

Som tidligere nævnt har man nu muligheden for at vælge en Garmin Instinct 3 AMOLED i enten 45 mm eller 50 mm. Denne version er altså udstyret med et utroligt flot AMOLED-display, som sørger for at alle detaljer og farver fremstår knivskarpt på skærmen. Denne version af uret er derfor en fryd for øjet, hvad enten det bruges til hverdag, til træning eller til ekstreme outdoor-aktiviteter.

Har man en forkærlighed for ekstra lang batterilevetid og solopladning, ja så er Garmin Instinct 3 Solar naturligvis det oplagte valg. Denne version af uret er udstyret med et MIP-display med indbygget soloplader, hvilket resulterer i en formidabel batterilevetid, som faktisk kan være ubegrænset i smartwatch-tilstand, såfremt uret bruges i de rette solrige omgivelser.

Inden man køber et Garmin Instinct 3 outdoor- og multisportsur, bør man derfor stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt man foretrækker den ekstra lange batterilevetid, som man får med Solar-versionen, eller det smukke og knivskarpe display, man får i AMOLED-versionen.

Batterilevetiden i Garmin Instinct 3 AMOLED

Batterilevetid Garmin Instinct 3 AMOLED 45 mm Garmin Instinct 3 AMOLED 50 mm
Smartwatch-tilstand Op til 18 dage / 7 dage med display altid tændt Op til 24 dage / 9 dage med display altid tændt
Batterisparetilstand Op til 24 dage Op til 30 dage
Kun GPS-tilstand Op til 32 timer Op til 40 timer
Alle satellitsystemer Op til 25 timer Op til 32 timer
Alle satellitsystemer + multirem Op til 23 timer* Op til 30 timer*
Maks batteri GPS Op til 68 timer Op til 86 timer
Ekspeditions-GPS Op til 16 dage Op til 20 dage

*Forudsat typisk brug med SatIQ teknologi.

 

Batterilevetiden i Garmin Instinct 3 Solar

Batterilevetid Garmin Instinct 3 Solar 45 mm Garmin Instinct 3 Solar 50 mm
Smartwatch-tilstand Op til 28 dage / ubegrænset med solopladning* Op til 40 dage / ubegrænset med solopladning*
Batterisparetilstand Op til 65 dage / ubegrænset med solopladning* Op til 100 dage / ubegrænset med solopladning*
Kun GPS-tilstand Op til 40 timer / 130 med solopladning** Op til 60 timer / 260 med solopladning**
Alle satellitsystemer Op til 28 timer / 50 med solopladning** Op til 40 timer / 80 med solopladning**
Alle satellitsystemer + multirem Op til 24 timer / 40 med solopladning*** Op til 34 timer / 60 med solopladning***
Maks batteri GPS Op til 100 timer / ubegrænset med solopladning* Op til 150 timer / ubegrænset med solopladning*
Ekspeditions-GPS Op til 36 dage / ubegrænset med solopladning* Op til 60 dage / ubegrænset med solopladning*

*Solopladning, ved antagelse af brug hele dagen med 3 timer om dagen udendørs i omgivelser med 50.000 lux
**Solopladning, ved antagelse af brug i omgivelser med 50.000 lux
***Solopladning, forudsat brug i 50.000 lux-forhold; forudsat typisk brug med SatIQ teknologi

 

Sammenligningstabel over udvalgte Instinct ure

  Garmin Instinct 2 Solar Garmin Instinct 2X Solar Garmin Instinct 3 Solar Garmin Instinct 3 AMOLED
Størrelse i diameter 45 mm 50 mm 45 & 50 mm 45 & 50 mm
Display størrelse 0,9" 1,1" 0,9" & 1,1" 1,2" & 1,3"
Display type MIP MIP MIP AMOLED
Solopladning -
Vandtæthed 10 ATM 10 ATM 10 ATM 10 ATM
Udvalgte funktioner
Smart notifikationer
Sundhedsovervågning
Søvnscore
Garmin Coach
VO2 max
Garmin Pay
Pulse OX iltmætning
HRV
Connect IQ
Registrering af uheld
Indbyggede sportsapps
Daglige træningsforslag
Inreach kompatibel
Træningsstatus
Træningsparathed
ABC-sensorer
Indbygget lommelygte -
Multiband-GPS (SatIQ) -
Garmin Share - -
Garmin Messenger - -
Forstærket urkrans - -

Få en fremragende træningsmakker med Garmin Instinct 3

Garmin Instinct 3-serien består af fremragende multisportsure, som uden tvivl kan hjælpe dig med at tage din træning til næste niveau. Urene er først og fremmest udstyret med et væld af aktivitetsprofiler til forskellige sportsgrene, hvorfor Instinct 3 kan agere som en fremragende træningsmakker - uanset om du er til løb, cykling, svømning, styrketræning, ketchersport eller vandsport.

Hvis du eksempelvis hopper i løbeskoene eller klikker i pedalerne på cyklen, så vil Instinct 3 sørge for nøjagtige data med GPS-baseret distance og tempo med hjælp fra urets multiband-GPS med SatIQ teknologi. Har du sat dig et specifikt mål om at løbe en bestemt distance på en bestemt tid, så kan Garmin Coach fungere som din personlige løbetræner, da funktionen kan udforme en skræddersyet træningsplan til formålet. På løbsdagen kan PacePro-funktionen planlægge den mest optimale strategi for løbet med GPS-baseret tempovejledning.

Efter dine træningspas vil uret desuden vurdere din træningsparathed og din træningsstatus. Din træningsparathed vurderes på baggrund af flere faktorer, herunder primært nylige aktiviteter og din søvn. Garmin Instinct 3 er nemlig også udstyret med avanceret søvnregistrering, hvor uret bl.a. registrerer dine søvnstadier, søvnmængde og din HRV (pulsvariation) i løbet af natten. Dette bruger uret til at give dig en søvnscore (0-100), som afspejler kvaliteten af din søvn.

På samme måde vil Body Battery energiovervågningen estimerer dit energiniveau i løbet af dagen.

Når du vågner om morgenen, vil Garmin Instinct 3 desuden have en morgenrapport klar til dig, så du kan få den bedste start på dagen. I morgenrapporten vil du eksempelvis få indsigt i din søvnscore, dit energiniveau, din kalender, dagens vejrudsigt og daglige træningsforslag.

Drag på outdoor-eventyr med Garmin Instinct 3

Garmins Instinct-serie har lige siden første generation været særligt kendetegnet ved deres robusthed samt store holdbarhed. Og Garmin Instinct 3-urene er altså ingen undtagelse.

Urene i tredje generation er først og fremmest testet efter militære standarder for holdbarhed, mens de er vandtætte ned til 100 meter med en vandtæthedsklassifikation på 10 ATM. Derudover har alle urene en urkrans og urkasse af fiberforstærket polymer. AMOLED-versioner er desuden lavet med kemisk hærdet glas, mens Solar-versionerne er lavet med Power Glass. Det kan derfor hurtigt konkluderes, at urene i Garmin Instinct 3-serien er ekstremt hårdføre.

Ovenstående er ofte særligt gavnligt i forbindelse med outdoor-aktiviteter som vandring, klatring, bjergbestigning og skiløb, hvorfor Instinct 3 vil tiltale mange outdoor-entusiaster.

Når du begiver dig ud i naturen, så vil multiband-GPS’en med SatIQ teknologi finde din position hurtigt og med stor nøjagtighed. I den forbindelse kan du samtidig bruge brødkrumme-navigationen til at få rutevejledning til bestemte lokationer, mens TrackBack-funktionen kan lede dig tilbage til udgangspunktet for ruten.

Garmin Instinct 3-urene er desuden udstyret med et indbygget elektronisk kompas, barometrisk højdemåler og en indbygget LED-lommelygte.  

Oversigt over udvalget af Garmin Instinct 3 modeller

Herunder kan du skabe dig det fulde overblik over vores udvalg af ure i Garmin Instinct 3-serien.

Garmin Instinct 3 AMOLED:

Garmin Instinct 3 Solar: