Garmin Forerunner 210HR Teal er et flot GPS baseret dameur til løb og fitness. Det er et pulsur der til forskel fra Garmin Forerunner 110 har intervaltræningsfunktion og pulszoner. Dermed vil Garmin Forerunner 210 HR Teal dække behovet hos et langt større publikum - intervalfunktionen og pulszonerne gør simpelthen Garmin FR210 HR Teal mere anvendeligt for dem der vil lidt mere med deres GPS-løbeur.
Garmin har med Forerunner 210HR Teal pulsuret taget udgangspunkt i den meget populære Forerunner 110, hvor
netop urets simple opbygning og smarte design, er et af urets stærkeste sider.
Uret er en udvidet udgave af Garmin Forerunner 110, og er udformet som et ganske alm. armbåndsur. Pulsuret er i forhold til f.eks. Garmin Forerunner 405 langt nemmere at tilpasse håndleddet til både damer og herrer, så ingen tvivl om at Garmin Forerunner 210HR bliver et populært produkt.
Ift. Garmin Forerunner 110 er Garmin Forerunner 210HR udvidet med en del lækre funktioner - først og fremmest giver 210HR Dame dig mulighed for at lave intervaltræning - en træningsform som er meget svær at komme udenom, hvis man vil optimere sin træning og skabe bedre resultater.
I intervalfunktionen har du mulighed for at sætte forskellige pacetempo i hvert interval - og samtidig holde øje med din puls. Dine intervaller kan være både tids- og distancebestemt. Intervaltræningsfunktionen i Forerunner 210HR Teal inkluderer også et Warm Up og et Cool Down interval - på den måde kan du tilpasse hele dit træningspas med intervaltræning, og selv sætte dine grænser for opvarming og restitution.
Forerunner 210HR Teal er desuden udstyret med 5 træningszoner, du selv kan sætte op - du kan desuden forsyne hver træningszone med en alarm, således du altid er sikker på at kunne følge dine pulsdata helt til mindste detalje.
Som endnu en feature giver Garmin Forerunner 210HR Teal dig mulighed for at tilkoble en fodpod (tilkøbsprodukt) til uret - Fodpod'en er ikke nødvendig for at kunne give dig udendørs distance- og hastighedsinformationer (Det gøres via den indbyggede GPS funktion), men kan give dig distance- og hastighedsinformationer, hvis du træner indendørs på enten bane eller løbebånd.
Derudover giver Garmin's fodpod dig mulighed for at se din løbekadence - løbekadence er et udtryk for hvor mange skridt du tager pr. km (bemærk i øvrigt at Fodpodén IKKE er en skridttæller, men en avanceret g-måler som måler accelerationen i hver bevægelse, og dermed beregner hvor langt foden flyttes), og med denne information kan du optimere din løbestil - hvis du eksperimenterer med længden på dine skridt, kan du med din løbekadence holdt oppe mod dit pace og din puls, finde den helt rigtig skridtlængde. Det er naturligvis en funktion som mest er aktuel for løbere som gerne vil have de sidste sekunder med, men også den seriøse motionist vil kunne finde vigtige sekunder med denne funktion. Bemærk dog at løbekadencen kan vises både som skridt pr. km eller skridt pr. minut - og kan kun ses ved efterfølgende evaluering af træningen i Garmin Connect.
Bemærk dog at pulsuret ligeledes er særdeles attraktivt ift. brug i fitnesscenter, idet uret har pulsbaseret kalorietæller, og derfor velegnet til både Spinning, Zumba, Aerobic, Pump og andres aktiviteter i fitnesscenteret.
Uret skal blot tages op af kassen, lades op og du skal besvare et par korte spørgsmål omkring opsætning af uret - herefter er det bare og komme afsted til træning.
Funktionsmæssigt er uret baseret på tænd-træn-sluk, dvs. du skal ikke igennem en masse avancerede menuer, men kan blot tænde uret - afvente de få sekunder det tager at få et GPS signal, og så afsted. Bemærk at Garmin Forerunner 210HR benytter den nye HotFix funktion, som gør at GPS signalet findes på ganske kort tid.
Alle relevante infomationer fra GPS- og pulsmålingen vises i displayet. (Se fanebladet "Funktioner" for præcis beskrivelse af urets GPS- og pulsfunktioner).
Efter træningen kan uret kobles op til GarminConnect, hvor du kan evaluere dine træningsdata og fører regnskab med alle dine træningspas. Du kan ligeledes se din rute på Google Earth.
Garmin Foreunner 210HR Dame kommer standard med Garmin's Softstrap sender, hvilket gør 210'eren særdeles attraktiv ift. mange af Garmin's andre produkter med Hardstrap brystsender.
Ønsker du at udvide batteritiden på din Forerunner 210HR Teal, kan vi anbefale dig at tilkøbe et Garmin Battery Pack - Med dette sæt kan du oplade din Forerunner 210HR Teal alle steder, og være uafhængig af en stikkontakt eller en PC - Er Garmin Battery Pack fuldt opladet, kan det oplade din Forerunner 210HR ca. 2 gange - det giver dig en samlet batteritid på ca. 30 timer - Er det ikke tilstrækkeligt, kan den medfølgende soloplader oplade batteriet i Battery Pack'en.
(© Pulsure.dk 2011)